Jeg synes, I trænger til en ’bare kigge’ dag med Chanel og Karl Lagerfeld, som er en klog mand, der har kigget mod Korea. Så nu har vi ikke bare K-beauty men også K-fashion. The Cruise 2015/16 Collection foregik for tre dage siden i Dougdaemun Design Plaza i Seoul og der er masser af tribute til lokal tradition. Der var faktisk det hele – kort og langt, vidde og stramt, brocher og bijoux, flæser og vinyl, mønstre og monofarver, mænd og børn, flade sko og nyfortolkning af Chanel-jakken. Det er ganske enkelt imponerende. Og smukt. Hvis jeg var gravid, ville jeg finde masser af smuk inspiration. Bemærk også makeup’en – tribute og måske ny trend.
Christina Hansen skriver
Kære Lise
Undskyld ventetiden.
Ville ønske, jeg havde været i stand til at svare noget før, så du ikke skulle gå og gruble over det, jeg har skrevet.
Eller faktisk skulle jeg slet ikke have skrevet det overhovedet.
For der skete det, der absolut IKKE måtte ske. Nemlig at du misforstod mig. Det har INTET – og jeg gentager – INTET med dine perfekte og uundværlige indlæg at gøre. Jeg, og alle de andre, elsker netop din vinkel på tingene. Tro aldrig andet.
Jeg taler KUN om kommentarfeltet.
Og mig selv. Og min manglende evne til at kunne være med på det stadie.
Nu når jeg tænker over det, har jeg måske selv været med til at sætte det stadie, før i tiden inden jeg mistede min megethed.
Og når der samtidig er gaver i sigte, så er der ikke noget at sige til, at man gerne vil imponere blogmutter. Det er da kun forståeligt nok.
Hmm. Jeg vidste, det ville blive svært og kryptisk. Jeg skulle have holdt det i mig. Når det kommer til stykket, har det måske mest noget med mig selv at gøre.
Lov mig, ikke at tænke mere over det. 🙂
Lise Grosmann skriver
Christina, du kan-må-og skal skrive, hvad du vil i kommentarfeltet – lige som andre, der overholdet pæn omgangstone (; Og de forskellige skrev jo som de gjorde, fordi mit indlæg lagde op til det. Men vi kan ikke være enige om alt, og det gør bare dialogen mere udviklende. Så cruise med (a propos overskriften på dette indlæg) eller hold pause, som det nu passer. Som jeg så ofte har skrevet, så er beautyblogs ikke det vigtigste i livet – men jeg bliver glad, når du/I har tid til at læse og måske blogge med i kommentarfeltet.
Christina Hansen skriver
Jeg er nok bare den forkerte Alice, som har mistet sin megethed.
Trænger til at møde Hr. Kanin – falde i kaninhullet og genfinde det tabte.
🙂
Christina Hansen skriver
Jeg savner virkelig det, vi engang havde sammen. Og jeg har længe drømt om at komme stærkt tilbage.
Men jeg vil være ærlig – jeg tror desværre ikke, det er ladesiggørligt.
Det er svært at sætte ord på, men det virker lidt som en konkurrence om at skrive hurtigst, længst, dybest osv. Højst sandsynligt fra hjertet, men alligevel.
Det er svært, ikke at misforstå – det er jeg godt klar over. Og jeg er på ingen måde ude på, at gøre dig sur eller ked. Jeg er selvfølgelig kun glad på dine vegne over dine trofaste læsere. Andet må du endelig ikke tro.
Men jeg er blevet overflødig og føler, at jeg ikke kan få et ven til jorden. Så jeg magter ikke at prøve. Jeg har ikke overskuddet til det. I hvert fald ikke lige nu.
Men jeg savner dig og tænker meget på dig. Så meget, at jeg nu får våde øjne. Typisk mig.
Knus
Lise skriver
Christina: Er der gået for meget holistisk well-being i beautybloggen ); Eller er det blogs generelt, du synes er blevet for ‘frelste’?
Jeg bliver jævnligt irriteret over, at man laver business på mindfulness, ting i livet, som det er indlysende, at vi skal sætte pris på.
Og så må jeg indrømme, at jeg også bliver irriteret over, at man kaster os som forbrugere og læsere fra det ene hjørne til det andet – som at nu er det altså trendy at være uperfekt i stedet for at gøre sig lidt umage med udseendet. Vil det så sige, at det er heeelt forkert at møde op med mascara og læbestift? Og hvad med at pleje sin hud fri af pigmentpletter eller andet, man gerne så sig foruden? DET fik mig til at fare til tasterne denne gang.
Med hensyn til sund kost og naturglæder, så vil det være en fast del af BeautyBlog altid, for det er en fast del af mig og i mit liv.
Men jeg kan godt følge dig i, at det kan blive for frelst og langhåret. Blot synes jeg – jeg mener, du mangler jo i den grad ikke sprogets brug på skrift – at du så skulle skrive, at NU må det være nok….og kan vi så komme tilbage på hudplejesporet. Og det gør vi kære Christina…..altid <3
HeLene skriver
Fine billeder! Inspirerende farver og snit, er helt in awe over den sidste billede til højre, hvilken kjole og skoene og modellen-ohhh
Lise skriver
Ja, HeLene er det ikke yndigt, jeg kunne heller ikke stå for det….!!
Helle Rick skriver
Altid spændende at se de shows. Der er ét mønster der er gennemgående og bruges til alle typer og aldre. Der er mange snit jeg synes er smarte og finurlige detaljer der også kan bruges.
Modellerne som vi snakkede om sidst, er stadig triste at se på og gør altså ikke noget godt for tøjet. De store sko. Et par af pigerne måtte fløjte efter dem, for at de kom med. Det dur ikke. Ej, jeg stopper. De gør jo kun det de er blevet bedt om. Iøvrigt modellen til slut der følger Herren ind, har glimt i øjnene og udviser glæde. Det var dejligt at se.
Lise skriver
Helle: Ja, for en som dig må det være utrolig inspirende at se. Jeg sidder jo bare at tænker….hvad mon det kommer til at koste. Og det gør det, mere end for min pengepung.
Det ER træls, at det ikke snart kan gå af mode at se sur ud, neutral vil være fint. Jeg ved ikke…. ‘i gamle dage’ kunne de da godt sprælle lidt mere på cat walken. Men selvfølgelig vender det, lige som man er efter, at modeller er for tynde. Men ja, du har ret….de gør, hvad de bliver instrueret i.