Hvor vover jeg en sammenligning? Det gør jeg heller ikke, jeg tænker bare lidt højt.
Foto fra Ole Henriksen’s nye bog ‘Det skal føles godt’
Han må snart have skrevet flere bøger end mig, ham Ole Henriksen (smil). Og ja, det har han, for jeg har alene fem af hans på hylden med den nye ‘Det skal føles godt-tag hjertet med på vejen mod succes’. Men jeg kunne faktisk selv have haft fem bøger på CV’et, forlagsredaktøren (kvinde), kokken og jeg var langt i planlægningen, men så lige før vi gik i gang, mente forlagschefen (mand) ikke, at der var brug for flere feel-good-bøger. Man kan roligt sige, at han tog gevaldig fejl. Det fokus, den skulle have på tilbehøret (den kulørte kost) før kødet, har aldrig været så aktuelt. Og kokken blev stjerne på TV.
Når jeg sidder og kigger på overskrifterne i Ole’s bog kommer jeg netop til at tænke på det igen. Skuffelsen. Efter at have knoklet så hårdt, have en plan og være klar til at gå til taster og gryder, så går der en tid, før ‘det føles godt’. Og faktisk også før ‘vær glad for dig selv’ føles lige for. Vi kan følges langt, Ole og jeg – om end med flere ret indlysende forskelle. Al den glæde han har spredt ikke mindst. Men mange år i denne branche, stædighed, arbejdsomhed, passion for hudpleje – og en stor kærlighed til havet og livet – deler vi. Og glæden ved Ole Henriksen produkterne. Men et af mange steder, hvor jeg taber på point, er, når det kommer til netop det med ‘vær glad for dig selv’.
Og jeg ved ikke rigtig, om jeg er enig. Så mange docerer det budskab. Men mangler verden ikke, at vi flytter fokus fra os selv. Så tror jeg, at det kommer automatisk, det med at være sig selv. Jeg har et udklip siddende på min opslagstavle – ja, sådan en helt gammeldags en med fotos af familie og vovser – det, udklippet, er et citat af historiker Henrik Jensen, der siger: “Vi ser ikke længere os selv som små hjul i et større maskineri. Vi er selve maskinen. Derfor er det også mine behov, mine mål, mine ambitioner, der er i centrum.” Hvis jeg har nævnt citatet før, så undskyld.
Hvis du ikke, som jeg, allerede har læst flere af Ole’s bøger, så køb den her. Det er en spændende og på mange måder lærerig historie, han fortæller. Den er som en roman fra det virkelige og for mange af os lidt uvirkelige liv, for succes fik han mere end de fleste. Knubs fik han undervejs, der har været skuffelser at bearbejde og successen er resultat af enorm stor personlig disciplin og arbejdsindsats og i den grad fortjent. Bogen er udkommet på Politikens Forlag, den er på 318 sider og koster 300 kr.
Og det er da også på tide med lidt skriv om de nye Retin-ALT produkter fra Ole Henriksen. Har nogen af jer allerede haft dem på huden og kan dele erfaringer?
PS: Øverste foto er selvfølgelig Ole’s jakker og affotograferet fra bogen. Et tilsvarende fra min bøjlestang ville være noget mere grå-brun-beige. I øvrigt de farver, som Lotte Freddie siger aldrig har gjort noget godt for nogen. Måske er det høje tid for stilskift.
Anneka skriver
Det var da en meget lidt visionær forlagschef! :/ Så ærgeligt.
Uden at have læst bogen er jeg nu helt “med” Ole.
Synes selvglad og ‘glad for sig selv’ er to modsætninger.
Hvis alle mennesker virkelig var glade for sig selv, ville verden se helt anderledes ud. Den mig-mig-mig-hed vi ser, synes jeg mere er udtryk for en tomhed og mangel på kærlighed og så må man kompensere og puste sit ego op.
Hvad nu hvis Ole feks IKKE havde været glad for sig selv, havde han så overhovedet turde udleve sin drøm og kunne tro på sig selv, havde de ikke bare fået ham ned med nakken?
NU lukker og slukker jeg ?
Anneka skriver
PS. Hvis de unge kun bliver rost eller får opmærksomhed fra deres forældre (som lige kan løsrive sig fra deres smartphones) når de præsterer, har X-faktor osv så bliver deres selvværd bygget op om et falsk selv og så er de ikke glade for deres selv / sig selv
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er en svær en, der let ender i ordkløveri og egentlig er vi jo enige. Også i, at selvglad og glad for sig selv er to forskellige ting og at glad for andre vil ændre verden.
Men ‘tro på sig selv og for eksempel en idé/drøm/projekt’ er jo ikke det samme som at være ‘glad for sig selv som person’. Mange prædiker, at man skal elske sig selv og jeg mener, at kærlighed skal spredes. Det har Ole, hvis vi taler ham, jo i den grad formået.
