Jeg havde ekstra god samvittighed i morges, da jeg spiste min sædvanlige frugttallerken. Sådan lidt a la klassens duks, der spiser sit vand hver dag, som doktoren siger, man skal. Doktoren mødte jeg i går, og det var på alle måder berigende endelig at høre den berømte hudlæge og cremedoktor Howard Murad fortælle om sit lige så berømte vandprincip. Men måske endnu mere hans viise ord om at frisætte sig selv og sin kreative energi fra alle de begrænsninger, vi sætter op for os selv i vores umulige higen efter at være perfekte. Jeg holdt især af hans udtryk ”kulturelt stress”, hvor han gjorde opmærksom på, at vores up-to-the-moment måde at leve på, hvor vi tjekker sms’er, mails og facebook hvert tredje minut er en ”killer”livsstil. Så bliv uperfekt og lev længe, lød Murad’s råd.
Stress tømmer også cellerne for vand, for nu at komme tilbage til Murad’s hudplejeprodukter, som jeg synes, du skal skynde dig at stifte bekendtskab med (find forhandlere på murad.dk). Dr. Murad er ikke bare hudlæge men også farmaceut og dermed har han et bedre udgangspunkt end de fleste for at udvikle effektive og på samme tid hudacceptable formler. F.eks. er vand ikke bare vand i Murad skincare. Det er effektiviseret vand om man så kan sige. Vandet er tilført nogle særlig vandelskende molekyler, der holder det i hudens overflade, så man ikke – som det ofte sker – oplever, at wauw min hud er dejligt fugtig men en halv time efter er den tørstig igen, fordi vandet aldrig nåede frem til cellerne men fordampede. Ud over min yndlingsingrediens, hyaluronsyre, og et andet vandelskende sukkerstof, trehalose, så kan kollagen faktisk også holde vand i hudens overflade. The Science of Cellular Water™ hedder Murad’s patenterede fugtoptimerings-system, og det er i alle seriens produkter.
Lige nu er der gode tilbud på starter-kits her – f.eks. Environmental Shield med masser af effektive antioxidanter, herunder Murad’s særlige tredobbelte C-vitamin, som hjælper huden til at blive pletfri. Samt Resurgence med essentielle fedtsyrer. Nødvendige for at holde vandet inde i cellerne og nede i huden. Det talte Murad også om – huden som barriere og barrieren rundt om cellerne. Et andet af mine yndlings-kæphest-emner (foruden det med at spise sit vand).
Du kommer til at høre mere om denne spændende doktormand, som vandt mit hjerte i går med sine anti anti-aging Youth Building teorier, der på holistisk vis omfatter både external, internal og emotional elementer. Noget, han blandt meget andet behandler i sin nye bog Creating A Healthy Life, som også er fuld af farverige billeder, han begyndte at lave, mens han var ”sat i bero” på grund af en operation. Den ligger øverst på min natbords-hitliste og giver en øjenåbnende skildring af, hvordan man på trods af modgang og andres hovedrysten kan nå sit mål. Og tænk, hvor mange mennesker, han har glædet undervejs. Klog mand, som til dejlig overflod også havde humor.
Skriv et svar