Jeg lovede større udvalg i sleeping-partnere, og lad os starte med en, der endnu er uopnåelig: Lancôme Hydra Zen Overnight Serum-in-Mask, som du først kan komme til at gnide kind med i slutningen af måneden. Tro mod zen-konceptet taler vi fugt og duft, der dysser hudhys. Og her er der skruet op for fugten med masser af fugtstabil glycerin samt hyaluronsyre i en letoptagelig serum-formel. Og fugten bliver i huden i 24 timer, hævder Lancôme. 490 kr./75 ml
Vichy har to bud Idéalia Skin Sleep, der bl.a. indeholder det patenterede LHA, en salicylsyre, der fjerner dagens trætte overflade mens hyaluronsyre, abrikoskerneolie, B3, lakridsekstrakt og koffein går sammen om at forny. 239 kr./50 ml Og så er der juni-nyheden Aqualia Thermal Night Spa, natcreme og maske i ét og en 24 timers fugtbooster med glycerin og hyaluronsyre plus selvfølgelig termalsk kildevand. 269 kr./75 ml
Biotherm-serien Aquasource har også fået en Night Spa natcreme/maske, der fylder fugtlagrene op. Og så kan man glæde sig over, at støtte projekt Biotherm Water Lovers, som donerer rigtig mange penge til bevarelse af fiskebestanden i havet omkring øen Tetiaroa. Night Spa koster 325 kr./50 ml
Og så er der den eksklusive sleeping-partner, Helena Rubinstein Powercell Skin Rehab night d-toxer, udviklet for at bekæmpe ’City Syndrome’, det ressourceslid forurening og anden stress udsætter huden for. Øget kapacitet tilføres med stamceller fra søfennikel samt strandtorn-ekstrakt. Og så bruger Rubinstein en muskagtig duft til at afslappe dig, så din hud får ro til arbejdet. 1.045 kr./30 ml
Og hvis du ikke fandt din pudepartner her, så er jeg helt sikker på, at vi ikke har set sæsonens sidste overnight mask.
PS: Lider du under kognitive popcorn og ligger og løser problemer og tænker tanker i stedet for at sove, så forsøg at lokke søvnen til med naturens afslappere baldrian/humle eller Melissa Dream med citronmelisse og flere B-vitaminer. Prøv også sovebriller, hvis der ikke er helt mørkt i soveværelset, og eventuelt ørepropper, hvis der er gadestøj (eller en der snorker).
↑↑↑
Se, det er ikke kun mig, der eeelsker Beauté’s ‘Instant Hydrator Mask’!
Carina C har også set lyset og mærket forskellen.
Og så holder den i en evighed, ikke at forglemme.
🙂
Christina: Jamen, er det bare dejligt, at I deler gode erfaringer til gavn for alle, der læser med her, tak!
Ha ha ha Lise….kognitive popcorn 😀 Fedt udtryk.
Jeg sover som en bjørn. Ingen problemer der.
Jeg tror jeg vil prøve Vichy. Det er et mærke jeg er blevet utrolig glad for, og huden får en masse gode sager for næsten ingen penge 🙂 Det kan vi lide, nu man går amok i ny og næ.
Helle: Desværre har jeg ikke digtet det, det har dr. Naimand, jeg har bare fordansket det (; GID det var mig, der var bjørn….
Vichy ER et rigtig fint mærke og jeg forstår fuldstændig, at du vælger det, så der kan bliver råd til Sisley, når du amokker ((;
Jeg har rigtigt gode erfaringer med natmasker f.eks. den beroligende “Azul Mask” fra E. Gerius og Beauty Pacifique’s “Instant Hydrator Mask” ( til ca. 300 kr. pr. stk. ). Natmasker er en herlig ting, når huden trænger til at blive plejet i mere end 20 min., hvorfor så ikke bruge natten?
Jeg har prøvet Lancome’s “Hydra Zen Neocalm Anti-Stress Gel Eccence”. En serum der både virker beroligende, og som har et højt indhold af halluronsyre m.m., så hvis den er blevet “opgraderet” med langtidsholdbar fugt og mere halluronsyre, deler jeg gerne pudevår med deres nye Serum-in-Mask.☺
Carina: Jeg kender ikke Gel Essence, og tør således ikke sige noget om hudherlighed, men Hydra Zen er en dejlig serie.
He he, her var flere man får lyst at prøve, den pink fra Vichy, eller måske den fra HR, det mærke jeg lidt har glemt, men dine sidste blogposts har givet mig et lille HR crush tror jeg. Der virker vist nok at findes meget hudguf som er designet lige til mig (rent fysisk, ikke på prismærket =)
Vichys idealia serum og serie kan jeg godt lide, så deres lyserøde night maske skal op på min ever growing ønskeseddel!
Helene: Vichy er en rigtig dejlig serie med mange fine produkter. HR er dog lidt mere high tech i formlerne, og det er virkelig rykket for det brand, de senere år.
Det lyder som nogle rigtig gode nat venner.
Jeg bruger Bioeffect om hver nat, så mon ikke man med fordel kunne bruge en af disse herligheder hver anden nat? Tror du for øvrigt man kan bruge noget under Bioeffect? Jeg er usikker på om det ødelægger produktets virkning hvis man f. eks. kommer en serum på først?
V.h.
Hanne: Hver anden nat lyder som en god sparerutine, men lad være med at lægge noget – andet end mist og hyaluron – under din Bioeffect. Især ikke fedtstof.