TUSIND tak til Christina, Helene og I andre, der er så søde at nævne dialogen i kommentarfeltet. Det var Anette, som jeg ved, at mange af jer læser med hos, der gjorde mig opmærksom på betydningen af den samtale, vi kan have med hinanden, hvor der udveksles produkt-og andre erfaringer og tips. Jeg har altid haft det sådan med kommentarfelter, at jeg gad ikke skrive selv om jeg mente noget, for der var jo ikke ’nogen i den anden ende’. Kommentaren hang bare der i den blå luft. Tiden har ændret meget, vi er alle blevet mere scenevante i cyberspace. Og jeg håber, at jer, der ikke føler trang til at blogge med i kommentarfeltet her, alligevel kigger med og får glæde af de gode råd, der deles.
Christina nævner Kiehl’s Iris Extract Activating Treatment Essence, som jeg ikke har skrevet om endnu og heller ikke selv prøvet. Den burde have været med i oversigten over ’forfugtere’ forleden. Den er endnu en af de K-Beauty inspirerede beautywaters, som vi helt sikkert kommer til at se mange flere af. Godt for det, for ved at sikre meget fugt i huden gør de også rigtig meget for hudvelværet OG for det ’porcelænsskær’, som asisatiske kvinder har lært også os at stræbe efter. Som navnet antyder, så er der irisrod i. En ingrediens, der mest kendes fra parfumer som ’orris root’, men den indeholder stoffet isoflavone, som skulle skubbe til hudcellernes lyst og evne til at forny sig. Iris Extract Activating Treatment Essence lanceres 22. juni og kommer til at koste 250 kr./200 ml
Og når vi nu er ved mine Kiehl’s forglemmelser, så kom Precision Lifting Pore Tightening Concentrate (440 kr./50 ml) tidligere på året. Jeg har ikke fået testet den sådan rigtig seriøst, så jeg kan ikke be-eller afkræfte, at den skulle kunne lukke porerne. Nja, det er nu heller ikke det, man lover….blot at stramme dem op. Og det er det, et kosmetisk produkt kan, stramme huden op i overfladen. Man kan faktisk mærke det, når man smører den på – og så duften af geranium. Dette serum hører under ’Dermatologist Solutions’ serien og indeholder bl.a. et gærekstrakt og så altså geranium.
Og når vi nu er ved Kiehl’s, så har mærket fået egen shop, hvor der lige nu kører noget tilbudshalløj.
OBS! Størrelsesforholdet mellem produkterne på foto er frit fortolket, idet der er 200 ml Iris Essence og 50 ml i Pore-Tightening.
BUM!! 🙂
Så fik vi det sat på plads!
Og selvfølgelig lå blogmutter inde med insider oplysninger, så man må tage hatten af i begejstring.
Hvor var vi uden dig?
Nyd din dag i teatret 🙂
Christina: Ah……); men jeg slubrer det i mig, man er vel ikke bare lidt kongelig men også lidt modtagelig for ros.
Lene, Rikke Anneka og andre…..jeg vender tilbage!
Skøn blog du har. Jeg kan slet ikke nå, at følge med i alle blogindlæg, men når jeg så har tid, så scroller jeg lige tilbage til relevante indlæg. Jeg læser også gerne andre kommentarer, fordi der netop altid er gode tips at hente, og videndeling og erfaring er jo bare rigtig godt.
Gerne tip til produkter som ikke koster spidsen af en jetjager, men forsat er fantastisk til en moden +40 hud med tendens til tørhed.
smil Lene .0)
Lene så kan jeg altså ikke lade være med at anbefale PAI Rosehip Oil. ELLER Trilogy Rosehip Oil + Antioxidant!! (Hvis ikke du har prøvet dem) Nok mest den første!
☺
Mvh Anneka
Lene/Anneka:Jeg kan se, at I på bedste vis fik fundet og hjulpet hinanden. Og tak for ros Lene….husk, at du kan ‘google’ i søgefeltet, jeg prøver at lave mange ‘søgeord’, når jeg tagger.
Jeg nyder at læse med, og selvom jeg ikke altid får kommenteret, så læser jeg praktisk talt alt herinde 🙂 Du er virkelig god til at svare, Lise. Også selv det bare lige er et “Hej” eller “Tak”. Det får altså en til både at læse med, men også til at bruge tiden på at kommentere, da jeg også har oplevet blogs, hvor jeg har brugt LANG tid på et indlæg, hvorefter man så intet hører. I øvrigt er Beautyspace og Whatwhenwhere også fabbbb til svare på ens kommentarer, så ros herfra til dem også 🙂
Kh Rikke
Rikke: Tusind tak søde. Og du har ret, Anette svarer altid, jeg ved, at det er vigtigt for hende. Wahtwhenwhere må jeg indrømme, at jeg ikke kender, men nu vil jeg gå på opdagelse….måske skal den i blogroll her.
