Jeg har ingen tal, men der er jo overhovedet ingen tvivl om, at varers udseende kan spille endog vores fornuft et puds. Ikke mindst farver fascinerer, fordi de går i vores sjæl lige som duft. Men formsproget har også vist holdbar indflydelse. Selv har jeg gennem årene samlet en del parfumer. Ikke fordi indholdet var personlig favorit, men fordi flakonen var smuk, spøjs eller på anden vis ramte mig. Tænk Jean Paul Gaultier og du har et eksempel af de spøjse. I øvrigt er han og andre designere som Montana og Mugler eksempler på, at det rykkede på designfronten i 80’erne. Montana og Mugler, som også lancerede dufte (Mugler=Angel) er ude af billedet, men Gaultier’s designtalent har vist sig langtidsholdbart og er endog set på Coca Cola.
På billedet herover ses, hvordan Burts Bees gør en dyd ud af nødvendighed og lader deklarationen overtage dekorationens rolle. Gulf deoen oser af oktan i sin oliedåse look-alike, et snedigt design som taler mandesprog og signalerer racerbiler og Le Mans. Fås i tre varianter til 49 kr. Rosabotanica’s designmix-flakon er helt uimodståelig og indholdet er i øvrigt ”designet” af Olivier Polge, efterkommer af Jacques Polge, ham der skabte Chanel No 5. Jeg vender tilbage til den, den lanceres den 24. februar og kommer til at koste 595 kr. for 50 ml
Lise-P // Oohblahblah skriver
Ligesom Marc Jacobs lækre parfumer. De flakoner er så smukke, vil eje dem alle ❤
Lise Grosmann skriver
Lise-P: Du har SÅ meget ret. Enkle og smukke. Og en stærk idé (: