I kender den HER (der kan IKKE vindes længere), Swiss Clinic Skin Roller er en af de bedste, som I skal vælge, hvis I vil needle, men sommer er ikke det bedste tidpunkt. Skader på huden øger risikoen for uønsket pigmentering.
Men ved I, at Swiss Clinic også er virkelig dygtige på hudpleje. I deres seneste Skin Series Penta Technology er der for eksempel ikke bare dobbelt op på hyaluron, der er dobbelt dobbelt op. De arbejder med 8 forskellige typer hyaluron. Med forskellig molekylevægt, fermenteret, i niosomer/nanokapsler/fillingspheres, og hver teknologi giver hyaluron mere end ‘bare’ fugtbindende egenskaber.
På samme måde mestrer de peptid-teknologien. Så med optimalt fugtmiljø og optagelse af ingredienser – herunder blandt andet en lang række antioxidanter – er der virkelig skruet op for cellesnakken og en optimering af hudens funktion og udseende.
I serum listes ud over hyaluron x 5 også 5 peptider samt bl.a. retinyl palmitate, en A-vitaminform (cellefornyelse), betaglukan (immunforsvar bl.a.), adenosinfosfat (betydning for energiproduktion i cellerne) plus en lang liste over aktive planteingredienser – ginseng, blåbær, granatæble, ginkgo biloba, tang og mange flere. Cremerne, som er i pumpeflakon, står ikke tilbage , og i Night Cream finder man såmænd snegleslim.
Læs mere om serien HER – der er faktisk rabat på 715 kr. ved køb af dem alle lige nu.
Christina Hansen skriver
Hej Eva B
Tak for forespørgslen.
Jeg ventede med lidt med at tage hul på Esse produkterne, da jeg havde noget A vitamin og andre produkter fra The Ordinary, som jeg lige ville have brugt op først. Når de skal i skabet, mens andre lækkerier skal frem, så er deres holdbarhed nemlig derefter begrænset.
Startede med Esse d. 27/5 og kun om aftenen. De anbefaler selv, at man gør det sådan til at starte med, så huden kan vænne sig til de nye vaner. Har ikke fået forhørt mig om, hvad jeg gør mht solcreme, når jeg skal i gang om dagen også.
Jeg vil meget gerne komme med en anmeldelse, når jeg har brugt det i lidt længere tid. Men jeg kan allerede nu sige, at det ér helt specielt overdrevet lækkert og ikke rigtig at sammenligne med andet, jeg har smurt på huden. Probiotic Serum er helt udover det sædvanlige. Det er et af de produkter, der er så effektive, at man kan mærke, det arbejder, længe efter det er smurt på. Som en mini ansigtsløftning ???? Intet mindre
Fortsættelse følger.. 😉
Eva B skriver
Tak, Christina! Spændende læsning. Mini-ansigts løsning…..Uhh vil SÅ gerne have den serie, men det har lange udsigter. Håber Magasin får den, CompleteMe har aldrig nogle tilbud.
nanna skriver
Har købt den swiss, men synes ærlig talt ikke den virker. Jeg har ærgerlige ar fra akne – bruger den ikke så ofte mere heller, men måske skal man ikke tro den skal kurere alt, selvom beauty har med at fremstå det (; er mere glad for gode cremer og sådan.
BIO effekt, MÅ det blive en dag 🙂 – selvom den nok ikke har noget med ar at gøre, kan det være den stadig kan hjælpe. 🙂
KNUS
Eva B skriver
Nej Nanna, jeg har også brugt den, mod rynker, og gider ikke mere. Mht relativt dybe hudforandringer skal man nok ud og bruge penge på professionel slibning eller syrebehandling el lign., det ved Lise. Det link vedr snegleslim hun har indsat v svar til mig, praler iøvrigt af, at snegleslim har effekt på acnear. Den viste creme kan man købe v Beaumonde.dk til en 3-400 kr, ved jeg.
Vedr professionel syrebehandling, så KAN man faktisk få syre i en koncentration der hedder 30% AHA & 2% BHA i en rød gel fra The Ordinary og det er en professionel konc., som ellers ikke handles i alm handel. Du kan få det her: http://houseofstars.dk/shop/the-ordinary-aha-5439p.html
Det koster 63 kr og er det stærkeste du kan få til hjemmebehandl af ar, såvidt jeg ved. Hvad siger du, Lise ?
