Øko-certificering, svanemærke, powerfruit og barriereboostende olier – som om det ikke skulle være hudlækkert nok, så lander årets beautybombe fra Rudolph Care sidst på ugen: Acai Anti-Ageing Serum med botox-effekt. Måske skal den under nogens juletræ – dit eget for eksempel!
Acmella oleracea med den kosmetiske betegnelse Gatuline Expression Extract er et fuldstændig sikkert-at-bruge tropisk planteekstrakt med midlertidig muskelafslappende effekt, som løfter dybet i de mimiske rynker op i lyset, så huden bliver glattet. De andre hudherligheder er på Rudolph Care vis også hentet i planteriget og på listen er ud over signatur-bærret Acai, hudheleren Aloe vera, fugteren glycerin, opstrammeren troldnød, dulmeren kamille, immunboosteren rød solhat og selvfølgelig masser af barriereboostende skønne planteolier. 695 kr. er prisen for 15 ml
Rikke Bisgård Sørensen skriver
Den må prøves <3
Marlene Høj skriver
Den lyder til at være ren forkælelse for huden…