Jeg har læst og skrevet en del om parfumer i min skønne tid, og ikke overraskende, da blomster jo spiller hovedrollen i de fleste dufte, beskrives en duft ofte som at gå gennem en have. Blandt forårets nye dufte var faktisk flere med ’jardin’navne. Hermès og Giorgio Armani var endog inspireret af kinesiske haver, der lige som japanske haver er berømte for blandt andet deres brug af vand, der risler og giver spejlbilleder. Man indfanges i en sanse-sammensmeltning. Og det kan man vel også kalde en parfume, hvor synet og fornemmelsen af flakonens glas i hånden også tæller.
De seneste dages skriv om hudens lugtreceptorer, fik mig til for alvor at tænke lugtesansen – som vi altså har både indvortes og udvortes – som en sjette sans. En guider og en gatekeeper. Man kan lukke øjnene og holde sig for ørerne, men man kan ikke holde op med at trække vejret og heller ikke lægge sin hud til at sove. I øvrigt opfatter vi også lugt fra mund og svælg. Jeg er helt sikker på, at vores lugtesansER har langt større betydning for vores basale eksistens og adfærd, end man hidtil har antaget. Og med ufiltreret adgang til vores hjerne og centre for nydelse og begær ER det måske med næsen, vi ’støver’ vores partnere op, som det har været hævdet. Eller i hvert fald på det ubevidste plan.
At lugtesansen er hukommelsens hurtigtog er der i hvert fald ingen tvivl om. For mig er duften af fyrreharpiks og –nåle i solen et flashback til barndommens lykkeland i ”Nålehuset” i Skamlebæk, hvor alle skoleferier blev tilbragt med farmor. Det er nok derfor, jeg er så stærkt tiltrukket af dufte med dybe trænoter. Selv om jeg faktisk altid vælger de mere citrusdominerede til at tage på mig. Har du også nogle lugt/duft-erindringslink?
At vores snudes hang til at sniffe driver en hel parfumeindustri er vel ikke nogen helt forkert påstand. Selv om vi i dag også er stærkt brand-påvirkede, fordi image betyder så meget. Man kunne måske endog forestille sig, at samme duft på forskellige flakoner ville give forskellige tal på bundlinjen. Hvad bestemmer, hvilken duft, du vælger?
Duftene på foto er:
Marc Jacobs Daisy Sorbet EdT, 535 kr./50 ml – Viktor & Rolf FLowerbomb la Vie en Rose, 499 kr./50 ml – Estée Lauder Pleasures Florals, 530 kr./50 ml – Hermès Le Jardin De Monsieur Li, 575 kr./50 ml – YSL Paris Premiers Roses, 485 kr./125 ml – Armani/Privé Pivoine Suzhou, 925 kr./100 ml – RPL Jardin Byzantine Scented Candle, 449 kr./185 g og 249 kr./75 g
Fotomontage: Jørgen Frandsen
Anneka skriver
Hi hi for nogle søde historier fra skov ture!
Og uh hvor blev jeg glad for at gen-se den Montana flakon igen! Tænk som dufte vækker følelser.
En jeg også er vild med er Dioressence. Også en meget grøn ren duft.
Og af naturlige havde Patyka en L’eau de Ambre. Skøn! Suk Men den laves heller ikke mere :/
Vil tjekke nogle af de naturlige du og Helene nævner ved lejlighed
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, jeg er en rigtig sniffer og værre bliver det ved havet, hvor jeg selv om vinteren kan finde på at lægge mig flak og bare lytte og snuse….lugte og lyde kan noget med sindet!
Og nu sender du også mig ad memory….Dioressence er skøn og Miss Dior har jeg et ganske særligt forhold til, der rækker helt tilbage til min kosmetologtid, hvor jeg gav Dior manicure og salonen forhandlede Dior-dufte….ak ak!
Anneka skriver
?Samme her med havet!! Jeg har planer om at flytte tættere på for jeg får det så godt hver gang jeg har været der. På alle måder.
Jeg har sågar præsteret at ligge der med en gennemsigtig paraply i let støvregn og bare lytte til brusen og vinden og mågerne og dråberne der faldt fint på paraplyen.
God weekend
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg kan høre, vi forstår hinanden her. Jeg må finde mig en gennemsigtig paraply, og jeg kan helt følge dig i ‘dråberne der falder fint på paraplyen. Vand virker healende i alle sine former. En af fordelene ved at bo her i udkanten, hvor jeg holder til, er jo, at vi har masser af kyst og intet sted langt til dem. God weekend også til dig!
