Og the main thread er lige nu røde strøg til både læber og negle. Og sikke strøg. Nu er man godt nok generøs med udtrykket “revolutionerende” om egne produktbedrifter i den branche, der er denne skønhedsblogs fokusområde. Men lige nu sidder jeg med et produkt, der virkelig slår alt inden for sin kategori – i hvert fald alt, jeg har haft mellem fingrene. Lip Maestro. Ikke en læbestift…ikke en gloss…ikke blank…ikke mat. Men det hele og mere til på én gang. Og smuk på den überelegante måde. Men Maestro er forstås også Giorgio Armani.
Jeg er ikke stødt på en farveholdbarhed tilsvarende siden min mors til-særlige-lejligheder Sans égal læbestift. Den kunne virkelig bære navnet kysægte, den var faktisk ikke til at slide af, men farven kunne man ikke helt regne med, den faldt ud til hvilken side hver anden gang. Tænk, hvad vi kvinder har at takke kloge hoveder for, og tro mig, der er virkelig tænkt over den formel, der nu giver dig mulighed for læbestrøg med luxe-lækker feel og farve. Mr. Armani’s makeupartist, Linda Cantello, har fortolket mesterens visioner i 12 røde nuancer. Tjek “the red” (no 400), her er dømt ægte rød….ikke for gul ikke for blå og dermed perfekt til alle. Læbelækkerierne kan du få fingre i den 7. november i Magasin Kgs.Nytorv.
Snup Linda’s tip: Mal først Lip Maestro på underlæben og pres derefter dine læber sammen, så bliver resultatet helt jævnt. Og til alle, der viger tilbage for røde læber, har hun dette lille hip: Vær modig, ægte skønhed finder du ofte i det uventede!
FAQ “follow the main thread” er det engelske udtryk for at følge den røde tråd, og det stammer fra, at man engang spandt en rød tråd ind i den engelske marines naturfarvede tovværk, så folk kunne se, at det var statens ejendom og holde nallerne væk. Med andre ord en advarsel. Men rød er ikke kun en farve, der signalerer fare, det er også farven for lidenskab og “fest og sjov i gaden“. Og det er det, vi skal nu….feste jul og nytår ind med røde strøg.
Lise Grosmann skriver
Anette: Jeg har altid (forgæves) drømt om at få en Armani-jakke, nu må lip maestro gøre det 🙂 og jeg synes godt nok, det er design i mesterklasse.
Nikoline: Mega-tak! Dejligt med ros til en blog-begynder. Jeg må vist få kigget på det Bloglovin, jeg vil SÅ gerne følges….
Nikoline skriver
Hejsa! Faldt lige over din blog, og synes at den er mega fed! Har du overvejet at tilslutte den til Bloglovin? Vil nemlig rigtig gerne følge med i dine indslag, men det er lidt svært. 🙂
Anette skriver
Han kan noget ham Armani – og ja, de er smukke både at bruge og bare til at se på! Enig, Lise!