Det skal HELT SIKKERT omgåes m omtanke; det kan også gøre huden tynd, jeg aner ikke hvor meget man skal bruge det for at risikere det.
Det bedste er nok en reel A vitaminsyrecreme som kun fåes på recept v hudlæge, og som vi andre m rynker forgæves har prøvet at manipulere egen læge til at udskrive…men the Ordinarys er tæt på, eller måske højere (?) i koncentration tror jeg. Til gengæld får du en overvåget behandl v en hudlæge 🙂
Lise ved helt sikkert meget mere om acnear.
Uh jeg føler m dig. Havde voksenacne fra 25-40 år, utroligt nok fin jeg ikke ar trods store betændte cyster. Ville ønske jeg havde gået til hudlæge og fået hjælp den gang 🙂
Lise Grosmann skriver
Eva B og Nanna: Jeg blander mig lidt, for som jeg allerede har svaret Nanna, så kan man opnå fine resultater med roller på aknear. Og så vil jeg advare mod hjemmebrug af peeling, der hører til i professionelle hænder. Bum! Og lige nu er slet ikke det rigtige tidspunkt. Men ellers vil en peeling i kombination med A-vitamincreme være et godt bud, enten det nu er akneskadet hud eller et ønske om foryngelse. Har man seriøse hudproblemer/hudsygdom – som akne er – så skal man overlade behandlingen til en hudlæge. Men i øvrigt har I sikkert alle Anette’s bog Superhud, hvor hun har overladt ordet til hudlæge Christina Grønhøj, det er kloge ord – lige som Anette’s i øvrigt.
nanna skriver
Tak for dit svar, Eva B 🙂
Jeg fik endelig noget creme fra hudlægen – Epiduo, som hun sagde var en A-vitaminsyrercreme. Men bruger den ikke særlig meget. Synes ikke rigtig det har hjulpet. Har heldigvis ikke sådan akne mere, bare udbrud sommetider. Men kæmper enormt meget med en rødmusset hud og ar på kæber og hage fra akne… ak ak…. selvfølgelig kan jeg dække det med make-up og når jeg ikke har noget på siger folk de ikke lægger mærke til det. det gør det muligvis heller ikke, men når man har kæmpet med hud så ser man selv ALT. Når jeg kigger mig selv i spejlet kigger jeg direkte ned på mine ar og aldrig på mig selv i øjnene, hvis det giver mening (; Var for sent på den mht. til hudlæge, men er SÅ lykkelig for at jeg gjorde det og fik de stærke piller. Ingen creme i verden havde kunne få det væk, som de gjorde. Ærger mig kun over jeg ikke var afsted før og har nok brugt 10.000 på hudpleje, hvis ikke mere, men den tid den sorg.
Nu er jeg glad og åben igen 🙂
Tak for dit svar.
Lise Grosmann skriver
Nanna: Aknear er faktisk et af de områder, hvor needling har vist rigtig gode resultater. Kosmetolog Anita Falslund viser her (link indsat nederst), hvordan man anvender rolleren korrekt. Hun nævner til slut, at hun ikke anbefaler, at man ruller på ekstrem akne, men det gælder ikke ar efter akne – altså ikke-aktiv hudsygdom. Jeg indsætter også link til hendes Instagram-profil med fotos af de resultater hun sammen med klienten har opnået.
https://www.youtube.com/watch?v=Zc_6BVjy1IM
https://www.instagram.com/p/BUdzBU4lMgT/?taken-by=anitafalslund
PS: Swiss-rolleren er også lavet af kirurgisk stål!