Men spørgsmålet er, om han altid har været glad for sig selv eller om netop viljen til at vise dem, der ikke troede på ham – og dem, der mobbede ham for at være anderledes – har været en stræk drivkraft i alt det, han har udrettet. Og givet ham det overskud til at sprede så meget glæde og kærlighed.
Og nu lukker jeg også. God dag kære
Anneka skriver
(Ja du har ret i det med ordkløveri og undskyld min kommentar virkede lidt bombastisk Lise. Er jo faktisk rørende enig i det Eva og dig skiver. God dag ♡
PS.holder lav profil når jeg skriver i parentes;))
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen du HAR ret. Hvis man går rundt og er utilfreds med sig selv, måske ligefrem hader sig selv, så har man unægtelig heller ikke meget at yde andre.
Men der er da heldigvis tegn på en vågnende fællesskabsfølelse, der rækker ud over den klub man nu måtte være medlem af.
Når det kommer til børn og unge bliver det svært, for usikkerheden er stor og behovet for kærlighed ligeså og det er rigtig svært at overskue alt det udenfor én selv. De bliver lette ofre, hvis de svigtes og bliver overladt til sig selv OG diverse coaches og andre tilsyneladende velmenende mennesker på og uden for diverse skærme. Det er og bliver en forældreopgave at give det lille barn selvværd, som heller ikke er ‘bedre værd’ ((;
PS: Og ingen lav profil her, tak <3
Anneka skriver
Så enig ❤ Tak kære Lise
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh, det er jeg glad for <3
Eva skriver
Skøn ‘kronik’, Lise! Personlig, nærværende, reflekterende, spørgende. Der er altså en snert ‘kronik’ over det skriv.
Henrik Jensen, ham må jeg læse noget af, kan jeg se. Individualismen, som man kalder den her ‘jeg er selv maskinen’ trend. Da jeg var aktiv sygepl., blev der oprettet ex. undervisning for os, som jævnligt havde sygepl. stud: om hvordan vi skulle modtage den her nye generation, som satte sig selv i centrum. Jeg var aldrig til en sådan undervisning, men selve omfanget af de her selvfede unge mennesker er skræmmende. Jeg kan se det i min datter, som helt automatisk fx. tager de sidste to stykker morgenbrød en tidlig stund, hvis hun er godt morgensulten – i stedet for at lade den ene ligge til næste mand, der står op. Men, al den stråleglans stiler også store krav til fx. udseende, en høj udd., en cool Instagram-profil. Det må være blevet sværere at acceptere sig selv som ‘een af folket’ – at det er helt okay at være klejnsmed el. sygepl., hvis man alligevel ikke lykkes m. ‘at blive kendt’. Dét er i dag mange unge menneskers drøm for fremtiden: jeg læste for nylig at ca 30-40 % af børn/unge allermest drømmer om at blive en kendt, skille sig ud. Have en extra sart hud, om ikke andet ? Blive en ny Ole H., fx. Men så vidt jeg husker fra een skøn bog jeg havde på et tidspunkt (der var en masse stjerner i fra hans LA-spa) så var/er Ole ikke drevet af et ønske om at blive ‘kendt’ men om vitterligt at kunne gøre en forskel; at kunne hjælpe folk m hudproblemer.
Nej jeg har ikke prøvet de nye, men de lyder godt nok indbydende! God dag derude ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Altså, nu bliver jeg da virkelig beæret – og glad. En kronik er jo ægte journalistisk arbejde og ikke bare skønskriveri.
Jeg er enig i dine betragtninger. Og ikke mindst bekymringer over det med, at børn og unge ofte svarer enten, at de vil ‘gøre en forskel’ eller være kendte.
I går var der i TV-avisen et klip med et par 13-årige, der vloggede om tilsendte produkter. Især den ene meget yndige pige skræmte mig med sin sexy-mimik. Når man er 13 år skal man ikke sidde og ‘sælge’ makeup og lave trutmund, og kosmetikbrands skal ikke udnytte børn til at sælge deres produkter. For her er jo ikke tale om at dele en viden, som jeg håber, at jeg og mine kolleger med erfaring gør, det er bare sjovt at lege kendt og sexy. Forældre, forældre….hvor er I henne! Vi kommer til at leve længere fremover, men hvorfor indskrænker vi så barndommen?
Med hensyn til Ole, så havde han helt sikkert, efter selv at have haft hudproblemer, et ønske om at kunne hjælpe andre gennem sin kosmetologuddannelse. Men hvis man har været mobbet som barn, fordi man var lille og de andre drenge måske har fornemmet noget anderledes, noget tøset, så tror jeg også, at det tænder en stærk drivkraft mod ‘jeg skal vise dem’.
God eftermiddag og tak for dit skriv <3