Helle Rick skriver
Parfume vælger jeg med næsen og flakonen med øjnene. Det er samarbejde, når jeg skal have nyt. Jeg er nærmest opvokset ved havet og den duft kan jeg vældig godt lide, sammen med skoven lige som det hele er ved at springe ud. Citrusfrugt-dufte er jeg også stor fan af.
Jeg har lige købt Clean Summer Sun. Den er naturlig, let og frisk her til sommer. Hø hø….sommer 🙂 Det kan man ikke just prale af (sommer altså), – men temperaturen er ok og når solen kigger frem er det faktisk helt ok. Dog havde jeg håbet på at ligge og stege lidt ved stranden med en god bog. Det håber jeg der bliver mulighed for inden min ferie slutter om 3 uger. Yes, jeg husker min solcreme.
Lise skriver
Helle: TRE ugers ferie tilbage…..så kan det jo ikke gå helt solgalt, den må jo stabilisere sig på et tidspunkt, skulle man synes.
Clean duftene er rigtig fine og utrolig populære. Sommerdufte er bedst i den lette udgave, hvorfor vi jo også ser rigtig mange dufte komme i EdT og special edition, hvor visse noter er droslet ned eller udeladt. Duft udvikler sig jo meget mere i varm luft end i vinterkulde. I fordums tid talte man jo om ‘pelsdufte’ i forbindelse med orientalske dufte.
Nå, men jeg skal ikke tage din tid, solen skinner…..god ferie!
Helle Rick skriver
Tusind tak Lise. Du tager nu ikke min tid. Jeg hopper på og af som det passer ind i sommer-tempoet, vejret og planerne. Dagen i dag var skøn, flere af de dage 🙂
HeLene skriver
Din timing er fantastisk Lise, hvor gemmer du kameraet? Jeg har lige haft en parfume flip og brugt (for) meget tid på fragantia, en site hvor man kan slå parfumer op og få detaljeret information og reviews, rekommanderes.
Jeg når ikke at skrive om det nu, men du har i hvert fald min fulde attention og jeg kommer at gå og tænke på det her under dagen.
Har lige fået Cliniques Aromatics in white som jeg er blevet virkelig glad for og går og snuser til bare for at hygge med næsen =) LOL
Det er spændende med dufte.
Samas (øko) parfume Loup de steppes er min favorit men jeg kan ikke finde den mere. Den bruger jeg ofte under anden parfume for at få en solid base.
Molecules Escentric (den med lilla og sort tastaturlign mønster) er en anden favorit, som også kan bruges til layering af andre dufte.
Narsciso parfumerne er jeg også lidt fortryllet af.
ÅH, jeg elsker dette emne! Og fik vist skrevet lidt alligevel!
Haster videre, god tirsdag og tak for at vi får følge med herinde!
Lise skriver
Helene: Jo, jo det kamera har været flittigt i gang med at fotografere blomsterhoveder, men som du sikkert kan se, så er mange af dem valmuer, som lige nøjagtig ikke dufter (; men hvor er de smukke.
Jeg kender godt frangrantica, men faktisk ikke Aromatics White, så pust lige et snif min vej (; Aromatics Elixir var en parfumemønsterbryder, da den blev lanceret i sin tid….nærmest syndig imellem alle blomsterduftene. Men den fik mange fans.
De store klassikere som f.eks. Guerlains vidunderlige dufte er især de senere år kommet til at stå med deres mange noter over for de nye molekylære dufte, som er meget spændende. Vores egen Zarko jo også.
Jeg er også ret glad for Miller Harris og Maison Martin Margiela og så er Juliette Has A Gun jo helt forrygende…..alene navnet og flakonerne er fantastiske.
Åh, ja…..det er et spændende emne, og man kunne blive ved.
Og fornøjelse og taknemlighed er helt på min side….med hensyn til, at du og I andre følger med her.
HeLene skriver
Ja, Miller Harris, og så findes der en øko parfume som hedder diva NY tror jeg, den kommer i et papir-kaffe krus…hvad hedder det mærke, den har jeg duftet til mange gange på rejser, men aldrig taget mig råd til at købe da den er lidt dyr. De har også en anden duft i den serie som hedder noget med eau de carrottes, altså med duft af… gulerod. Nu må jeg ud og google. Det er en duft jeg glemt at få med på min lange beauty ønskeseddel, den må ha været der og så faldt ud i en af de evige revideringer, kender I det? (i-landsproblem, jeg ved!)
