Weekendens longskriv med forhåbentlig gode råd til hudoptimering, der virker
Vi har det fælles, at vi allesammen kommer under afvikling før eller siden, og det starter jo hos os alle før vi ser rynker. Hvad vi ikke har fælles er vores gener og unægtelig heller ikke altid livsstil. Det sidste er der stort fokus på, for epigenetik, som det kaldes, afgør, hvilke gener, der tændes og slukkes. Vi har altså selv et afgørende ord at skulle have sagt. Og rettidig omhu har aldrig skadet hverken hud eller resten af os.
Det glemmes ofte i en tid, hvor stadig flere er stadig mere manisk i gang med at biohacke sig, som det hedder i trendudgaven. For alder er jo bare ridser i en CD, som genetik- og aldringsforsker David Sinclair siger. Og han har haft held til at ’forynge’ både bananfluer og mus, så måske er der håb om bonusår også for os. Jeg har en fornemmelse af, at ikke alle aldersforskere er enige, og måske falder også Sinclair-spådommen ind under James Carville’s berømte citat fra 1992: It’s economy stupid! Nogle hævder sligt.
Foto: Gode grønne forslag
Måske gør man klogt i at satse på den gode gamle biohacking, livets erfarne rejseplan og opskrift på alt det elementære, som mange kloge hoveder stadig ender med at komme frem til. Hverken dyrt eller svært – bare spis kulørt real food, træk vejret, rør dig, giv kram, sov godt, pas på dine venner, dyrk viden og passion og brug hænder og fingre og husk at kede dig. De to sidste strategier har vist sig at forbedre indlæring og hukommelse samt kreativitet. Og pst! der er en stærk sammenhæng mellem hjerne og hud OG tarm.
Men hvad kan man her og nu gribe til, hvad virker? Skal man prikke med nåle, hive og rulle huden eller køre med strøm? Hvad siger hudlægen?
Hvis man har været heldig at opleve at ligge på briksen hos en dygtig kosmetolog, så ved man, at ens hud ser blød og fyldig og fornøjet ud efter en god ansigtsmassage. Men strammer ihærdig massage de kollagene fibre op? Det spurgte jeg på et tidspunkt hudlæge Peter Bjerring om.
Peter Bjerring nølede ikke og nævnte med et smil, at han såmænd selv barberede sig opad i mange år, for at hejse huden. Det gjorde han så ikke mere. Det har nemlig ingen hejseeffekt. Den umiddelbare effekt, der giver huden fylde, skyldes et ødem i huden. Altså en væskeansamling. Og praktiserer man hyppig hivemassage, så risikerer man modsat intentionen om at opstramme tværtimod af hive hudens elastikker slappe, sagde Peter Bjerring.
Det er også ødem-effekt, man oplever med Gua sha og sugekop, og hvis man bruger sidstnævnte forkert og for heftigt, kommer det med en risiko for at skille hudlagende, fordi man hiver huden op. Og overhuden har netop en bølget overgang til læderhuden for at skabe en stærk tilhæftning af hensyn til både hudens modstandskraft og udveksling af ilt og næringsstoffer.
At man ikke skal investere tid i to gange daglig hivemassage, når man smører sin creme på, betyder ikke, at man skal fravælge omsorgsfuld berøring af sin hud og ej heller en dejlig dyb massage hos en kosmetolog, for det sætter både ind på velværekontoen og lindrer spændinger. Og har man det godt med Gua sha, så skal man gøre det men bare vide, at effekten er ødem og at man ikke skal overdrive hiveriet.
Så er der strøm, som ikke indebærer nogen risiko for at hive fibre slappe eller skille hudlag. Det fremkalder også en lille væskeansamling i vævet, der giver en straks-virkning a la blødere og fyldigere hud, fortalte Peter Bjerring.
Men strøm kan muligvis mere end det, for vores celler kommunikerer nemlig bl.a. elektrisk. Måske får man ud fra dr. Gerald Pollack’s teori om ‘electrically structured water‘ (EZ-water) en positiv effekt på det cellebundne vand, som han omtaler som et batteri, der kan oplagre og levere energi til cellernes mitokondrier. Og i den forbindelse nævnes også mere energi til heling og reparation. Og det betyder i så fald gang i kollagendannelse.
