Måske ikke noget skønsyn til nethinden – sorry! – men alle ved, hvordan smør smelter på en varm (stege)pande, det samme gør det fedtstof, der kommer fra vores talgkirtler – og i særlig generøs grad netop på pande, næse og hage. Godt for alle os, der ikke er vant til meget fra den side, men irriterende for alle dem med hud til den fedtede side. Med hedebølge i vente de kommende dage kan det godt blive et blankt syn.
Et godt tip er blotting paper, så skynd jer til sommerlandets nærmeste Matas og spørg efter Shiseido Pureness Oil Control Blotting Paper, fordi det er det bedste af slagsen. Den ene side af det fedtsugende rispapir har lidt transparent pudder. Pudder! På fedtet hud! Det bliver noget mess, tænker du måske. Men eftersom blotting papiret suger det fedt, der ligger ovenpå huden samtidig med at pudderet matterer, så funker det bare. Uden at ødelægge din makeup, hvis du har foundation på. Pris 170 kr./10 stk.
En anden effektiv papirløsning på blank T-zone er Murad’s Blemish Clarifying Wipes, som ud over at fjerne det synlige fedt på huden også mindsker bakterier, der kan give bumser. Servietterne kan anvendes i forbindelse med daglig rensning eller til matterende touch-up i løbet af dagen. Pris 175 kr./30 stk.
Skriv et svar