I dag har jeg samlet nogle af de seneste danske nyheder til inspiration, hvis behovet for nyt til hud, hår, negle eller blikfang står for.
Nude-nyt til vippekanten fra Tromborg, der har følgende tip til øjenmakeup’en: Dup eyegrease på øjenlåget med fingeren, fikser med øjenskyggen og slut med eye power pen langs vippekanten. Jeg valgte den helt lyse rosabeige til hele øjenpartiet (virker som highlighter), Velvet på øjenlåget og så Eye Power over og under øjet. Ret flot! Og så kan jeg slet ikke stå for Artemis lakken.
Sig Sard og vi er mange, der tænker lækre olier, for det er her kosmetologen Charlotte Kasandra Tørnby lagde ud. I starten af november lander to nye produkter: Essentielle No7, en dag/natcreme fyldt til låget med arganoliens barrierebeskyttere, suppleret med sheasmør og squalene samt hudheleren E-vitamin. Men alligevel let og lækker. No9 Lipbalm giver den ikke noget efter og den gule farve skyldes betakaroten, som er en effektivt hudbeskyttende (og fornyende) antioxidant. Størrelsesforholdet på foto er ikke retfærdigt over for cremen, men den der lille gule lipbalm er bare så fræk!
Det begyndte med de skønne sæber, men nu er Badeanstalten meget mere og fås ikke længere kun i små butikker, de færreste fandt frem til, men kan shoppes i Magasin og Sallling. Ny er kirsebærserien med den skønneste kirsebærolie til ansigtet at bruge efter rens med rensegeleen og ansigtsvand. Og selvfølgelig er der håndlavede sæber – også med kirsebærolie.
Forbud fremmer somme tider forelskelse, sådan gik det for Charlotte Fnug Munksgaard, der i sine pigeår ikke måtte bruge neglelak for sin mor. Se, hvad der er kommet ud af det, i dag laver hun en lak,der er berømt uden for landets grænser….her i den nye efterårskollektion Sunday Brunch, Jetsetter, Showstopper og Galaxy (det med ord har hun også flair for).
Frisør Stuhr har været længere i den forkønnende branche, end jeg har (og det siger ikke så lidt), og jeg har lavet mange frisuresager sammen med Søren Hedegaard, dengang han purung var chefstylist hos Stuhr og jeg var skønhedsskribent på ALT for damerne. Nå, det var ikke memory lane, vi skulle ud ad, men fortællingen om den nye serie Repair fra Stuhr. Der er shampoo og conditioner med jojoba-olie og hårstyrkende B5, og så kommer Stuhr med på olie-hypen med den skønneste arganolie, Argan Oil Hair Treatment.
Skriv et svar