Downsizing, lavpraktisk, multifunktionel kald det, hvad du vil, men en lille cremet farve, der både kan gøre det ud for øjenskygge, øjenbrynsfarve, fremhæve konturer i ansigtet og lave effekter i håret såmænd, det er unægtelig en lille genistreg. Udviklet af en fagdygtig kvinde, Linda Cantello, makeupansvarlig hos maestro Armani, som syntes, at vi andre skulle besidde et af de trickprodukter, de arbejder med backstage, hvor det bare skal funke hurtigt og effektivt. Se hende demonstrere HER
Jeg er den taknemlige ejer af farven Copal 6, en nougatbrun, som passer perfekt til mine bryns farve og som giver en diskret streg langs vipperne. Og ellers er der jo otte andre farver. Se dem HER, hvor du kan se alle farver i overize, så det er nemmere at drømme om, hvad du kunne bruge dem til. Og ellers kan de blandes og mixes, siger Linda Cantello (men hun skal jo heller ikke ud og købe). Eye & Brow Maestro er formuleret med olier og voks, som gør den utrolig nem at arbejde med. Pris 205 kr. Applikator 180. I Magasin Kgs. Nytorv og HER
Hej Lise
Jeg var i Magasin i lørdags og gik og ventede på dit svar, men så godt, du havde lidt bøvl.
Det var en ansigtsmist, jeg ville have, og jeg endte m Avedas, men den lugter ikke af meget. Spurgte iøvrigt Aveda-sælgeren, hvad der var i: …”ikke rigtig noget”…sagde hun!
Der er dog hyaluron og en masse ekstrater i.
Men tak for dit svar. Sjovt, som vi er forskellige: jeg sniffede godt til Jurliques rosenmist, puha hvor sød! Ved godt, du er til roser
Hvor ærgerligt Eva, næste gang kan du prøve at snuse til de andre Jurlique. Og jeg kender andre end dig, der siger pyha til rosenduftende produkter. Det ER heller ikke helt den samme duft, som når man stikker næsen ned i en rose…..ahhh!
Ja, det er godt. En sommerdag og så rosenduft….dejligt!
Ser godt, elsker når et produkt kan bruges til flere ting
Ja, Eva, den er rigtig god….i dag brugte jeg den som øjenskygge. Perfekt. Jeg er lige kommet hjem og vender tilbage om det andet. God aften!
Uh, det er da en lækker lille pakke, den Maestro.
Vil høre, om du vil af med et tip. Jeg leder efter en ny mist, og altoverskyggende kriterie er en velduftende en af slagsen. Ikke noget m Evian eller andre diskrete apotekerting hvad angår min mist, som er mit lille relaxing minut morgen og aften, og jeg elsker det! Duften må godt være skøn urtet. Men alt andet er også gangbart, bare ikke for blomstertungt.
Jeg tænker lidt på Avedas, men kender slet ikke duften? Jurliques rosenmist bliver nok for sød for mig(kender den dog ikke) Kender du een, der er så god, at duften henfører dig til et økologisk Himalaya-treat…? Bare et ydmygt eksempel…behøvs ikke være Himalaya. Ku også være en Canadisk fyrreskov…
Nu får vi se, om jeg har skrivetilladelse i mit eget kommentarfelt Eva (; Jeg har ikke snuset til Aveda’s……der er også chakra-serien. Men faktisk er jeg i tvivl om, hvorvidt du bare vil miste duft eller om den skal på huden. HVIS den skal det, så indskrænker det jo mulighederne – også min for at hjælpe.
Jeg har ikke Jurlique’s Rose Mist men seriens fugtserum, og duften bekommer jo min næse, fordi jeg ææælsker roser. Og så er den til huden, virker fugtende og anti-age. Der er også Calandula Redness Calming Mist, som jo altså så er til sensitiv hud plus de to Purely mists.
Hvis det er bodymist, kan en Eau de Cologne anvendes, og det øger i den grad mulighederne….det er jo bare at gå ud og sniffe. The Body Shop har en hel del body mists…. http://www.thebodyshop.dk/bad-og-krop/body-mists.aspx?gclid=Cj0KEQjwt7KiBRD9lOePpe_BhrgBEiQAHaS_1wvYTPzJdJ9M7ZDvjeVzi_rTMb6T2R-UX5hjjsMnx54aAov08P8HAQ#/body-mists.aspx?gclid=Cj0KEQjwt7KiBRD9lOePpe_BhrgBEiQAHaS_1wvYTPzJdJ9M7ZDvjeVzi_rTMb6T2R-UX5hjjsMnx54aAov08P8HAQ
Og ellers er der CLEAN Home Collection, som er en roomspray, som også kan bruges på linned m.v. men altså ikke er til huden.
Jeg er lidt usikker på, om det her rammer, hvad du spørger om (;