HOLD OP, hvor jeg længes efter igen at komme i gang med min extract, så jeg kan få håret tilbage på hovedet. Men foreløbig er der noget, der ligger som pergament hen over min hårbund, så hårene simpelt hen ikke kan gro. Det var hudlæge Michala Gammeltoft, der i går brugte billedet ‘pergament’ men også sagde, at når vi havde fået has på den her svamp, der giver det eksemagtige skæl, så ville hårene vælte op.
Så jeg er fuld af fortrøstning selv om det er tyndet godt ud. Jeg er også nem at lokke, når I skriver sødt i kommentarfeltet, men faktisk kommer Michala Gammeltoft også med nogle råd/tips, som jeg vil mene, at I måske kan bruge, selv om I ikke er i behandling som jeg er. Jeg er jo – som statistikken tydeligt viser – ikke den eneste kvinde i kongeriget, der taber hår. Og så vil jeg lige sige, at jeg synes, det er fantastisk, at man på Hårklinikken netop også har en hudlæge tilknyttet, så mennesker som mig kan få hjælp til løsning af et lægeligt problem, der hindrer den videre behandling for hårtab. Jeg er virkelig taknemlig over at være i hænderne på den klinik og ekspertise, de leverer.
Ganske kort: Min egen behandling skifter nu fra ‘med det gode’ til Betnovan, som indeholder binyrebarkhormon. Øv! Men jeg må acceptere, at det er nødvendigt. Og så til de tips, I måske kan bruge, for Michala Gammeltoft sagde, at når nu Betnovan begynder at gøre sin virkning, så kan jeg skifte mellem den og Ducray Kelual Emulsion, som anvendes til arp hos småbørn. OG – og her smilede jeg, for jeg sad jo over for en hudlæge – så nævnte hun, at jeg, fordi jeg føler tørhed, kunne prøve Vichy Slow Age med probiotika. Vi fik selvfølgelig en snak om probiotika og Esse, men er det ikke fantastisk med en hudlæge, der kender noget til kosmetik og ikke bare er afvisende over for ‘den slags’.
Vi har i øvrigt også talt om Environ, som de behandler med på CFR hospitaler/Hellerup, som Michala Gammeltoft er knyttet til. Det var her, jeg mødte hende første gang, og hun holdt foredrag om A-vitamin og hud.
Næste post fra mig bliver en opsamling på solsagaen. God dag alle sammen <3
Og I har selvfølgelig set det her, Sephora har nu webshop…..
Hej igen Lise,
har igen et spørgsmål ang. Ducray Kelual Emulsion. På pakken står der nemlig, at den kun skal sidde i hovedbunden i 15 min. Da jeg lige pludselig i løbet af den sidste måned har (ved hårgrænsen) udviklet noget skæl / skæleksem (kan også være meget udtørret hud – ingen ved. Har været hos lægen), har jeg forsøgt mig med forskellige shampooer, men intet har hjulpet. Min søde behandler fra Hårklinikken har (i telefonen) nævnt Ducray Emulsion som anbefalet af deres hudlæge. Men hun sagde, at den godt kunne sidde i hovedbunden længere tid end de 15 min – op til hele natten? Det mente hun i hvert fald hudlægen har sagt. Ved du måske om det passer – har du også fået at vide, den kunne sidde længere?
Er helt på bar bund, da min hovedbund aldrig har fejlet noget. Det er første gang! Så Hårklinikken er også noget overrasket.
Bedste hilsner
Karolina
Karolina: Du havde lidt skæl ved hårgrænsen, skrev du, og det er blevet værre forstår jeg. Eller også er det udtørring mener lægen. Det er jo som regel til at skelne, fordi skæl klæber og hænger sammen mens tørhed mere er fint drys.
Jeg fik forskellig receptpligtige ting af Michala Gammeltoft, som er hudlæge konsulent på Hårklinikkken, og det skulle blive i natten over.
Jeg har ikke Kelual Emulsion men Kertyol P.S.O creme og shampoo samt Kelual DS shampoo. På Kertyol-cremen skriver Ducray, at man i to uger kan anvende den natten over. Men anbefalingen på Kelual Emulsion er ganske rigtigt, som du skriver 15-20 minutter. Og du må nok få en bekræftelse fra hudlæge om, at du kan bruge den natten over.
Og så er det også en god idé at få be-eller afkræftet, om det nu måske er tørhed eller om det er noget skælhalløj. Det andet kan du jo ikke bruge til noget, og det må lægen vide. Man behandler jo ikke tørhed og skæl ens.