nanna skriver
Jeg takker mange gange. Jeg har ikke akne nu, kun ar. Jeg kæmper videre (; TAK for dit uddybende svar og interesse. 🙂 <3
Lise Grosmann skriver
Nanna: Det blev jeg klar over, at det er ar, det drejer sig om, det er derfor, jeg nævner needling – fordi du åbenbart ikke har haft resultater, og det faktisk er en yderst effektiv metode netop til ar og f.eks. strækstreger. Mange bruger rolleren forkert, måske var du en af dem (; og derfor gav jeg dit link til Anita Falslund, der er ekspert her. Men godt, at du er i god vej med anden behandling. Du lærer også at smile til dig selv i spejlet (og vi kender alle det med kun at se fejlene (; …..) <3
nanna skriver
Ah, på den måde. Jeg har ikke gjort det på alle de måder Anita gør, så det vil jeg prøve- tak søde og gavmilde lise.<3
Lise Grosmann skriver
Nanna: Egentlig er jeg jo imod vold mod huden, men lige her ved aknear, vil jeg anbefale needling, fordi det har vist så fine resultater. Så du må køre Anita-filmen et par gange, så du mestrer teknikken. Husk kun at køre på lige og ikke vride rullen, så den trækker store huller i huden. God weekend <3
Christina Hansen skriver
Der blev stortjekket. Ja, jeg havde jo fået tilladelse. 2 1/2 time efter endt yoga og meditation sidder jeg nu endelig i metroen på vej hjem.
Det var nu egentlig ikke Swiss’ Face Serum, der optog mig alt for længe. Fin konsistens, der først imponerede. Men kun indtil jeg fik vendt bøtten og fandt silikone som 4. og 6. ingrediens. Sorry. Jeg kan ikke gøre for det..
Nå, videre til Clinique’s Surge Concentrate. Skal – skal ikke.. Her var der også silikone, men først på 6. pladsen. Testede min hånd her og der. Og fik i mellemtiden øje på La Mer….
Fik lyst til at teste deres lotion ovenpå Surge Concentrate, så jeg fik en lille fornemmelse af, hvad din hud måtte gå igennem 😉 (De har jo ikke pHformula)
Liiiseee! Hulk… Hvad har du nu gjort ved mig..?
Mit næste mantra må blive ‘lamer – lavær – lamer – lavær’.
Jeg fik mig en ordentlig sludder for en sladder med en af de søde damer ved standen. Om Broth, fermentaton osv. Signatur creme blev trykket på den ene hånd med speciel teknik og deres Lotion på den anden. Den duft, altså!! Jeg har gået med snuden i håndryggen siden. Aaahhh. Hvornår har mine hænder sidst været såå bløde og gennemfugtede? Jeg aner det ikke.
Jeg måtte skynde mig væk. Listede tilbage til Clinique og snuppede det Concentrate med 20% , ca 180,-. Silikonen til trods – så bliver det bare udelukkende til dagtimerne.
Og så liige tilbage til La Mer og spørge til prisen. Avsen! Det var lige før, jeg fik akut tandpine 😉 Ej, spøg til side. Forklarede damen, at jeg lige måtte spare op først, hvorefter hun gik direkte ned i skuffen og hentede en tester på deres Lotion! ???????????? Wuuuuhuuu! Bare jeg ikke bliver alt for afhængig…
Jeg skulle også lige et smut forbi Illum, der minsandten også har fået La Mer. Glemte helt, hvad jeg kom efter og fik også her en god lang snak om hele historien bag mærket. Det er jo slet ikke for min pengepung, men det er det til gengæld for min krop og sjæl. 😉
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Lamer – lavær……åh, den er go’, men kan du, lade være, nu du har prøvet, hvordan den fungerer som ren lækkerhedsbandage ovenpå fugten. Uden at man er fedtet. Og så fin at lægge makeup på. Og OUI den dufter himmelsk dejligt. Jeg er ret ligeglad, om der er lidt mineralsk olie i eller silikone for dens sags skyld. Vi slipper næppe heller for silikonen i hvert fald.
1.785 kr. er en heftig pris, så jeg forstår dig. Du må sniffe lidt – og måske falder der en ny prøve af.Til gengæld er 180 kr. altså en rigtig god pris for den Clinique. Som jeg før har skrevet, så er deres Turnaround Lotion altså også et hudgodt køb.
Eva B skriver
Hvor meget i procent er 3x dobbelt op på hyaluron? Og hvad er det sat i forhold til, Lise… den ‘normale’ hyaluron tilsætning i hudplejeprodukter? Og hvad er så det i procent…du er jo en kemiker in spe, ved jeg.
