Choko choko lata yeah ♥
Man kan somme tider være heldig, når man rydder op. Jeg var i weekenden, hvor jeg tænkte, at det var tid at kigge i min lille – genbrugs forstås – æske med neglelakker. Og jubiii, hvad skuede mit øje: Chokoladelakker ♥ Lige noget for min feel good hungrende sjæl.
Og a propos, hvad jeg skrev i går HER, så er brun farven for det eksklusive inden for marketing. Det er farven på det, vi hygger os med og opfatter lidt som luksus, fordi vi ved, at vi skal begrænse os – chokolade, kakao, kaffe. Åh, bare se på det her foto…..
…..ren vellyst ♥
Tilbage til mit lakfund. Der var både den hvide, den lys og den mørke chokolade lige til at få fingrene i. Jeg startede med Idun og nu sidder jeg med Yves Rocher Go Green. Den er tæt på Tawny Birch, som Pantone har som efterår/vinter 2020/2021 ligesom Burnt Henna, og det er lige nøjagtig farven på Kure Bazaar lakken.
Jeg fandt endda et par gamle briller med brunt stel og nogle gamle tørklæder. Jamen choko choko lata yeah…..it makes you happy, it gets you sexy, it makes you fat!
Da jeg lige googlede den der sang choko choko, så så jeg denne side, som hedder choko choko yeah, hvor man altså kan få lavet ‘skræddersyet designer chokolade’, håndlavet og fairtrade og det hele. Ser det ud til. Hvis det var noget.
Jeg kan ikke garantere, at lagerlakkerne er i sortiment, men hvis du mærker trang til brune negle, så er de her lige set hos Tromborg. Den yderste er sort, hvis du er til chokolade med lakrids…..YEAH ♥♥
Når nu vi er ved hænder og fingre, der som bekendt er hårdt belastede, så kan jeg kun opfordre til at kigge efter de certificeringer, der fortæller dig, at nogen har valgt at bruge de mest hud-hensyntagende ingredienser i deres produkter. Derma er ret enestående på det felt.
Deres 100% veganske Håndsprit er både Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified certificeret. Og dens vigtige partner, deres nye Family Hand Cream, har foruden de to allergicertificeringer også Svanemærket og Vegan Society. Spritten koster 30 kr. og håndcremen 35 kr. for 100 ml. Dygtigt dansk firma!
Heidi Holm skriver
Ih jeg elsker at gøre “gode fund” i det, man allerede har på “lageret” – ligesom dig Lise 😉 Tager ind imellem en tur rundt i de “bugnende lagre” af skønhedsprodukter, tøj, sko, make-up og lignende… Og finder HVER gang noget, jeg bliver glad over at finde, som jeg havde glemt, jeg havde 😀
Måske har man så for meget, når det kan lade sig gøre? 😉 DET taler vi ikke om – for uanset er det jo ofte ubrugte og ganske brugbare ting, og opdages det ved samme lejlighed, at det nok var noget man alligevel aldrig kommer til at bruge, så er der sikkert altid en ven, der vil glædes over det 🙂
Lise Grosmann skriver
Heidi Holm: Ja, man bliver glad i låget som om det var noget nyt, man fik. Og med lakker behøver man jo som med hudpleje ikke spekulere over, hvor gamle de er. Hvis de kan komme ud af flasken, så er de OK (; Det andet, du nævner med tøj, det rush oplevede jeg for nylig, hvor jeg tømte skabet med T-shirts, sweatre und so for at vaske hylderne af og NAJ hvor jeg fandt nogle fine glemte ting. Jeg har svært ved at smide ud, så jeg har faktisk tøj, der er 30 år gammelt og somme tider oplever jeg, at den der gemmer længe nok faktisk bliver moderne igen. Og ellers er der, som du skriver, altid en ven eller en hjælp-container, der kan bruge overskuddet. God aften kære
Karin Winther skriver
Chokolade med lakrids YES ! Også som neglelak !Det må lige være mig ! Har netop købt et par nye små frække udelivs støvler fra Chrocs ! Jeg har næsten lyst til at sætte tænderne i dem ! De gør mig lykkelig , vidste slet ikke at jeg nu også blev en sexy 🤎👵🏻Granny
😁
Optur
Og så har jeg jo Mikkel Friis Holm lige om hjørnet til chokoladerne, som jeg gerne køber til andre ! 😍🥰😘😛
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Efter at have skrevet alt det choko var jeg ved at gå ud af mit gode skind for at få chokolade NU, gode fyldte som dem på foto. Det blev til et par Irma’s franske småkager.
Nu sidder jeg og fortryder, at de tøfler, jeg købte forleden, ikke er brune….jeg valgte grå. Men lammesutterne er brune….får dog nok hår i munden. AJ, ikke mere vrøvleri. Godeftermiddag <3
Karin Winther skriver
Ha ha 🙊
Pernille S skriver
Brunt er altså rigtig pænt! Skammeligt jobbet ikke tillader neglelak på hænder. Det tætteste mine kommer på brunt, er den brun/sorte muld. Til gengæld er den brune chokolade ikke at foragte! Mums!
God og sjov idé med logo chokolade. Der var (er) et dansk firma som producerede “citat” chokolade. Igen en sjov idé. Blot var chokoladen ikke af bedste kvalitet …
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Brunt er så pænt og gerne sammen med mørkeblåt, det er sådan rigtig YSL-agtigt. Jeg har ellers heller aldrig neglelak på, men jeg blev grebet af de der brune lakker, der så så lækre ud. Jeg undersøgte ikke nærmere med det choko choko yeah- firma og man skal sikkert aftale en større – og dyr – mængde, men ellers var det jo en sjov gaveidé.
Kh
Lise