HeLene skriver
Tak Mrs Google, der var den
http://www.bienybio.com/en/vampanewyorkeaudeparfumhonoredespres-xml-253-1802.html
og den med gulerod også
http://www.bienybio.com/en/lovelescarotteseaudeparfumhonoredespres-xml-253-1801.html
Lise Grosmann skriver
Helene: Oh yes, Honoré Des Prés er fantastiske….snus også til Chaman’s Party!! http://honoredespres.com/en.html
Karin V Sørensen skriver
Kære Lise 🙂
Tak for de spændende tanker om vores lugtesanser.
Selv er jeg fuldstændig vild med sandeltræs duften – åhhhh 😀 desværre er den ikke så fremherskende for tiden i de dufte der er fremme. I den skov hvor jeg går med min hund, er der et sandeltræs duftende område, og så er det ikke vovsen der ikke er til at få med hjem, så er det mig 😀
Ved ikke hvad det er med den duft –
men den dufter både energisk og så dejligt rent.
Knus Karin
HeLene skriver
Et tip til dig er at bruge ren sandeltræ olie, spædet op i enten vand eller bæreolie og så bruge en anden parfume på toppen, så kan du på den måde lave din egen duft med en bund af favoritten.
Jeg er vild med den slags layering, trods at mange siger man ikke må blande parfume? Men måske er det samme typer som siger man skal købe alle cremer og rens og det hele fra et mærke??
Karin V Sørensen skriver
Tak for tippet, det vil jeg prøve 🙂
Anneka skriver
Jeg bruger også sandeltræ. Urtegaarden øko. Altid blandet med olie eller creme selvfølgelig. Bare så god til tør og moden hud.
Købte Body Shops sandeltræsolie på Interrail som 16 årig. Den minder om Amsterdam, Paris m.fl og min allerførste store kærlighed ♡
Jeg har gen-købt et par dufte jeg var vild med i 80 ‘erne som jeg faldt over. Bla: O de Lancome. (Eller er det Eau) Den originale i frostet glas! Ubrugt og til 25 kr på loppemarked! Uh den dufter. Og Kenzo Elephant. Lidt orientalsk med en snert af lakrids og med en lille elefant på toppen (altså flakonen. Ved ikke hvordan en lille elefant dufter ; ) Den var lidt vild og anderledes i firserne!
Men en duft der blev “min” i mange år var Montana. Den med en lidt snoet flakon der lignede en kvinde krop. Mener den hed Bleu. …minder!
Men er de senere år gået mere over til naturlige dufte. Og meget “rene” som Chanel #19.
Kan få næsten kvalme af for meget blomsterpjat! Medmindre de er gode som Toccas Cleopatra.
Kh Anneka
Karin V Sørensen skriver
Anneka: tusind tak for de gode råd 😀
Lise Grosmann skriver
Anneka: Sikke en sød memory-historie. Den hedder Ô de Lancôme, så du var på sporet, og den er rigtig skøn. Kenzo Elephant kender jeg faktisk ikke, men ‘slik’noter var meget moderne i 80’erne, Mugler brugte dem også så vidt jeg husker. Montana-duften ligger bl.a. her, jeg linker til jer, der ikke kender den http://www.fragrantica.com/perfume/Montana/Parfum-de-Peau-2385.html
Chanel 19 er også en skøn duft. Og du har ret, der er visse blomsterdufte, der bare er for søde og for meget, man bliver kvalt i dem (og dem, der bruger dem, har en tendens til at overdosere).
Lise skriver
Karin og Helene: Sandeltræ er jo hudhealeren, så det er jo en rigtig god idé at bruge den på huden i layering. Men husk bare et par dråber i en bodyportion olie eller lotion.
Og selvfølgelig kan man bruge dufte som man vil og mixe – selv om de parfumører, der har arbejdet hundredvis af timer for at ramme et bestemt duftudtryk, nok vil korse sig (;
Lise skriver
Karin: Vi mistede en del skov her i Odsherred, hvor jeg bor, da stormen Bodil rasede, så på et tidspunkt lå der jo en del stammer i kæmpestakke, og jeg havde det, som du har det med dit sandeltræsspot, jeg stod med næsen næsten trykket mod den harpiksduftene bark og snusede og snusede, mens hunden hev i mig for at komme videre i sin søgen sikkert efter fasanfødder og den slags.
Kh Lise
Karin V Sørensen skriver
Ha ha ha 😀 dejligt at høre Lise at jeg ikke er den eneste der sniffer løs i skoven 😀
Lise Grosmann skriver
Karin: Nogle gange kigger jeg mig lige tilbage, før jeg stikker snuden i stammerne, man vil jo ikke have siddende på sig, at man er skør ((;