Overskriften fangede mig selvfølgelig og teksten bekræftede noget, man forsker meget i, nemlig, at vores hud – og indre organer som f.eks. vores tarm – har lugtreceptorer. Og huden lugter ’pretty well’, som artiklen nævner. Og selvfølgelig er sandeltræ, som artiklen omhandler, ikke den eneste lugt, der har en receptor.
Vi har her noget af forklaringen på, at aromaterapi har en terapeutisk effekt gennem huden. Og at krydderurter er lægende (gennem tarmen). Andetsteds nævnes studier af essentielle oliers effekt på forskellige former for cancer. Her arbejdes med oliernes frekvens-påvirkning af frekvenser i den menneskelige krop og altså ved sygdom. Det bliver nok for teknisk til en skønhedsblog, men spændende er det.
Og a propos mit råd på altfordamerne.dk i fredags, så kan jeg supplere med, at jeg foruden lavendelolie også altid har tetræolie samt pebermynteolie i mit helse-og beautyapotek. Tetræolie er yderst potent ved f.eks. svampeinfektioner mens pebermynte især nyder ry for sin gode effekt på fordøjelsen. Mentalt stimulerende er den også, mens lavendel som bekendt er beroligende. Og så kan det jo ikke gå helt galt!
PS: Når nu de kommer, myggene, så dup lavendel på ankler og i hårgrænse og hvor du husker, de kan lide at stikke snablen i dig…..de gider ikke den lugt, de forflyver sig. Jeg har testet det i myggeland Sverige!
God lørdag aften og søndag til jer.
HeLene skriver
Dette er vildt spændende, jeg elsker når bloggen tager sådan nogle dybe emner op.
Ved du om det passer, jeg har hørt at Tea Tree Olie er hormonforstyrrende (i lighed med nogle parabener?) og derfor skal bruges med måde, især på børn, vad tror du?
Det er måske en skrøne? Men jeg bruger den ikke til hverdag, men når jeg har noget, fx et sår, noget der svier eller sådan noget.
I tråden er der også tip om oregano olie, den har jeg hørt meget om. Det er vist også noget om meget store forskel i hvordan olierne er lavet, også de rigtige essentielle har forskellig kvalitet. Det er lidt af en djungle det der. Hvad er dine favorit brands som du sværger til?
Mange spørgsmål fra mig idag. Nu haster jeg videre, det bliver bestemt en dag der skal afsluttes med både lavendel her og der på huden, og en sov-godt urtepille (melissa dream) til indersiden…
God søndag aften til jer alle!
Lise skriver
Helene: Og jer elsker jo at gøre det – nørde (;
Æteriske/essentielle olier er kraftfulde, og vi må lære at have respekt for at håndtere dem rigtigt. Og de, der er allergiske, skal indlysende nok holde sig fra dem.
Australiens oprindelige befolkning, aboriginerne, har anvendt tetræ til alt, de spiste også bladene. Og de anvendte netop bladene og dermed de æteriske olier i sammenhæng med andre stoffer i planten. Senere har vi lært os at udtrække og isolere stoffer og dermed ganger man op, hvis du forstår, hvad jeg mener.
Det, jeg vil frem til, er, at ALT kan være giftigt/skadeligt i forkerte doser. Jeg har ikke hørt/læst, at tetræ skulle være hormonforstyrrende, men hvis man anvender den og andre olier korrekt, og det vil sige i en bæreolie, så nægter jeg at tro, at de har den effekt.
Men jeg tør også godt mene, at du kan duppe lavendel og tetræ på et myggestik eller en bums (som tetræ er rigtig fin til). Det er to af de olier, der kan anvendes koncentreret på mindre hudpartier. Men generelt skal olierne altså ‘fortyndes’, som de jo også er i planten, når vi f.eks. spiser krydderurter. Æteriske olier skal man ikke eksperimentere med indvortes.
Når vi taler om medicinsk og professionel terapeutisk brug af æteriske olier, så er der tale om pharmaceutical grade. Jeg køber som regel Urtegaarden, som har rigtig stort udvalg og mange af dem er økologiske.
Anneka skriver
Vores sanser er måske slet ikke så begrænsede (til et organ) som vi først har lært. Min hjerne knirker næsten for at forstå det. Men hvis receptorerne kan snydes med kunstig sandeltræ, skulle man også tro de har en hukommelse.
Jeg kan også varmt anbefale oregano olie. Den er en meget kraftig antioxidant udover at den nok hovedsageligt har den samme virkning som teatree-oil.
🙂
Lise skriver
Anneka: Det ironiske er, at vi – der kan fotografere planeter i rummet – kun har løftet en flig af indsigten i os selv.
Om det nu er er sådan det hænger sammen ved derfor formentlig stadig kun naturen, men som hud og nervesystem deler samme grundembryocelle, så er lugtesansen også en del af den.
De må godt forske rigtig meget og hurtigt i det her – og det tror jeg, man gør, fordi der er stærke kræfter, der trækker en anden vej end medicinalbranchen.
Indtil da kan man jo – hvis man ikke er allergisk – selv arbejde lidt med de mest kendte og sikre æteriske olier.