Det begyndte med en parfumeannonce og så googlede jeg og blev skræmt
Annoncen herover er på @prada. Jeg har ikke haft næsen i duften, den er sikkert fin og flakonen er flot, men kig lige på modellen! Sådan skriver @prada:
#Prada introduces Candy, a virtual muse. Free of constraints, she invites you to #RethinkReality.
Discover more via link in bio. #PradaCandy #PradaFragrances
Der er over 29 tusinde ‘synes godt om’, og jeg scrollede lidt i kommentarerne og heldigvis var der da ret hurtigt en, der skrev ‘not another ai model :/‘
Vi taler altså et menneske, der ikke er et menneske men bare ligner og bevæger sig, så man tror. Vi skal #nytænkvirkeligheden, skriver @prada. Virkeligheden!?
Nu er jeg jo selv digitalt lavbegavet men dog voksen og med livserfaringens skepsis, men kombinationen digitalt begavet og uden erfaringens skepsis synes jeg er skræmmende. Specielt set i lyset af, at en annonce er en mikrodel af det, der sker lige nu. Det, vi lader ske med vores liv, vores kontrol med eget liv.
Og tilsyneladende er denne annonce målrettet unge, der i forvejen lever alt for meget i et forvrænget præstationsræs til at kunne forholde sig til den perfektion, man kan lægge ind i – i hvert fald visuelt – et kunstigt menneske.
For nylig så jeg på DR1’s eller TV2’s Facebook, da jeg scrollede for at se, om der var nogens opslag, jeg skulle like, at en digital ekspert advarede mod netop det. At vi lader det digitale snige sig ind overalt i vores liv og overtage det på så mange områder, at vi slet ikke kan overskue konsekvenserne. Jeg kan desværre ikke finde opslaget og pokkermig ikke huske hans navn, men jeg fandt et andet klip.
Det er fra TV2 Lounge 2015 – det er altså seks år siden – og jeg vil ikke være med i/til noget af det fremtidsforsker Preben Mejer fortæller, som formentlig i mellemtiden er blevet en kendsgerning. TING, der taler sammen for at forudse mit behov. Kaffemaskiner og vaskemaskiner, der taler med skyen og får instrukser på mine vegne. App-styrede rejseaktiviteter, der alene, når jeg hører om det, får mig til at ønske papirbilletter og bagagekø tilbage.
Kan nogen af jer overhovedet huske dem, flybilletterne? Det her er en dårlig affotografering fra ALT for damerne/1988.
Det kræver selvfølgelig, som Preben Mejer siger, at ‘det’ holder øje med dig. Ved noget om dig. Og det er jo lidt scarry, siger han. Scarry er en underdrivelse. Tag lige og læs de HER opslag og bliv virkelig skræmt (tak Dorte S). Så bliver en scanner og printer, der kan lave en fysisk svensknøgle jo den rene digitale uskyldighed.
PS: For nylig købte jeg en sweater hos Uniqlo og gik hen til kassen for at betale, men der var ingen betjening. Jeg skulle gå hen til nogle computerautomater (eller hvad pokker det hedder) og smide min sweater i ‘hullet’, bekræfte på skærmen og betale med mit kort. Ingen personlig kontakt nødig. Og så stod jeg der og tænkte, om det virkelig er fremskridt? Er det lykke for nogen? Godt for et samfund, at man gør mennesker overflødige?
PST! Kig lige over HER og se en, der kan fjolle uden at forlade virkeligheden ♥
OG PST! Kig lige HER, hvor du nu og resten af oktober får en gratis håndcreme med i din ordre. Og det er ikke hvilken som helst parfume og håndcreme. Og ham er jeg i øvrigt også vild med, og du kan læse/genlæse HER hvorfor.
Mariannegylding skriver
Jeg kan ikke altid finde ud af om jeg bare er ved at blive en sur gammel kælling, det hedder” en Karen” i Vejle, eller om jeg har ret i noget af det jeg forsøger at belærer især mine døtre om.
Liver er IKKE som på IG eller tik tok, det er ikke alt i livet der er lyserødt, og fluffet og smukt og nydeligt. Det er også hæsligt og grimt og ondt, men det er der sgu ingen der deler. Åh sorry mit sprog, men jeg bliver virkelig bekymret for vores ungdoms selvopfattelse, hvis alle de spejler sig ikke, slet ikke er rigtige.
Øv bøv.
