C’erne står for ”color” og ”care” og jeg giver gerne Rouge Ecstasy et ”C”adeau, for jeg har altid været vildt betaget af Giorgio Armani’s design. Fra jakken, jeg aldrig får råd til, til hans lige så gennemførte kosmetik. Og selvfølgelig er det Armani, der er først med læbestiftens svar på CC-creams (og vær sikker på, at mr. Armani har været inde over hver eneste detalje fra start til slut). Lige som tekstiler ikke er tilfældigt valgt i hans tøj, så er “tekstur” i kosmetikken det heller ikke. De, der allerede bruger Maestro fusion make up ved alt om den stoflige følelse.
Rouge Ecstasy er i butikkerne i morgen og fås i hele 36 farver, alle plejende som en læbepomade og samtidig mere intense i deres pigmenter, end man er vant til (gælder også de nude nuancer). Prisen er 250 kr. Og selvfølgelig kommer der også nye lakker samme dag. I en særlig smidig og strækbar “set & stretch” formel og med specialdesignet pensel, så ét strøg er nok. Der er 18 farver og prisen er 190 kr.
Se den helt skønne Rouge Ecstasy video her
PS: Vinderne af Biotherm Blue Therapy Serum-In-Oil er på vej……
Skriv et svar