Sæsonen er perfekt til BB-creme, den giver den lette fugt og farve, som mange kan nøjes med nu, og så den vigtige solbeskyttelse. Og pyha, hvor er der mange B’er derude. Det, der før var enkelt, er faktisk blevet noget af en udfordring. For på trods af BB’et på emballagerne, så kan der være ret stor forskel. Nogle har mere talent for fugt end farve og andre har det omvendt. Og da vi har forskellige behov er det ikke let at råde til andet end at prøve sig frem.
Mit valg har gennem flere uger været Kiehl’s Actively Correcting & Beautyfying BB Cream. Og valget er faldet på den på grund af dens korrigerende bonus. Jeg vil nemlig gerne fortrænge de pigmentpletter, som jeg har erhvervet i en mere sol-uforsigtig fortid. Derfor – og fordi dens fugt ikke har været helt tilstrækkelig til min hud i vinter – har jeg suppleret med to andre lysnere. Forever Light Creator Skintone Corrector serum under den afhængighedsskabende Pure Truth Youth Activating Oil™. Normalt ville jeg have brugt en fugtcreme over olien og så foundation, men det job klarer Kiehl’s BB.
Alle tre er april-nyheder til 590 kr. for 30 ml YSL-serum, 565 kr. for 30 ml Ole Henriksen faceoil (næste uge) og 230 kr. for 30 ml Kiehl’s BB cream, som fås i tre nuancer og beskytter mod nye pigmentpletter med hele SPF 50 og høj uva-beskyttelse. Så to ekstra bonus B’er til den for lysnende C-vitamin og høj SPF.
Dagen får en ende, hvor huden skal renses, og i går mødte jeg kvinden bag YniQ, Anne-Mette Nygaard-Petersen. En sej igangsætter, som udfordrer vores vaner på noget af det, vi sjældent tænker over, men bare griber ud efter i supermarkedet. Vatrondeller og vatpinde. Hendes er af økologisk 100% bomuld uden optisk hvidt og parfume. Og de produceres i Danmark. Vatrondellerne er fnugfri og har en høj absorberingsevne, så skintonic’en ikke bare pøser igennem og neglelakken fjernes med 1-2 rondeller. Alt i alt vil de 25 kr./80 stk. tjene sig ind, og det mindre forbrug skåner miljøet. Vatpindene til 15 kr./85 stk. i rigtig smart pop-up emballage er også virkelig super….fnugfri og flade i den ene ende, som faktisk kan bruges til at lægge øjenskygge med og spidse i den anden og dermed suveræne til at fjerne mascara, der havner på øjenlåget eller eyeliner, der slingrer. Du kan købe lige her.
Og så får du lige lyn-makeup-kursus af dygtige Sara Rostrup her, makeupartist, skønhedsjournalist på Eurowoman og dommer i Danish Beauty Award. Tre og et halvt minut tager det hende (med BB-cream forstås), det er lige noget, der passer til de daglige vaner.
Foto: PR
MetteF skriver
Ja, Lise- hvor har du ret! Det der med BB cremer er ikke så ligetil.
Så er den for mørk,for dækkende, for lys , for……
Men jeg sværger til BB, så lige nu har jeg ikke mindre end 5 forskellige stående.
Ingen af dem er dog nogen af dem du nævner, så måske skulle jeg lige prøve en mere:)
Og i øvrigt tak for dit råd til mig om at komme igang med en neglebåndstang. Er købt og den sammen med olie har allerede gjort mine negle lidt pænere. Måske vover jeg at komme neglelak på en skønne dag 🙂
Lise Grosmann skriver
Jeg skal ikke være den, der lokker 🙂 men den er rigtig dejlig og fin i farverne. Husk i givet fald at prøve før du køber! Dejligt, at jeg har fået dig overtalt til at bruge en tang, den kan spare én for mange neglebånds-ulykker!