EZ-water, ion-pumper i cellemembranerne og elektro-terapi….mange teorier nævnes. Og som Amazing Space skriver, så aktiveres sensoriske celler i både hud og ansigtsmuskulatur. Altså en slags passiv motion for ansigtsmuskulaturen. Vi taler jo ikke facelift, men flere ting understøtter, at der kan være en mindre effekt i forhold til at styrke processer nede i bindevævet. OG muligvis også få cellerne til at arbejde mere effektivt med hudplejens cellesnakkende ingredienser, som ikke mindst visse af peptiderne og A-vitamin.
Foto: Eksempler på nogle af de vigtigste ingredienser for bedre kollagen: A-vitamin i dets forskellige udgaver, der alle skal gennem processen, der ender med tretinoin. Og C-vitamin er som bekendt nødvendigt for kollagenprocessen og så er der peptider, proteinbyggestenene, hvor kobberpeptid igen er i fokus. Og endelig EGF vækstfaktor.
Kaster du dig ud i mikrostrøm, så husk ikke fedt men kun vand på huden – eventuelt Aloe vera, som holder huden fugtig længere end vand. Når ikke min Microcurrent Skin Stimulator igen igen bliver glemt, så bruger jeg den med Avène kildevand, som er hurtigt at forny hudfugten med.
Jeg glemte ikke det med nåleprikkeriet i egne hænder. Fra mig lyder et stort ‘lad være’, for du opnår intet positivt kun at stresse huden og måske riskere at aflevere bakterier til en infektion. Men hvad med effekten? Medfører ’mikroskade’, som man kalder det, at huden danner ny kollagen? Også det spurgte jeg Peter Bjerring om, og svaret lød ‘nej’!
Hjemmerulleri og ligeledes egen-peeling laver ikke nok skade til at huden gider reparere, sagde han. Og de behandlinger, der gør, herunder også laser, de må kun udføres af hudlæger og kosmetiske sygeplejersker. Og vi taler reparere i den forstand, at der dannes opbyggende og hudforbedrende kollagen. For selvfølgelig reparerer huden også efter de nævnte hjemmebehandlinger, for vi kan jo ikke gå rundt med utæt hudbarriere. Men der dannes den hurtige reparationskollagen og ikke den genopbyggende og hudforbedrende. At danne de gode vævsopbyggende proteiner og undgå sammenhobning af de forkert er ingen enkel sag for huden, det kræver mange processer, og de kræver tid. Sagde Peter Bjerring. Og gentagne prikkerier øger risikoen for inflammation og deraf følgende hudproblemer = inflamaging!
Skal vi her lige før weekenden runde af med et af de bedste råd <3 Skovbad din hud! Smil bare, men tidens populære sundhedstrend, skovbadning og trækramning, har som mål at afstresse og åbne sindet for naturens skønhed og ro, og det er gevaldig godt også for hud. Hud er et levende og registrerende organ, hvor intet går uopdaget hen. Snyder vi på søvn, kost eller lader os stresse, så ses og mærkes det. Infammaging kalder man det som bekendt.
Det at være i naturen påvirker helt reelt vores stresshormon kortisol og ad den og andre veje også vores immunforsvar. Neuroforsker Claudia Aguirre nævner ligeledes, at det, at ’indånde’ skov har en dybere fysiologisk virkning bl.a. fordi vi indånder phytoncider, som er beskyttende og forsvarende stoffer for planter og træerne selv. Phytoncider kendes fra traditionel medicin forskellige steder i verden (især Japan) samt fra aromaterapi. Der står mere HER og ellers bare googl ‘pytoncider’ eller ‘skovbadning’, så får du læsestof til hele weekenden, hvis du ikke allerede har fået trætte øjne af mit longskriv.
God weekend med en kærlig hilsen fra mig ♥
Skriv et svar