Der er ikke sort skærm på deciem.com, der er rød skærm.
Og pressen gløder med opdateringer på, hvad det nu lige er, der sker med Brandon Truaxe og for det beauty company, der unægtelig har en abnormal frontfigur. Før jeg lukkede og slukkede i går, stødte jeg lige på denne HER, som jeg delte på min FB. Og her gløder det lige så meget som på Instagram, hvis ellers nogen kan få sendetid for førnævnte Truaxe.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om Deciem’s loose canon founder, som ELLE, kalder ham. Eller mene i det hele taget, men det har unægtelig bragt uro i branchen, og jeg kan i hvert fald give Charlotte Weber ret, når hun i en kommentar på min FB skriver, at det også er tragisk, at et milliardforetagende med tusindvis af ansatte skal gennemgå sådan en farce. I øvrigt har Estée Lauder lagt sag an mod ham.
ELLE har samlet trådene HER Der er også en video, I skal se, hvis I har The Ordinary eller andre Deciem-brands som favoritter, for lige nu er alt usikkert. Og det er egentlig rigtig trist.
!!! Dagen endte med at en canadisk domstol indsatte Nicola Kilner som CEO og dermed kom der ro på, arbejdet kan genoptages og Brandon Truaxe finde sig selv. Og deciem.com ser igen ‘normal abnormal’ ud.
GOD WEEKEND alle sammen i det skønne vejr – det er også lidt abnormal (;
PS: Jeg er tæt på at kunne præsentere testholdet,
Christina Hansen skriver
Sikke en farce..
Jeg holdt op med at følge både ham og The Ordinary tilbage i januar/februar, hvor det blev mere og mere absurd og folk ligefrem begyndte at sætte ild til deres produkter fra Deciem.
Jeg kan huske, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle mene om, at Estée Lauder kom ind over. Men det viser sig nu at være både Deciem’s og vores redning.
Ja, lidt dobbeltmoralsk er man vel, når man panikker over den røde skærm og et kort øjeblik overvejer at hamstre Buffet og Niacinamide..
Godt, at de fik vippet ham af pinden og Nicola Kilner tilbage. Håber, der falder lidt ro på nu.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ja, en sørgelig en af slagsen, for manden er jo syg. Men det er også et eksempel på, at dem, der har musklerne, klarer ærterne. Så det var godt for alle os, der gerne vil have vores Buffetshots, at Lauder og andre trak i snorene.
Men hele hans forarbejde var jo genialt, Deciem har rystet hele branchen, og selv om der nu er familiedynasti-penge i foretagendet, så håber jeg, at de bliver ved med at gøre det. Ro er der jo allerede faldet på, og der bliver nok ikke rød skærm lige foreløbig, så vi behøver ikke hamstre (;
Tina skriver
Rabler er ikke godt!!!!!!
Men du rabler ikke og ønskes en smuk weekend:-)
Lise skriver
Tina: Åh, så sødt, og så ser jeg det først nu, fordi jeg faktisk har holdt en smuk weekend. Vi må frådse lidt nu, med at holde fri, for pludselig er vinteren her. God aften kære <3
nanna skriver
God weekend, nyd det gode vejr <3
Lise skriver
Nanna: Og det gjorde jeg så og ser først din søde hilsen nu. Tak kære Nanna og god aften <3
Sidsel skriver
Jeg har læst en del af hans opslag/udtalelser og lidt af dækningen hist og pist…og det er forvirrende og hård læsning. Uden på nogen måde at ville påstå jeg ved noget særligt om sygdommen, og uden at ville træde nogen over tæerne – så minder meget af det han viser, om en hård episode jeg selv oplevede med et kært og nært menneske som lider af bipolar lidelse, og fik det rigtig svært, med paranoia, vrangforestillinger og uendelig “rambling” om alt muligt og umuligt. Jeg ved intet om Truaxes personlige situation, men jeg håber han har gode mennesker omkring sig. Og at hans situation og virksomheden måske kan blive skilt ad, så de ansatte ikke skal påvirkes (mere) af det..
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Det lyder som et rigtigt bud. Uendelig trist er det, for det er jo fantastisk, hvad han har skabt. Alt det, han fik skubbet til med produkterne og i den grad også priserne. Og ja, man må håbe, at både han og virksomheden kommer gennem det her på en god måde. Stakkels mand.
