Sig navnet IDUN, og jeg tror, I alle ved, at vi taler ren mineralsk makeup af svensk herkomst, og det gælder både udvikling, tests og produktion. Men nu taler vi også hudpleje – IDUN Minerals, som netop er lanceret og fås HER og på matas.dk og i udvalgte butikker.
Renhed og enkelhed er det første, der falder én ind. Og så følger serien – selvfølgelig må man næsten sige – tidens trend og er vegansk (altså uden animalsk indhold) og parfumefri. Der er tre renseprodukter – lotion, mousse og micellevand – hvori æblesyre indgår og sikrer rette pH. Og så er der et serum, to dagcremer (en ‘normal’ og en ‘rich’ udgave) samt natcreme. Blandt ingredienserne er niacinamid og folinsyre samt zink, magnesium og kalium, der alle indgår i sund hudfunktion og så er der gode olier fra bl.a. havre.
I Sverige sælges serien på de meget restriktive apoteker, og det har man skelet til i formuleringen, så produkterne er dermatologisk testede og skulle kunne tåles også af den mest sarte hud. Det ydre miljø er der også tænkt på, emballagerne er af genanvendelig polypropylen plast, PET plast og FSC-certificeret papir.
Og se så her, Biotherm har hørt os (smil). I hvert fald har de lyttet til stadig mere kritik af åbne krukker, som kræver konservering, fordi vi stikker fingrene i indholdet og fordi det udsættes for lys og luft osv., som også er en belastning for det gode indhold i forhold til radikalravage.
Men ikke mindst i forhold til sensitiv hud er airless krukker en rigtig god idé. Og fordi målgruppehuden netop er den sarte, så har Life Plankton Sensitive Balm højeste indhold af Vitreoscilla ferment = Life Plankton. Og når den nu lige om lidt er på hylderne og I vender emballagen om og ser alkohol, så husk at alkohol ikke bare er alkohol = udtørring. Her er det cetearyl alcohol, der er i og hvis I vil overbevises, så læs HER, hvad de skriver ovre hos Paula. Balmen kommer til at koste 375 kr. for 50 ml
Det er sidste chance HER, jeg triller vindere om et par timer og i morgen kan du se, om musehjulet stoppede ved dig. Men husk, at der hver dag er gaver på Facebook, hvis du skulle have lyst til at følge BeautyBlog der også.
Irma Schreiner skriver
Ja tak, så rigtig meget gerne!
Sidsel skriver
Jaaaa – hurra for IDUN! det lyder virkelig godt, både indhold og emballage. Sikke spændende, altså! 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Ja, det er en dejlig overraskelse, og man forstår dem med den succes, de har på deres mineralske makeup
HeLene skriver
Det er så fint at naturlige mærker nu kommer på apoteket, synes jeg. Må tjekke den serie ud, når nu jeg set den mange steder, makeupen er helt vild fin og gennemtænkt og smuk så det passer meget godt sammen med hudpleje i gode emballager og som har udseende med sig. Har du haft huden i dem, Lise?
Og godt at biotherm har de nye emballager, håber det kommer i flere af dem. Jeg undgår faktisk krukkerne fra dem, hvis jeg kan. De har fine serum mm på pumpe som jeg gerne bruger, men det er noget med gel-agtige cremer i en åben krukker som jeg ikke synes passer sammen. Men nu havde jeg ret nyligt en dårlig oplevelse på deres counter, så jeg går lidt rundt mærket for tiden, men når jeg kommer mig over det så kommer jeg tilbage og kikker på de nye krukker!
Glædelig jul alle sammen og tillykke til de heldige fra musekarusellen!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Nej, jeg har ikke produkterne, men lever de op til makeup’en, og sådan lyder det, så er det fine – om end enkle – hudplejeprodukter.
Biotherm serum-in-oil synes jeg var et fantastisk produkt i sin tid. De kan noget med de der mixkonsistenser, og her kommer det jo ind, at man er bakket op at verdens største kosmetiklabs.
Glædelig jul også til dig….men jeg skriver det selvfølgelig på bloggen til alle.
Anneka skriver
Glædelig jul kære HeLene ????❤
Maibrith H. Poulsen skriver
Hvordan finder jeg dig på fb? Søger og søger men uden resultat???? hjælp tak???? elsker din blog!???? glædelig jul
Lise Grosmann skriver
Maibrith H Poulsen: Åh, tænk, at du har siddet og ledt efter BB <3 Der er et link øverst til højre på blogsiden.....under der, hvor der står 'Få nyt fra BeautyBlog' er der symboler, der linker til bloglovin (hjertet), mail, Facebook og Instagram.
Og Tak kære Maibrith for dejlige ord om BB og glædelig jul til dig også
Pernille S skriver
Fik så lige tanken om man selv kunne lave en ansigts rens bestående af mandelolie, iblandet lidt æbleeddike… hmmm
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Du kan da bare rense i olien, det er fint. Men den er svær af få af med bare vand.
HeLene skriver
Det lyder skrapt med eddike i ansigtet, Pernille, pas på din hud.
Nogle skyller håret med det, men opblandet i vand 1-5 eller sådan noget. Jeg har prøvet men blev ikke imponeret, men det var ikke dårligt heller bare lidt sådan meh (som de unge siger), nogle er dog vilde med det. Det er nok noget med hårtype.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det vil være rigtig svært at styre pH værdien i køkkenkosmetik.
Louise T. skriver
Det lyder godt nok spændende med de der airless krukker 🙂 Men hvordan virker det så? Lige som pumpeflasken, hvor du kan trykke og dosere? eller?
I øvrigt, så kunne jeg godt fristes til at prøve sådan en krukke Life Plankton Sensitive Balm til den stramme vinterplagede Rosacea-hud…
Lise Grosmann skriver
Louise T: Der ligger brugsanvisning i pakken, men det er som regel sådan med krukkerne, at man trykker det lufttætte låg ned og så kommer cremen op af et hul, som her ligner en revne.
Ikke at jeg ikke tror, at balmen vil være fin, men har du prøvet Weleda Skin Food eller Avène Cold Cream? Er de for fede om dagen, så brug dem i et godt lag om natten. Det er den fineste hudforbinding, der giver huden fred og ro og alt, der kan irritere den yderligere.
Mia-Maria skriver
Åh yeah
Lise Grosmann skriver
Mia-Maria: Yes yes <3