…..havde også noget at gøre med at vende udviklingen (for min hud) til det bedre. Jeg havde nemlig min tredje date med Jeanet Ingeman Nielsen på Akademiklinikken, hvor hun har en sikker hånd på dette uhyres 1,5 mm nåle, der skydes ned i huden på min hage for at skrumpe porerne.
Der er faktisk gået for lang tid siden anden behandling, men det ville bare ikke mage sig med kalenderne. Det er bedst, siger Jeanet, at der ikke går længere end otte uger. Så det må der ikke gøre før fjerde behandling, som hun anbefaler mig at tage med.
Og hjælper det så? Det er jo svært at vurdere i spejlet, fordi man ser på sig selv hver dag og forandringen ikke sker overnight, men på de billeder, Jeanet havde taget fra før til nu, kan man tydeligt se, at både porer og nogle kedelige sure-rynker ved hagen, er blevet mindre tydelige. Så jo, når nu jeg er begyndt, så må jeg også fuldføre.
Lige nu er jeg så i gang med at hjælpe helingen med disse gode hudsager. Måske skal jeg lige gentage, at teorien bag disse pinsler er, at når huden udsættes for en skade – som her er en kontrolleret mikroskade – så reagerer den selvfølgelig med heling. Det betyder mere aktive celler og under processen strammes der op i bindevævet. Man har set rigtig fine resultater på ar, og porer kan lidt betragtes i samme kategori.
Jeg er lidt bagud med at trække vindere af adventsgaver (2), men indtil der er vindernavne på siden er der mulighed for at lægge en kommentar og måske blive en af de heldige.
Helle Rick skriver
Du er frygtelig modig Lise. Når jeg ser billedet af det modbydelige monstrom, så bliver jeg ski lidt nervøs. Jeg glæder mig ihvertfald til at se 🙂 høre om det endelige resultat. Måske jeg skulle prøve sådan en date også.
Lise skriver
Ja, jeg ved det Helle, jeg burde lægge før/efter fotos på, men dels hader jeg i forvejen at blive fotograferet og dels er det altså udelikat at se på.
Miljøskadet er jeg også efter mange år i ugebladsbranchen, hvor man aldrig viste cellulitterne men altid de glatte lår. Jeg bør nok – sammen med mange andre – have lidt samvittighed over at have sat skønhedsbarren alt for højt.
Men tilbage til dermapennen, så er der ingen tvivl om, at det giver resultater, men én omgang er jo ikke nok.
Christina Hansen skriver
Det er altså super spændende – sådan lidt kriller-i-maven-agtigt.
Jeg drømmer om sådan en hårdt tiltrængt date med Jeanet på Akademikliniken 🙂
Lise skriver
Du kan godt regne med, at jeg har lidt ‘kriller i maven’, når jeg lægger mig på briksen, Christina. Lige i starten mærker man faktisk ikke noget, men når Jeanet går til de lange nåle er bedøvelsescremen jo også ved at miste effekt, og så kan det godt få én til at sparke lidt med hælene i briksen. OG SÅ er det heller ikke værre. Faktisk udholdeligt (;