Og så et evidensbaseret spørgsmål vedr snegleslim. Så vidt jeg ved, er effekten af snegleslim aldrig bevist, andet end at koreanerne er hard believers på snegleslim? Jeg plejer at gå uden om det når jeg handler beauty i Korea, men det er måske en fejl. Omvendt er der jo SÅ meget godt, man kan komme på (helst i) huden, så det er jo også nødvendigt at vælge sin egen tilgang, synes jeg
Lise Grosmann skriver
Eva B: Nej, det har jeg forhåbentlig aldrig foregivet – at være kemiker in spe (; Det kan ikke sådan bare lige aflæses på en ingrediensliste. Hvis det er vigtigt, så må vi spørge om Swiss Clinic kan oplyse procenten af hyaluron i formlen. Det interessante er nok så meget, bearbejdningen af stoffet, og det er jo svært at sætte i procent i forhold til et produkt med én type hyaluron.
Der er tilsyneladende en grund til, at man i koreansk hudpleje har holdt af snegleslim i årevis, læs her….https://www.futurederm.com/is-snail-mucin-really-good-for-your-skin/
Eva B skriver
For mig er du den blogger med en overlegen viden langt ned i de kemiske detaljer. Dér sparker du virkelig røv ???? (undskyld udtrykket men det var det mest dækkende) og så er du også videbegærlig kan man fornemme, og du indhenter gerne supplerende viden for os også.
Vedr hyaluron og når du skriver tre x dobbelt op, så tænkte jeg bare hvorfor alle firmaer ikke knalder på med det stensikre hyaluron i store mængder, men det er sikkert et spørgsmål om prioritering og også ønske at have plads til andre ting i et produkt.
Og så kommer forarbejdning oveni, så det er slet ikke så simpelt, kan jeg forstå, og dermed er procenttal underordnet.
Jeg har iøvrigt en slags gel fra apoteket mod blister i munden, som jeg kan få 100 af på en gang ( bilisterne, altså…)og det er jo noget m blottede nervebaner i et sår, og derfor ret smertefuldt. Men det her produkt er uhyre effektivt og indeholder 0,3 % hyaluron…jeg har nogle gange tænkt på om man ville have gavn af at smøre det på huden, eller om det er et meget lille hyaluronindhold. Der var sikkert nogle der havde solgt det som hudpleje, hvis det var velegnet til den slags celler, men til lige præcis behandling af autoimmun inflammation i mundslimhinder er det næsten livsreddende. Det var bare en hyaluronstrøtanke, ikke vigtigt.
God aften derude i dit smukke Nordsjælland ????????????
Lise Grosmann skriver
Eva B: Jeg ville jo gerne ranke ryggen og bryste mig – og tak kære <3 - men gælder det de kemiske detaljer, så skal du til pudderdåse Katja Moikjær, der jo selv arbejder med at sammensætte formler til deres Musthave-serie. Men det er til gengæld sandt, at jeg er videbegærlig og interesserer mig dybt for ingrediensers hudformåen og i høj grad også for stadig mere avanceret teknologi.
Hyaluron er vældig hypet og derfor i rigtig mange produkter selv om det ofte er minimalt og i virkeligheden en langt billigere ingrediens, glycerin, der giver den gode fugtfeel. Hyaluron er altså en forholdvis dyr ingrediens og så er der vel også det, at den ikke nødvendigvis passer ind i alle formler.
Det lyder fantastisk med den gel til blister, men der må da være mere i end hyaluron? Jeg kan ikke forestille mig noget problem i at prøve at smøre det på huden. Hvis det kan anvendes til slimhinde, så kan det næppe skade huden i hvert fald.
Og tak for gode ønsker, det blev faktisk en smuk aften, som jeg tillod mig at nyde i slappe-af-stol under de gamle frugttræer. Heldig følte jeg mig - selv om det er fattigrøvs Nordsjælland, jeg holder til i ((;
Christina Hansen skriver
Din lille lokkedue!
Her prøver jeg at udføre mit mantra..
Uanset om de kan vindes eller ej, er deres Face Serum nu på ønskelisten..
Burde jeg lige tjekke konsistensen ud i dag…? ????
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ok, tjek bare <3
Eva B skriver
Christina, hvordan går det med Esse-produkterne? Esses tilgang er så unik, at man vel ikke sådan lige kan sammenligne Esse med andre hudplejeprodukter?
Et Christina-review (også gerne fra de andre vindere) kunne være superlækkert – de er jo liiiidt dyre at investere i, ihvertfald noget over mit tilrådeværende beautybudget. Men også meget specielle og fremsynede. Tror ikke, der ligger så mange bedømmelser af Esse endnu ????