Men hvad så med fugt?
Nu skriver ikke mindst jeg om ‘fugt fugt fugt’ hele tiden, og det står jeg da ved sammen med huden. For det er jo dens bløde indpakning og kommunikative miljø for de fibre, der hiver og hejser og styrker, og for de celler, der sørger for det, fibroblasterne. Kort fortalte. Her taler vi den fugt, der ligger nede i læderhuden. Et underligt ord for noget med hud, har jeg altid tænkt. Men altså den midterste del af huden – også kaldet dermis.
Der er også fugt i overhuden – mindst 10 procent helst. Men den og det nedenunder var jo ikke synderlig stabilt til stede, hvis ikke noget holdt det, hvor det er. Godt forseglet. Det sørger i høj grad cellernes keratin for, det er ganske enkelt et af de stærkeste, beskyttende, afvisende og mest vandtætte materialer, man kender. Forestil dig, hvordan vi ellers ville svulme efter et bad.
Men disse forhornede celler, som drysser og gnides af hele tiden, de kan jo ikke bare hænge der udenpå, hvis ikke de er tapet sammen. Og det er de med det sædvanlige billede af muren og mørtlen mellem stenene. Mørtlen er fedtstoffer som bl.a. sphingolipider/ceramider, fosfolipider, steroler, frie fedtsyrer. Man er stærkest når man står sammen også når man er hudceller. Og yderst har vi så taget på murværket, vores talg med bl.a. squalene, som vi kender fra olier og cremer som squalane. Genialt. Og meget mere end bare låg.

Foto: Eksempler på olier, som jeg ville vælge at bruge på ren tør hud.
Det er så også forklaringen på, at uanset hvor meget man hakker og klipper i f.eks. hyaluron, som er et hudkendt stof men med store molekyler, så kommer det jo ikke ind=ned. Det fugter i overfladen og NEJ, det suger ikke 1000 gange sin egen vægt. Men der er faktisk bedre fugtere end hyaluron, nu er det bare det, der får mest omtale.
Vil du have øget hudens fugt med f.eks. et vandigt serum, så skal det naturligt nok på huden før fedt. For fedt skyr som bekendt vand. Og i det tilfælde – altså at du vil have optimal optagelse af ingredienser i et vandigt serum – vil det i mange tilfælde øge optagelsen, hvis du forinden har brugt f.eks. en toner. Forfugtet, som jeg kalder det. En våd hudbarriere er en lille smule nedbrudt i sin keratinbarriere og så slipper de lidt bedre ind.
Omvendt, hvis du har en ansigtsolie med A-vitamin eller andre ingredienser, der skal i snak med cellerne. Den olie skal ikke spærres med vand men lempes ind via hudens fedtstoffer. Det vil give bedst mulig effekt. Er der derimod tale om en olie, der mere er ren barrierepleje, så skal den yderst – altså over serum med aktive ingredienser.
PS: Ingredienser er lipofile eller hydrofile, altså fedtelskende eller vandelskende. I en creme, som er en olie i vand emulsion, er der altså begge typer. Den tilfører fugt og holder på den med fedt.

Har aldrig været stærk i at benytte toner. Men jeg mister med Avené. Kan det nogenlunde gøre det ud for det samme ift at “åbne” keratinlaget, så hyaloronsyrens fugt bedre trænger ned? Nu hvor der inden længe skal skrues op for varmen indendørs, skal jeg tilbage i rutinen med at klappe en i hænderne dråbe opvarmet olie! Det samme gælder håret!
Noget helt andet Lise; har du forslag til en flydende foundation som er let, og ikke lægger sig i klatter på en voksen hud? Eller kan du anbefale en behandler som har styr på dette?
Rigtig god weekend 🫶🏻
Pernille S: Dronningen af mist (; gør det også. Lge som det, der kommer fra hanen, men her jo bare uden bonus. Og så er der det, at kosmetikkokke, de sørger for stoffer, der lirker for at bane vej. Men mist du og lad det dejlige vand sidde lidt, der er jo også mikrobiomvenlig ingrediens i.
Med hensyn til foundations, så har makeup ikke været mit store fokus de seneste år, men det er jo ofte sådan, at dem, der er gode til hudpleje, de kan også det med makeup, der skal på huden. Selv køber jeg gang på gang Clinique Even Better Clinical Serum Foundation SPF 20. Husk at tjekke farve nederst på kinden, så den matcher også ned til halsens hud.
God weekend også til dig <3
Tak kære Lise❤️
Pernille S: <3
Men kan vi lige få den en gang til , kære Lise! Det der med hudens fantastiske mikrobiom, som vi jo hele tiden tager fra vores hud, når vi renser og vasker og peeler eller hvad vi nu finder på. Derude på badeværelset foran spejlet. Ved jo at du er glad for Esse forskningen 🙌😇
For hele sommeren har vi jo skulle fjerne solfaktor fra huden, for at give igen med serums, creme og/eller olie, bagefter!
Min hud har drillet mig i sommer, med nogen røde pletter på næsen. Mistænker solfaktor !
Nu glæder jeg mig til snart at kunne lægge solfaktor væk og skrue ned for rens …..
Og få taget et kik på næsen hos lægen ….. better safe than sorry!
☀️🌤️🍁🍂🌾
Karin winther: YES, og gid det for pokker kunne få ordentlig fokus ‘derude’, men find mig en influencer, der vil tale om det lidet nuttede i bakterier. At vi gør alt det, du nævner, er jo årsagen til, at vi behandler symptomer i stedet for at forebygge dem.
Trevor Steyn, manden bag Esse, som desværre ikke er mere, han nævnte gang på gang hudens talg som afgørende vigtigt. Men som du nævner, når der skal fjernes solfaktor og alt det andet, der lander på huden – somme tider med hjælp fra os selv – så kan det ikke helt undgås at rykke balancen. Des mere vigtigt at rense fornuftigt og ikke gå så meget op i, om der er ‘aktive’ ingredienser i, for renseprodukter er ikke ‘leave on’, de skal fjernes sammen med det DE har fjernet.
Og ja, siger en erfaren i det med pletter på næsen, se at få kikket på den!
God weekend <3
🥰tak og ja! Skal nok bestille tid i næste uge😇 vi skal holde øje !
Karin winther: Selv når det ikke er dem, man dør af, så er det jo bedst at få dem væk <3