Godt og skidt findes også i naturen

Det har altid undret mig, at læger i al almindelighed, tør man vel godt sige, er helt enige om, hvilke planter i naturen, der er giftige indvortes eller volder problemer udvortes. Som f.eks. vild pastinak, den gule skærmplante, der er alle steder lige nu og kan lokke feriefolk til at plukke en buket til vasen i sommerhuset. Allerværst måske børn, for dens saft kan give grimme blærer på huden, og da børns hud er tynd, så er de særligt udsat. Og det gælder også den imponerende bjørneklo, som pastinakken deler gift med.

MEN – nu kommer jeg til det. For det er unægtelig lige så hyppigt, at man læser/hører læger afvise, at planter kan have gavnlige egenskaber. Den skal vi ikke hoppe på. Og sjældent går noget medicinalfirma ind i større videnskabelige studier af placebo dobbeltblind slagsen, der kan overbevise, for man kan ikke tage patent på en plante.

NÅ MEN, jeg kom til at tænke på, at det hos en yngre generation er blevet vældig tiltrækkende at høste i naturen. Sanke. Og hvis man har havemulighed at være selvforsynende. Men jeg har i min egen familie opdaget, at man vist ikke underviser så meget i botanik i skolerne mere, for deres uvidenhed er stor på meget.

SÅ hvis du selv er ung og sanker eller dyrker eller kender nogen, der kunne tænkes at have hørt, at strandkål bare er en kål, og det er jo sundt og at grønne ‘tomater’ på kartoffelplanten sikkert er gode at sylte eller sætte tænderne i, så lad mig gøre opmærksom på, at ikke mindst kartoflens frugter og alt andet grønt på den – stængler, blade og eventuelt grønt på de kartofler, man høster – skal man holde sig fra.

Jeg har indsat et par opslag fra Instagram, som forklarer.