Jeg skulle have skrevet om flere nyheder, men HeLene fik mig på afveje – og det elsker jeg jo – ved at spørge, om det er med en vis olie med krystal i lige som med ravet i Nordic Amber, altså at det rent faktisk er en ingrediens udvundet af stenen.
Jeg er ret sikker på, at det er den her själ saphir concentrate, at HeLene har i tankerne, dyr som bare pokker men helt vidunderlig olie er det. Jeg mindes endnu, hvordan jeg vendte den med bunden i vejret for at få den sidste dråbe med. Som jeg skrev HER vil nogle sige hokuspokus om själ’s opskrift på ayurveda møder kinesisk medicin… møder homøopati… møder mineralterapi… møder avanceret bioteknologi. Altså sammensmeltningen af generationers viden om naturens og meneskets egen helende kraft kombineret med moderne videnskab.
Helt konkret æteriske olier, planteolier inklusive essentielle fedtsyrer omega 3, 6 og 9, hyaluronsyre samt et patenteret Supra-3 anti-aging complex. Og så er den i samarbejde med en krystalhealer tilført energi fra blå safirer samt akvamarin. Krystaller indgår i øvrigt også i den professionelle behandling. Men selv hvis man ryster på hovedet af det sidste, så er der tale om silkeblød smaragdgrønne själ (der er ikke silikone i). Dyr som bare pokker, 1.325 kr. og selv om man kun bruge 2-3 dråber til hele ansigtet og dermed har til længe i 30 ml, så skal de skal stadig op af lommen. Completerne har den, hvis du er fristet.
Jeg fortsætter lige om lidt med en anden ‘god historie’, der for år tilbage blev betragtet som hokuspokus i forbindelse med cremer men nu får det til at syde og boble, som min gode kollega Helle Forum skriver i Fagbladet Kosmetik, nemlig fermentering. Og La Mer tilsætter lige som själ lidt mystik.
Nina skriver
Kære Lise og kære Lises læsere,
Nu er Helle Forums artikel om fermenterede ingredienser i hudplejen tilgængelig på Fagbladet Kosmetiks website og facebook-side:
http://www.fagbladetkosmetik.dk/dk/artikel_fermentering.asp
https://www.facebook.com/FagbladetKosmetik
De bedste hilsner
Nina
Nina skriver
Kære Lise & co.
Jeg lover, at artiklen snarest bliver lagt ud på http://www.fagbladetkosmetik.dk og kan downloades som PDF.
Mange hilsner
Nina H. Kluge
Fagbladet Kosmetik
Lise Grosmann skriver
Nina: Tak på alles vegne. Jeg synes jo, at det er skønt, at BeautuBlog’s læsere kender Kosmetik og læser Helle’s artikler på højt fagligt niveau.
Helle Forum skriver
Ai for filan, hvor bliver jeg dog glad for at læse dette, Pernille og Carina, you made my day 😉 Kommer til at printe dette og hænge det op!!! KH
Helle
Nanna skriver
Den själ olie var meget fremme for nogle år siden. Kan huske alle roste den til skyerne, men aldrig i nærheden af, hvad min pengepung vil tillade. Jeg kan give MEGET for cremer, men ikke over 1.000 🙂
Men smuk er den 🙂
Carina C skriver
Hej Pernille. Lise kan sikkert hjælpe dig, men jeg ved da, du kan downloade den digitale “PDF” udgave af “Fagbladet Kosmetik” gratis, – det ER nemlig (også) god læsning om al det nye.!
BeautyBlog skriver
Carina C: Det er nemlig rigtigt og en god idé, fordi ikke mindst Helle går i dybden med mange ting. Dog er hendes artikel ‘Det syder og bobler….’ ikke lagt ud endnu. Så vidt jeg kunne se.
Pernille Juul skriver
tak Carina, det skal jeg lige ha fingre i. Men tænker måske hun også har en blog eller er fast skribent et eller andet sted. Kunne bare rigtig godt lide hendes artikler i alt for damerne 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille Juul: Nej, Helle har ikke nogen blog og er kun fast skribent på Kosmetik.
Pernille Juul skriver
Hov Helle Forum, det var hende der for år tilbage var på alt for damerne, hvor kan man ellers støde på hende, når man nu ikke har adgang til det fagblad du omtaler ? Jeg var ret vild med hende dengang hun skrev i alt for damerne, det er faktisk ikke blevet det samme igen.
kh Pernille
BeautyBlog skriver
Pernille Juul: Ja, Helle er dygtig og jeg har opfordret hende til at blogge med her, hun er i gang med en spændende uddannelse. Jeg tjekkede selvfølgelig, om artiklen var lagt ud på kosmetik.dk, men det er den ikke endnu. Så hold øje, den kommer formentlig som de øvrige artikler.