Anneka skriver
Jeg troede først det nok var dig der havde malet stuen orange i længsel efter appelsinfarvet 😉
Jeg har ikke fulgt ham, men synes det er en lidt absurd tid vi lever i på mange måder. Vi kommer “ind i hinandens stuer” som vi jo ikke gjorde før internettet og al den eksponering…suk.
Rigtig god solskinsweekend
Tante Anne 🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Kære tante Anne, du har helt ret, og når jeg ser nyheder, hvor man behandler børn og unges adfærd på de forskellige ‘platforme’, så bliver jeg unægtelig ked og lidt skræmt for fremtiden og især jo deres egen fremtid, for min er det til at se enden på.
Bortset fra alt det, så kunne det da være, at jeg skulle male ‘sinfarvet et eller andet sted <3 Og a propos, så købte jeg de første friske-med-blade klementiner i går i Irma...det er det bedste ved vinteren, 'sinerne ((;
Anneka skriver
Ja det er skræmmende.
Bare skuden vender.
Jah ? ?Tænk bare Hermes orange, så stilfuldt og passer til absolut alt! 🙂
Skønt med ‘siner….;)
I vores familie har vi sagt ‘krids-stænger og viddigum’er (siden min søster og jeg introducerede det i 5års alderen)
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh…Hermes orange, du har ret, fantastisk farve, de har ramt der.
Vi siger også ‘krids men viddigum er ikke med, måske fordi de aldrig rigtig har været på slikmenuen. Men ‘lade har.
Hallo ((; sikke en blog, vi holder os.
Anneka skriver
Hihi ?
Eva skriver
Haha. Vi siger lade. Gæt selv hvad det er, men jeg kan røbe så meget at det skal stå noget på 5 bogstaver foran ?
Eva skriver
Nå den havde du ‘røbet’, Lise. Man kan bare læse det hele inden man straks skal kommentere. Lade er nu nok heller ikke så sjælden 😉
Anneka skriver
Jah lade er også godt Eva ?
Lise Grosmann skriver
Eva: Er vi ikke dejligt tossede (: Og om lidt skal jeg have ‘lade til formiddagskaffen…livet er ikke det værste vi har <3
Eva skriver
Jeg fulgte i foråret sporadisk med i hans poster. Mest af nysgerrighed (‘se kamelen’, i ved:-) men det var faktisk for tragisk at følge. Der er så mange underlige ting. Hans idealisering af ham selv som en, der kerer sig om hele verden, og så angriber han i stedet på ufin og meget offentlig vis hans egne venner og kollegaer.
Og det sidste show her med stor-kriminalitet – det virker jo simpelthen psykotisk. Plus i øvrigt også hans meget sort-hvide opfattelse af tidl. kollegaer. Måske etableringen af Deciem og det medfølgende stress har knækket filmen for en fyr, der altid har haft store psykiske udsving. I så fald er han et pragteksempel på, at der ikke er langt mellem genialitet og galskab. Eller er han bare en usympatisk dramaqueen? Han er i hvert fald vældig flittig med at holde gryden i kog, må man sige. Han burde jo sælge skidtet og trække sig helt tilbage.
Lise Grosmann skriver
Eva: Du har helt ret, det er tragisk, og alt det, du nævner, peger jo i retning af noget psykotisk. Når man ser ham på videoerne er det lidt skræmmende. Og selv om jeg udmærket tror, at mange går langt for at holde gryden i kog, så virker det alligevel ikke helt strategisk klogt, hvad han siger og gør.
Hvis han solgte skidtet, så var det jo slut med at være i fokus. Men tænk alle de mennesker, han holder i et ondt greb og ikke mindst da ansatte, hvis fremtid er usikker.
Eva skriver
Ja, og som et globalt firma må de ansatte være ikke så få.
Gad vide, hvad alt det ender med. Vist godt, at Deciem ikke er på aktiemarkedet, sikke nogle udsving det ville give ?
God weekend kære Lise ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Ja, han ville jo lukke alle butikker, så det er mange tusinde ansatte. Men i går gjorde en canadisk domstol Nicola Kilner til ny CEO, så alle kan ånde lettede op og komme i gang med arbejdet. God weekend også til dig kære <3