Jeg har ligget vågen meget af natten og lyttet uroligt til stormen. Tænkt på fuglene, der blæste af grenene, hvis da ikke træerne væltede med dem. Og jeg har tænkt på alle de mennesker, der arbejdede på at sikre og redde, hvor det gik galt i nat. Det er en god tanke ovenpå det forfærdelige, der skete i Paris, at der faktisk af langt flere, der gør godt og endog sætter livet på spil end der er mennesker, der tager liv. Og hver og en af os kan gøre vores til, at hjælpsomhed, omtanke og respekt bliver den selvfølgelighed, det bør være.
Sikke en indledning for bare at fortælle, at storm og mangel på nattesøvn ligefrem skriger på en eftermiddag med tændte stearinlys, varm te i koppen og ’nus’. Et varmt bad og en body butter snak med huden. Har jeg husket at fortælle, at hænder og hud og hjerne har en god forbindelse. Det er derfor massage kan snakke en urolig eller søvnmangel-stresset sjæl rolig.
At lukke alt ude for en stund og give sig tid til noget ’nus’ er de fleste af os så heldige at kunne betragte som en menneskeret. Om du bruger håndcremen på fødderne er mindre betydningsfuldt. Brug, hvad du har eller skaf dig noget at spa-af med. Comwell Spa – som de anvender på Comwell spahoteller – er en fin serie, som også har behagelige priser mellem 50 og 100 kr. Og så er den unægtelig badeværelse-pyntelig. Den lækre Shower Oil Gel er ny lige som den søde sæbe. Essie er prismæssigt også til at lege med, og jeg er personligt ret pjattet med deres lakker. Der skal skiftes til ‘jump in my jumpsuit’ på tåspidserne i dag, men fingrene får ‘back in the limo’. Begge fra vinter-kollektionen. Og så har Essie i øvrigt også plejende og styrkende negleprodukter, som skal afprøves. Lak 100 kr., plejeprodukter 115.
Christina Hansen skriver
‘Te’ dig med Miss Marple! 🙂
Slet ikke så tosset!
Du skriver om muligt endnu bedre end Miss Marple er til at opklare mordgåder. Og det siger ikke så lidt.
Mens nogle krampagtigt forsøger at være sjove og kække, ryster andre ubesværet guldkorn ud af ærmet. Hip hurra for min Mist-Marple-Moster!
Jeg mistænker dig også for at have lidt af Marple’s skarpe menneskesyn og iagttagelsesevne. 🙂 Når du nu sådan har et øje på hver finger og antennerne ude. Alle får en varm tanke med på din vej. Nok lidt varmere end Marple’s!
Jeg elsker også ‘rigtig’ engelsk fjernsyn og har det med at drømme mig væk undervejs. Deres noble påklædning, høflige opførsel, gamle biler, tørre humor. Og selvfølgelig de små landsbyer med sten gærder, åbne vidder og smuk natur.
Jeg er sikker på, du ville passe lige ind. 🙂
Lise skriver
Christina drillepind, jeg opdager knapt nok, at det drejer sig om mord, jeg ser billeder. Men det skal være Joan Hickson, der miss’er, hun er en formidabel skuespiller og dermed er det også kvalitetsTV. Jeg har det på samme måde med Poirot (David Suchet udgaven)……20’erne er vel designmæssigt en af de smukkeste perioder. Og så er der selvfølgelig Downtown. Jeg tror ikke, jeg ser alene…..mon ikke der er et par designere, der er blevet inspireret gennem tiderne.
Selv om Paris er ‘min by’ og jeg drømmer om at besøge New York igen, så har jeg noget med det engelske – og bestemt også som du skriver det høflige og humoren. Jeg drømmer om at køre Englands fod tynd og besøge kystbyerne, idyllen, the moor – måske bør jeg også lære fluefiskeri (;
Lise skriver
Krøller eller ej, jeg kan læse, at vi har 2 x Helle med lækre lokker. Og I er sluppet for stormskader. Den larmer stadig fælt her, men er forhåbentlig i aftagende de steder, hvor folk er virkelig hårdt ramt.
Jeg tror, at en storm aktiverer urgamle instinkter i os om at være opmærksom og parat til flugt eller handling. I morgen er det mandag og arbejdsdag og forhåbentlig forløber alt i god ro og orden.
Helle Rick skriver
Jeg har et ufatteligt godt sovehjerte. Jeg sover fra alt og det hele, – men skal da lige love for at der var gang i stormen igår. Specielt om eftermiddagen lød det flere gange som om, tagstenen løftede sig. Det har de sikkert også gjort, men i morges på min besigtigelse runde, lå alle hvor de skulle.