Men rigtig god mandag aften alligevel 🙂
Lise Grosmann skriver
Mariannegylding: Nej, uden at kende dig personligt tør jeg godt sige, at du ikke er en sur gammel kælling, for det må være en virkelig svær opgave af berede sine børn på det virkelige liv, når så meget distraherer dem og foregøgler dem noget, som ingen har eller kan. Og slet ikke uden at opleve at få knubs. Ikke mindst pigerne er nok meget ofre for det fluffede, som du skriver.
God aften kære og tak for at skrive <3
Pernille S skriver
Åh, man bliver så træt…. hvilken perron kan man stå af på?😔
…og så er annoncen ikke engang pæn. Synes jeg☺️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, man gør, og selv det at køre i tog er snart blevet en udfordring. Og jeg tør slet ikke bevæge mig ud på en flyrejse, for det er 6-7 år siden jeg sidst stod i en lufthavn, og jeg tror ikke, at jeg er i stand til at tjekke hverken mig selv eller bagage ind.
Og nej, annoncen er overhovdet heller ikke pæn. Det kunne Prada godt have gjort bedre.
Liv Davids skriver
Jeg kan slet ikke lide det, og “free of constraints” lyder også skræmmende.
Jeg gider ikke handle i butik eller supermarked, hvis ikke der er en kasse med et rigtigt menneske. Jeg har også oplevet, at det er vanskeligt for mange, at man ikke kan købe pakkelabels og frimærker i pakkebutikker, ja jeg kunne blive ved. Det er ved at tage overhånd.
Hilsner fra mig, som dog er glad for mange digitale løsninger, og gerne bruger dem.
Liv
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Ja, ingen begrænsninger lyder skræmmende.
Jeg har lagt mærke til, at der er mange efterhånden, der scanner selv og betaler ved at scanne koden på skilt ved kasseudgangen. Men jeg vil også hellere stå i kø, og herude på landet får man jo også en lille snak med kassedamen. Jeg tror, det er rigtig dumt for business, hvis man afskaffer personlig kontakt og ikke mindst service. Og ja pakkelabels, det har du også ret i. GLS har så vidt jeg ved afskaffet, så man nu skal ordne det selv på computer eller telefon.
Jeg er jo også bruger af digitale løsninger – her f.eks. på bloggen (; Jeg har en parkeringsapp, men generelt gids jeg ikke alle de apps (og jeg er altså heller ikke kvik til det).
God aften og tak for at skrive <3
Daniela skriver
Og så sparer de ‘modellens’ løn, for at være deres ansigt 🤷🏻♀️
Forleden dag, skulle jeg på biblioteket og låne en ægte bog (samlet af masser sider påtrykt papir).
Jeg låste mig selv ind (om dagen) med mit sygesikringskort.
Indenfor var der ikke et øje, og jeg gik hjælpeløst rundt, indtil jeg opdagede en reol med forudbestilte bøger.
Jeg fandt min bog, tog den og gik.
ALARMEN gik højlydt igang ved udgangen 😬
Jeg gik ind igen.
Husker ikke hvordan nu, men efter lang tid (og to gange alarm-udløsninger), fik jeg endelig registreret bogen som afhentet/lånt.
–
Jeg turde slet ikke at aflevere samme sted, en måned senere. I stedet for fandt jeg et andet bibliotek med ét rigtigt, levende menneske, som fortalte mig hvordan jeg kunne scanne og aflevere tilbage (selvbetjening).
Hæslig oplevelse 😓🤥
Lise Grosmann skriver
Daniela: Det har jeg slet ikke tænkt på, men du har da ret, og i den liga er det formentlig millioner af kroner.
Åh, jeg smiler af den biblioteks-oplevelse, for det er jo spot-on. Uden at udløse alarm, så oplevede jeg lidt af det samme heroppe på et af bibliotekerne. Men jeg var heldig, for da jeg stod der og fumlede kom der en rigtig levende bibliotekar til døren og lukkede mig ind. Han var der godt nok kun kortvarigt, og næste gang var der ikke et øje, og jeg måtte tage mig i nærmest at være lidt bange.
Hvor er de henne de mennesker, hvad laver de? Og hvorfor har bibliotekerne ikke råd til ansatte? Man er så optaget af kultur, og det er vel andet end fodbold. At kunne låne en bog gratis er noget af det fineste og vigtigste i dette land.
Tak for at fortælle <3
Karin winther skriver
Og jeg kan slet ikke lide parfumer 😂
Lise Grosmann skriver
Karin winther: I know, men det andet kan også være risikabelt, og man slår ikke ud, så man opdager det (;