Jeg må lige vise jer de her nye fluidline-farver – MAC selvfølgelig – for det er i dag, Moody Blooms kollektionen lanceres. Og det visuel er jo meget passende til den nærmest regnskovsagtige luftfugtighed, vi har i øjeblikket. Fluidline (145 kr.) fås selvfølgelig i et hav af farver, og a propos cateye-indslaget i går, så synes jeg personligt, at disse “gels” er bedre til at eyeline med end både pensel og pen. Jeg kan faktisk heller ikke stå for de små krukker, de taler til den samlermani, som jeg hele tiden prøver at undertrykke.
MoodyBlooms fås, hvor MAC forhandles samt på maccosmetics.dk De tre fluidline-farver er der kun i begrænset tid.
Lise skriver
Eva, jeg synes da helt klart, at du skal lave makeupstreger/skygger med jumboblyanter, som f.eks. Clinique og Tromborg men også mange andre har. Jeg bruger dem netop ofte, fordi man lige kan tegne en streg og så fordele ud efter lyst og look med en finger. Linerne sætter sig hurtigt og jeg synes ikke, de vil være gode til skyggebrug. Man kan selvfølgelig lægge dem på hele øjenlåget, men man får et meget “mættet” resultat.
Eva Bacher skriver
Jeg kunne godt tænke mig øjenskygger, jeg kunne pensle på, og så smøre ud med fingeren- for et meget casual look. Når jeg alligevel er ret uøvet udi øjenskyggekunsten. Og er det ikke fashion med et trashy look stadigvæk ? Nå, men tror du disse er velegnet til dette ? Til det brug, jeg ønsker som beskrevet, fungerer det bedst med en ret blød øjenskygge, tror du ikke …? Men farverne er så cool !