Kh lise
Jeg er enig med de andre!☺
Jeg har også tænkt flere gange at du er god til at få folk til at føle sig velkommen Lise.
Men har prøvet at kommentere på andre danske beauty blogs hvor der slet ikke bliver svaret. (…Jo Charlotte Torpegaard gør!) Men hvis jeg oplever det flere gange så føler jeg mig slet ikke velkommen og gider så heller ikke læse deres blogs :l 😉
Det er hyggeligt og lærerigt med alle kommentarerne. Og nogle “kommentatorer” kan jeg ligefrem savne lidt …Hvordan gik det feks med Nanna i NY som havde knopper på arme m.m og skulle på 1. date? …og andre også 🙂
Kh Anneka
Ps. Men er nu heller ikke stødt på Blogs med den kalejdoskopiske viden du har om sundhed, helse osv.
Følger en enkelt udenlandsk også
Anneka: Tak søde, det er så dejligt, at du fortæller det. I starten ‘svarede’ jeg jo kun, hvis der var et egentlig spørgsmål, fordi jeg kom fra ugebladsbranchen, hvor en produkttionstid på flere måneder gør det temmelig umuligt at have den slags kommunikation med læsere som direkte opfølgning på en artikel.
Men heldigvis satte Anette mig ind i blogsystemet dengang i 2012, og det har betydet så meget for mig ikke bare at lære, lytte og hjælpe, men også at kunne viderebringe følelsen af, at her er man meget påskønnet.
Sjovt, at du nævner Nanna, der sad desperat der i NY med knoppede arme før en date….jeg kan godt huske det. Hun skrev flere gange.
Hvis jeg nu selv skal rose BeautyBlog, så er jeg nok relativt alene om at spænde så vidt i stofområde – og med flere års erfaring.
Ja nemlig! Du er en pioner på dit felt ☺
Jeg tror vi er mange, der sætter stor pris på den tætte dialog, der er her på BeautyBlog! ?! Det er jo en luksus, at kunne spørge et så sødt og proffesionelt menneske som Lise til råds, og få en klogt, brugbar og personlig respons. Det er også herligt, når bloggen “ruller”, og man erfarer hvor mange, der har det samme problem, og vi hjælper hinanden med tips o.lign. vejledt af Lise’s indspark og kommentarer. Tak for det.!
Carina: Nu letter jeg snart af glæde, tak. Tusind tak <3 Og du har i sandhed været en af de mest flittige til at dele erfaringer, det er så dejligt.
Jeg bliver jo også klogere af at læse med hos jer. Ikke bare på, hvad jeg måske skal tage op af emner, for selv om jeg har testet en del i min tid, så er der jo huller i min viden.
Selvom jeg sjældent kommenterer selv, så nyder jeg at læse både bloggen og alle kommentarene 🙂 Det er virkelig inspirerende og hyggeligt 🙂
Lone: Tak fordi du gjorde det nu….kommenterede. Det er så dejligt at læse.
Jeg elsker at blogge, kommentere og svare kommentarer.
Jeg læser næsten altid de andres kommentarer, det er også til inspiration og udvikling 🙂
Vi kan alle lære af hinanden!
Vil lige ønske dig en dejlig 2.pinsedag 🙂
Maria: I så meget lige måde….dejlig 2. pinsedag! Og tak for dine ord.
Rosengeranium er en af mine favorit dufte, så det må jeg ud og kikke efter. Clarins tonic bodyoil dufter fantastisk af rosengeranium og rosmarin, btw…
Kiehls er et mærke jeg har blandede erfaringer med, de har virkelig skønne emballager og den der NY vibe som er så nydelig, men nogle produkter er ret blaha, og andre fantastiske fx serum med c-vitamin, silikonefrie hårprodukter (ikke alle) og bodycremer. Heldigt man er bloglæsere og kan håndplukke de gode bær og lade de sure sidde LOL.
Synes også det er trist at deres Instagram og Facebook næsten aldrig opdateres (Kiehls læser I med? Klart I gør-ind og opdatere NU!), men jeg kan også virkelig lide at de bruger mund-til-mund metode og ikke lægger penge på almindelige magasin reklamer.
Klikker videre til deres nye shop nu og ser hvad den frister med, om end jeg har arbejde at se til idag som burde være klart imorgen, og det var vist noget med en kælder der skulle ryddes op… Ahh overspringshandlinger, tak for det =) 😉
Helene: Åh ja, geranium er en fantastisk plante, jeg kan nulre blade og snuse til fingre i timevis…..ah. næsten i timevis!
Din opdateringskritik er sendt videre til Kiehl’s, og du har ret, den stod på 13. marts!
Overspringshandlinger, hvad er det…((; God fornøjelse med oprydningen!