Mange hilsener
Lise
Det var min læge simpelthen ikke i stand til at afgøre, da det kun er slemt to steder ved hårgrænsen… (han har dog sagt, det ikke lignede klassisk skældannelse…) Resten ser tørt ud, når man ser skilningerne igennem, og baghovedet er intakt. Det værste er, at man ikke rigtig kan fortsætte sin ekstrakt behandling… og mit hår fælder så voldsomt! Personale på apoteket var heller ikke særlig hjælpsomt – jeg vidste mere om produkterne, end de gjorde! Nå, men nok om det… Kertyols aktive stof er svovl, er det ikke rigtigt? Den skulle vist også hjælpe på skæleksem…
Karolina: Hos mig er det også kun isse og sider mens baghovedet er intakt, som du skriver. Men mit er jo betydelig værre end dit (ringe trøst, jeg ved det), og da jeg i sin tid blev kigget i knolden af Lars Skjøth stoppede han også Extract-behandlingen med det samme.
Ja, Kertyol indeholder svovl, som er et gammelkendt middel mod de her problemer. Som jo altså åbenbart kan være tørhed hos dig. Hvis det er det, så skal det hjælpe at behandle det som tørhed. Har du Hårklinikkens hårmaske, så prøv den en tid og se, om det bedres.
Og så et lille nemt og forholdsvis billigt tip – brug Valleforce på en vatrondel de steder, hvor huden driller, jeg synes, det hjælper. Det er fermenteret ostevalle. Drik også bare en skefuld i et glas vand, så du hjælper til indefra.
Tak søde Lise 🙂 Valleforce Alpedrik?
Jo, jeg har Hårklinikkens hårmaske… Tror snart jeg har alt derfra 😉 Men skal jeg smøre den på hovedbunden de steder, hvor huden driller? Troede kun den måtte komme i håret, men ikke i hovedbunden… Mit hår er nemlig ikke tørt – i hvert fald ikke mere end normalt.
Karolina: Ja, Valleforce Alpedrik. Lars Skjøth siger nej til fedtstof i hårbunden, men jeg har gjort det nogle gange med masken, fordi de shampoo’er, jeg bruger, som skal løsne skæl, de også føles som om de udtørrer, og så tager den også lidt at kløen. Men ja, ifølge Hårklinikken er det strengt forbudt. Man kan godt være tør i hårbunden uden at håret som sådan er tørt, mit hår er heller ikke tørt.
Hej Lise,
Skal Ducray Kelual Emulsion til arp smøres i hovedbunden – i skilningerne, eller? Har lidt fedtet skæl ved hårgrænsen. Men ikke noget gulligt, eller endda synligt, blot lidt skæl der kommer til syne når jeg kradser i det. Men nok til at gøre mig bekymret. Er forresten også i behandling hos Hårklinikken, dog ikke hos deres hudlæge. Mit hårtab er stressrelateret 🙁
Hilsen
Karolina
Karolina: Jeg synes, det er nemmest at dele håret i skilninger og så bagefter massere emulsionen ind. Men det kan jo også være, at du kan løse problemet med Kelual-shampooen, det er unægtelig nemmere. Held og lykke med behandlingen på Hårklinikken <3
Min mormor var synsk. Hun var mest stolt af, at hun engang ‘så’ en selvmorder have hængt sig i skoven – og altså hvor i en stor skov kunne udpege til politiet hvor han hang, således at han kunne blive begravet. En anden gang havde hun dagen før tabt sin vielsesring under badning v stranden men vidste lige hvor præcis hun skulle stikke hånden ned i havbunden for at finde den. Hmmm. Familien siger de har set det.
Nå, men jeg kan godt – helt uden synske evner – se dig for mig m en øget manke. Men vigtigere, så er deres pleje tæt på at være evidensbaseret, så jeg er sikker på det lykkes, Lise. Jeg krydser fingre for en kvindelig udgave af Samson. Da jeg så dig IRL, slog det mig nu overhovedet ikke, at du skulle have tyndt hår. Det er selvf også et par år siden. Ihvertfald de bedste ønsker om mange gode hårdage i nær fremtid ????
Eva B: Det var da helt utroligt, og jeg tror på den slags. Er der ikke hold i, at politiet har måttet henvende sig til mennesker med særlige evner af den slags for at løse mordsager, jeg synes, at jeg husker noget. Der er dyr, der ‘kan det’ og hvorfor skulle vi ikke have den slags evner og bare fundet dem unyttige – bortset fra nogle personer, hvor det slår igennem.
Jeg stødte nylig på foto fra Nimb, hvor jeg interviewede dr. Weil i 2013, og jeg fik et mindre chok, da jeg så min hårpragt. Det er måske så meget sagt, men jeg gætter på – fordi jeg jævnligt prøver at lave samme frisure – at jeg har tabt halvdelen at mit hår i forhold til da. Det går stærkt nu. Men jeg er – som du selv nævner – i proffe hænder og stadig fuld af fortrøstning.
Og så er jeg da bare meget heldig og glad over alle jeres gode ønsker, der følger mig <3