Jeg tog mig også et langt bad her til morgen og nussede ekstra med det hele. Det når jeg nemlig ikke helt i hverdagen. Før jul var jeg ved frisøren og hun klippede krøller i mit hår 🙂 Jeg har i mange år haft langt hår, men nu skulle der et godt stykke af og vupti var der krøller. Et lille fald har der altid været, men ligefrem krøller var nyt for mig. Som helt lille, havde jeg de fineste slangkrøller, men dem klippede min mor af som 5 årig, og så dem ikke før nu igen 🙂 De krøller har deres egen dagsorden. De er da så lige glad med alt det jeg gør 😉 Er ikke tilfreds med dem. De får lov til at gro sig lige.
Jeg har til dato kun prøvet den grønne udgave og den er lækker. Når de er tomme må jeg prøve den lilla 🙂 Dejligt med lidt MIG-nus 🙂
Rigtig god søndag, og håber du får din nattesøvn.
Helle Andersen skriver
Så forskelligt vi alligevel tænker, jeg gik rimeligt tidligt i seng, var træt efter en lang dejlig frilørdag. Havde været hos min fantastiske søde søde forkælende frisør Kristine, som endnu engang havde nusset og nørdet med lyse striber og omhyggelig klipning. Hos hende får man altså så meget mere end bare klippet håret, hun lytter omhyggeligt til hvad man selv tænker, kommer med sin mening råder og fraråder. Hun tørrer først mit hår helt glat( bliver nødt til at være sikker på at klipningen er helt i skabet) hvorefter hun igen skyller håret og tørrer og sætter igen, for at sende mig hvem med de krøller som min mand elsker. Nå men det var jo et sidespring…..Vi talte om stormen, som sagt tidligt i dynerne, satte vinduet på lidt krog, elsker at mærke brisen at høre stormens rasen….Selvfølgelig godt hjulpet af at manden og den lille 18årige, stadig var oppe og med lommelygter jævnligt tjekkede at fuglene i volieren var ok og at intet af huset så ud til at blæse istykker. Vi er så privilegerede her i vores del af verden…og så er der endda masser af håndbold at nyde også i dag…God søndag til alle,
Lise skriver
Altså Christina, nu bliver jeg lidt rørt, tak! Men ved du hvad, hvis du bemærker den slags, så er det jo fordi, det er en side af dig selv (:
Jeg vågnede ved halv totiden og stod op for at se om pipperne var væltet ned af pinden (; og så så jeg blinkende lygter ude i landskabet og tænkte, at godt nok var det svært at sove, men der var faktisk lige nu nogle mennesker, der knoklede rundt i storm og kulde for at holde vand ude fra folks huse eller fjerne væltede træer. Og så var det ikke svært at føre tanken videre.
Jeg er netop kommet tilbage fra vovse-tur, og jeg vil kalde vores storm for Pelle, for nu er der atter erobret noget kystskrænt.
Og NU skal jeg spa. Jeg har selvfølgelig testet produkterne før jeg skrev, men nu skal der smøres for alvor. De føles rigtig godt og dufter dejligt og diskret. Jeg er bange for, at den oil gel bliver nedgraderet til daglig håndsæbe på badeværelset…..skønt med (ret meget) olie i til revnefærdige vinterhænder.
Pst….bagefter skal jeg ‘te’mig med miss Marple. Jeg har noget med de der engelske havers frodighed, de søde huse og smukke landskaber. Jeg er da nok en Marple-moster (;
God eftermiddag og aften også til dig og andre, der læser med.
Christina Hansen skriver
Du forstår at sætte tingene i perspektiv, det sætter jeg pris på. Og så tænker du på alt og alle, se det er den slags mennesker, der giver mig gåsehud og varmer mit hjerte.
Det var så her, jeg ville have spurgt, hvor jeg køber Comwell’s Spa Senses produkter, men jeg fandt dem hurtigt på Matas’ hjemmeside. Jeg blev nødt at klikke en fin lyslilla Shower Oil Gel og en smørboks Body Butter hjem til de totalt-i-orden priser. Præcis som du havde lovet her i januar 🙂
Jeg når jo af gode grunde ikke at bruge dem til den helt store spa-søndag idag. Så jeg vil istedet sætte mig med en god bog, grøn te i yndlings-koppen og fusserne i mini-spa. Og det er da meget muligt, at der ryger håndcreme på bagefter. Det er Locobase Repair nemlig OGSÅ perfekt til. En af mine favoritter, som jeg har brugt i mange år og altid har lige i nærheden. Uden den i det her stormvejr havde jeg haft blodige sprækker på knoerne nu!
Og så vil jeg i øvrigt tage en dyb indånding og nyde duften af de fine blomster, som jeg har forkælet mig selv med idag. Det er mit søndags-nusseri.
Nyd jeres eftermiddag og aften allesammen. 🙂