For hvad er det, hun kan helt særligt?
Der er days to remember, og sådan en var det i går. Fuld af god energi fra dejlige dygtige kvinder. Dem, der lyttede og lærte lige som mig. Dem, der havde sørget for, at vi overhovedet var så heldige at sidde der. Og så var der Alyson Hogg. En af de særlige, der kommer mere end ud over rampen med sit budskab. Hun kom simpelt hen helt ind i lyttecenteret med en livsbekræftende beretning om vilje til at lykkes. Og ord til eftertanke, for hun havde et af de bedste budskaber til tiden.
“A self-tan is the only safe way to tan”.
Professor Wulf ville have klappet, for han har jo sagt det: Brug selvbruner, du får lidt SPF-beskyttelse og du er ikke så forhippet på at brune dig ind i statistikken, der lige nu løber løbsk. 50.000 tilfælde af ‘almindelig’ hudkræft om året. Plus de rigtig slemme, hvor unge danske kvinder topper med modermærkekræft. Avs! ikke godt!
Jeg elsker kvinder – mennesker i det hele taget selvfølgelig – der giver sig selv helt hundrede grader rundt. Umiddelbart kan det ligne, at Alyson Hogg ‘bare’ står bag Vita Liberata. Nu er Vita Liberata ikke ‘bare’, og det vil det aldrig blive så længe Alyson Hogg er en del af det, for ildsjæle er ofte en garanti for, at den gode udvikling ikke går i stå på grund af succes.
Hendes rejse er i det hele taget ikke helt almindelig, hun er en akademiker med pHd, der tog springet og blev igangsætter i en alder af 40 år, hvor hun satte sig for at gøre noget ved selvbruner-omdømmet, der var mildest talt dårligt og produkterne ligeså.
Ikke uden omkostninger både privat og økonomisk fik hun arbejdet sig gennem udviklingen af ikke bare nogle flere selvbruner-produkter til hylderne, hun ville mere. Alyson Hogg ville skabe et alternativ til en farlig vane. For at lykkes med det måtte hun af med de to væsentligste årsager til at selvbruner ikke er førstevalg i stedet for det at solbranke. Nemlig den nærmest orange farve og lugten.
Det lykkedes. Og hvorfor lykkedes det så for hende, når så meget andet derude stadig er orange med den selvbrunerlugt, der frastøder mange fra at bruge produkterne? Er der et andet farvestof i, eller? Nej, Vita Liberata indeholder også DHA*, som du finder i alle selvbrunerprodukter, men Alyson Hogg blandede ikke bare. Hun arbejdede med kombinationen og den indbyrdes balance mellem DHA og de andre ingredienser.
*Dihydroxyacetone som lyder giftigt men ikke er det
Som mange næser siden har bekræftet, så lykkedes det. Alyson Hogg skabte et globalt brand og blev the tan lady, som to gange har modtaget ‘The Royal Honour of MBE‘. Efter 14 år solgte hun sit succesfulde firma til Crown laboratories i USA og sidste år kontaktede de hende og spurgte, om hun ville købe det tilbage.
Derfor er jeg i en alder af 62 år igen ‘the tan lady’, som hun sagde med et smil i går, hvor hun fortalte, at hun lykkedes med at få de samme ansatte med i flokken. Efter 14 år. Og de sagde ja. Kæft en kvinde. We did it once; we will do it again, som hun siger. Hvis du er på Instagram, så se/lyt
Og så sagde hun noget, som alle ferierejsende skulle tage at tænke over. ‘Selvbrun dig, det giver flere oplevelser på ferien, for du behøver ikke ligge og bruge god tid på at stege i solen.’ Vi ser i dag brun hud som noget sundt, fordi det viser, at vi har været udendørs. Men livsstilen i dag har jo fjernet de fleste fra det aktive udeliv og erstattet det med solbadning.
Og i visse tilfælde det, der er værre – solarium. Alyson Hogg er i en gruppe, hvor man arbejder mod en lov, hvor det er et krav, at der er advarsel på håndtaget på alle solbænke, så man ikke er i tvivl om, at man lige nu øger sin risiko for hudkræft. Hendes ambition er, at spørgsmålet ‘hvor har du den kulør fra, skal lyde: I got it from a bottle! Er du på instagram, så se/lyt HER, hvor Alyson Hogg samtidig med, at hun gør netop det – giver sin hud kulør – fortæller om baggrund og ambition.
Og så en god nyhed her til slut….Alyson Hogg, der selv er irsk og har meget lys hud, italesatte jo, at det har mange af os nordboer også, og da The Trysal Minerals mineralpudder har rigtig mange fans her i landet, så får vi en lys udgave especially for Denmark. Så Trysal kan fås i farverne Sun Light og Sun Kiss Medium. Er du en af dem, der er fan, så fik jeg gaver med hjem til hele Vita Liberata og meget mere….
Handler du HER, så får du 20% (på hele shoppen). Rabatkoden er VIP20.
Læs mere om de relancerede Vita Liberata produkter, hvor flere er reformulerede, HER. Bemærk, at alle produkter har en særlig ‘moisture-lock’-teknologi, der holder fugt i huden i mange timer og giver huden et flot glow. Lyse emballager = produkter uden guide-farve (men de giver farve) og mørke emballager har guidefarve. Farven holder 4-5 dage mindst. Der er i øvrigt også sat ind på bæredygtighed. Lad os se, om ikke Alyson Hogg får en tredje MBE-pris.
På vej hjem i går mødte jeg endnu en fantastisk kvinde, der allerede for længe siden har skrevet sig ind i sjæl og hjerte. Hende fortæller jeg om i morgen.
Jeg har lige bestilt, men kunne ikke se rubrik for tilføjelse af rabat
Charlotte Thomsen: Jeg skriver til firmaet (:
Charlotte Thomsen: På betalingssiden under betalingskortvalg står et par linjer om rabatkode, men de lover, at du får dine 20% <3