shopping, smykker, chokolade, en solnedgang…..buddene vil formentlig være (næsten) lige så mange som vi er forskellige mennesker. Men ikke i det lille kongerige Bhutan, hvor man mener, at lykken er naturrigdom. Her har man afskaffet bruttonationalprodukt som koncept og måler i stedet befolkningens lykketilstand, skriver Natur & Miljø. Den officielle betegnelse er Gross National Happiness, og i dette lille Shangri-la er halvdelen af nationens areal fuldt miljøbeskyttet, de gamle skove er intakte og 100 procent økologisk fødevareproduktion er et officielt mål.
Ringen med den 6.4-carat pink diamant har tilhørt Evelyn Lauder, og den har du chanchen for at erhverve den 5. december (eller 4. februar), når Sotheby’s sætter den på auktion. Du skal regne med at lænse pensionsopsparingen for $4 millioner, men de går til et godt formål – nemlig Breast Cancer Research Foundation, som Evelyn Lauder var med-grundlægger af.
Chokoladen – den mørke kvalitetsslags forstås – har fået selveste Arne Astrups* ok. Hvis man spiser mørk chokolade regelmæssigt (og i moderate mængder!), så mindsker man sin risiko for blodpropper og type-2-diabetes og holder hjernen – og sexlivet i gang. Hvor er min flødebolle….!
*Arne Astrup er læge, dr.med.professor og chef for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Solnedgangen får vi gratis 365 aftener om året, og lige nu er den breathtaking smuk lige som de stjerner, der overtager himlen når solen er fortsat til det glade folk i Bhutan.
Shopping, det fik du opskriften på i går.
Ha’ en lykkelig mandag 🙂
Foto: PR og Jørgen Frandsen
Natur & Miljø er Danmarks Naturfredningsforenings blad
Skriv et svar