Kaviar, guld, platin og nu til alpens top for at finde to blomster og en snealge med helt ubegribelig overlevelsesevne. Jeg hørte i dag den spændende historie om opdagelsen af Soldanella alpina, Purple saxifrage og snealgen og hvordan man med håndkraft har formået at høste, kultivere og efterfølgende ekstrahere stoffer, som kan styrke vores hudceller. For som jeg skrev for nylig, så er et af fokusområderne i den nye kosmetik de skader, som vores på alle niveauer stressede livsstil påfører huden. Jeg glæder mig til at fortælle om den fantastisk olie og den snehvide creme, som lanceres worldwide 1. marts.
Fotomontage Jørgen Frandsen
Anne Mette skriver
Det ser meget indbydende ud, Lise, spændende at høre mere. Du fik mig jo så også straks til at google Soldanella alpina – hvor er den altså fin, den skal jeg se lidt nærmere på, altså til haven 🙂
Jeg har ‘jagtet’ Pukka elderberry mixturen i dag, den er udsolgt næsten overalt, men tålmodighed, så går det nok. Det bliver helt sikkert godt, jeg er opvokset på hyldebær mod alt, så det skal forsøges.
Lise Grosmann skriver
Begge blomster er så fine og farverige, så man ikke tror, de kan trives i is på den højest alpespids, naturen er fantastisk. Det er også spændende, når man kan genskabe betingelserne og dyrke planterne, så man ikke stjæler fra naturen.
Mht. Elderberry har du så prøvet naturesource.dk Anne Mette!
Kirsten V skriver
Der er kun en ting galt med La Prairie, det er prisen.
Lise Grosmann skriver
Så sandt, så sandt Kirsten. Begge produkter kommer lige over 2.000 kr. men huden føles godt nok også fantastisk bare efter en påsmøring. Og så må man lade La Prairie, at de aldrig går den lette vej, når de laver deres – i dette tilfælde patenterede – komplekser!