Jeg har nogle hjertesager, natur og miljø er en af dem. Jeg føler næsten et personligt ansvar, når jeg læser, at mens jeg har levet er halvdelen af klodens vilde dyr forsvundet. Ikke mindst jo, fordi vi tager deres levesteder. Det er beskæmmende. Det er ikke mit valgsprog (det kunne være det), men Maurice Mességué skriver i sin bog ”Mennesker og planter”: ”Jeg elsker”. Hvis jeg skulle vælge et valgsprog, ville det nok blive dette. Jeg elsker livet, menneskene, solen, planterne, blomsterne…..” (citat slut). Og han kæmpede for natur og miljø hele livet – også som borgmester i byen Fleurance – og gør det måske stadig, for han er mig bekendt ikke død.
Maurice Mességué har derfor en særlig stor stjerne hos mig, han var en pionér, han høstede ikke kun, han respekterede balancen. Og han havde fået det ind om ikke med modermælken, så af sin far Camille, som lindrede dårligdomme hos bønderne i Gavarret i Frankrig og lille Maurice var med og lærte om planterne…. hvor de groede, hvornår de var mest rige på helende stoffer og skulle høstes med stor nænsomhed – alt det, vi har glemt i dag. Og derfor har vi måske også glemt respekten.
Maurice Mességué blev en berømt naturlæge og begyndte i 1958 side om side med urteteer at fremstille naturkosmetik. Efter nogle turbulente år, der næsten har lagt denne fine serie død, ser det ud til, at man har fod på det igen. Og tiden – både trenden og årstiden – kunne jo ikke være mere perfekt til de nye balms. Min personlige favorit er Exotic Verbena…..åh, den citrusduft. I øvrigt indeholder den ren æterisk olie fra jernurt og kan anvendes på maven under graviditet for at mindske risikoen for strækmærker, siger de hos Mességué. Der er fem Shea-balms (129 kr.) og fire Lip Balms (79 kr.). Fås hos mange helsebutikker og HER
I det hele taget er det glædeligt, at så mange af de gamle naturserier, der har den enorme erfaring med planter i forhold til hud og helse, finder nye ben at stå på. Det er jo en svær balance at forny sig til markedet og så samtidig udstråle al den troværdighed, der knytter sig til navne som Weleda, Börlind, Vogel, Hauschka m.fl. F.eks. har Dr. Hauschka netop lanceret den fineste makeupserie med lægeplanter og endog Natrue og/eller BDIH-mærket. I serien er bl.a. denne bronzing powder i limited edition med akvavrel af kunstneren Tina Berning fra Berlin, som i sin illustration har forsøgt at fange naturlighed og bæredygtighed, som serien repræsenterer, og samtidig vise et moderne kvindebillede. Pudderet indeholder bl.a. silke samt udtræk fra troldhassel, salvie, gulerod og gul rundbælg. Ikke lige de ingredienser man sædvanligvis finder på pudder-INCI.
Dr. Hauschka’s makeupartist Karim Sattar giver disse tips til hud ”som om solen har kysset dig”:
* Tag lidt bronzing powder på en pudderbørste.
* Slå børsten let mod hånden, så du kan styre farven. Det er altid bedre at lægge til og næsten umuligt at tage fra, når det gælder makeupfarve.
* Dup farve de steder i ansigtet, som naturligt oplyses af solen – siderne af panden, hen over næseryggen, hagespidsen og øverst på kindbenet.
Næste blogpost handler om en af naturens mest hudhelende olier og dermed en af dem med mest antiage-power. Så husk at kigge ind!
Lise skriver
Åh, ja Anneka….bier og sommerfugle – og regnorme for den sags skyld, selv om de bor en etage nede (; Bare flere ville forstå, at de har så enorm betydning for naturens frugtbarhed, som vi er så afhængige af. En gold klode er vor egen udryddelse. Men du har heldigvis ret, der er dels ildsjæle, og så er holdning og indsigt ved at vende. Sebastian Pole – ham med Pukka – har jo ret i, at man burde undervise i skolen i, hvilken betydning planter har. Når først man forstår det, så følger resten efter og man forstår balancens betydning. Tak for din fine kommentar og rigtig god dag til dig.
Anneka skriver
Jeg synes også det er så sørgeligt at bestanden af bier og sommerfugle er KRAFTIGT beskåret! Flere arter sommerfugle ER allerede forsvunden. Da jeg var barn var der så mange forskellige i smukke mønstre og farver, nu ser man næsten kun sortøje (?) sommerfugl og enkelte små hvide eller gule.
Jeg kan ikke forstå der generelt ikke er mere fokus på det end der er. For 2/3 har jeg læst, kan ikke se forskel på bier og hvepse feks, så endnu flere bier er nok blevet udryddet hér i sensommeren hvor folk blev kraftigt opfordret til at udrydde hvepse.
Men jeg håber det kan nå at vende! Flere ting går i den RIGTIGE retning heldigvis, fordi der bliver grebet ind i tide.
🙂 dejligt at mærket Maurice Mes….(øh) er hér endnu! Og dén fine Hauschka bronze pudder sku jeg nok ku få plads til 😉