”Kære Lise, jeg bliver nogle gange lidt nysgerrig på din baggrund og interesse for hudpleje – især din meget nørdede tilgang ( du vil vide det hele ned i små detaljer ! ), som jo er superskønt for os følgere. Vi får en meget bedre viden om hudpleje, makeup, sundhed generelt og NEWS ! Og det er altså fedt at føle sig hudgodt klædt på, både mht normativ viden og hvad der aktuelt rører sig i beautyverdenen……Men nu vil jeg vide lidt mere om den kære Blogmutter ! Har du for eksempel altid skrevet om hudpleje ? Hvordan fik du lige den interesse ? Hvilke aviser/blade har du i din karriere skrevet for ? Uuuuh, hvor er jeg nysgerrig men det er bare fordi jeg ( vi ) er glad for Blogmutter ! ”
Sådan en fantastisk kommentar indløb fra Eva den 16. oktober, og jeg har tænkt lige siden. Eller….jo, faktisk. For der er sjældent nogen, der spørger, jeg har jo været der altid. Så det er fremmed for mig pludselig at skulle skrive livshistorie. Og det er det næsten, fordi det har fyldt så meget i mit liv. Faktisk har ingen i mediebranchen være sig skønhedsjournalister på ugeblade/magasiner eller bloggere skrevet længere om skønhed end mig. Jeg kan godt se det i spejlet!
Det begyndte i en snart fjern ung fortid med uddannelsen til kosmetolog, som nok mest var en stædig demonstration over for min far, som ikke ville lade mig komme på kunsthåndværkerskolen. Hvad skulle jeg der! Mange år før skulle jeg heller ikke være balletdanser, så NU skulle jeg bare være kosmetolog. Det endte godt, fordi jeg kom til at skrive. For selv om jeg var heldig at få job efter endt uddannelse, så var kvinder endnu ikke blevet vant til, at de ’var det værd’. Så det meste af min tid gik med manicure. Ikke holdbart for drømme og ambitioner og heller ikke for ryggen.
Jeg opgav og tænkte, at jeg måtte gøre det, så mange piger gjorde, komme på kontor. Lærte maskinskrivning og stenografi og efter en afstikker, fik jeg job som sekretær for chefredaktøren på ALT for damerne. Han satte mig næsten fluks til også at passe skønhedsbrevkassen og mode/skønhedsredaktøren satte mig til at style fotografering. For jeg vidste jo, hvordan man lagde en ansigtsmaske. Kort efter overtog jeg makeup og frisurestof, så fulgte småstof og endelig de eftertragtede skønhedsartikler og tillæggene. Og bøgerne.
Men hvorfor nørder jeg? Fordi jeg havde snuset tilstrækkeligt til stoffet til at være blevet nysgerrig. Og fordi min far havde gjort mig til sådan en, der altid følte – og jo altså stadig føler- at jeg skulle gøre mig endnu mere umage. Den kosmetologskole, jeg havde gået på, var seriøs, undervisnigen i anatomi og fysiologi blev varetaget af læge efter lærebog for sygeplejersker. Vi blev selvfølgelig også undervist i ernæring. Og alt det hudplejemæssige, makeup osv. Men det, der overhovedet gjorde det muligt at nørde, var, at jeg havde lært noget latin. Jeg kunne læse på et fagligt niveau.
Og jeg kunne deltage i Cidesco-kosmetologkongresser – og gjorde det i mange år fra Wien til Vancouver. Jeg har hørt og læst utrolig meget, deltaget i trendkonferencer og talt med utrolig mange kloge mennesker igennem årene (og jeg gør det stadig). Og for hver gang er jeg blevet mere nysgerrig. Stofområdet blev ved at udvide sig, og gennem årene har jeg skrevet om alt fra læbestift til psyke og sexliv – og kost og motion selvfølgelig. Jeg tror, at min private samling af på skøn/sund bøger er mere omfattende end på noget bibliotek i landet
Og hvem har jeg skrevet for…..ALT for damerne, I Form, Femina, IN, Søndag plus det løse herunder forskellige fagblade. Og de fire bøger. I forbindelse med et par af dem, holdt jeg nogle foredrag. Sammen med ALT for damernes modejournalist var jeg et par gange ’udstationeret’ i Magasin, hvor folk så kunne komme og få råd og vejledning. Tilsvarende har jeg været til rådighed på flere Femina-messer. Jeg har undervist i branchen for forskellige firmaer. Jeg kan næsten ikke huske alt det, jeg har lavet. Skulle jeg fremhæve noget specielt, så er det, at jeg var den, der introducerede den sunde skønhed herhjemme.
Og nu skriver jeg blog, og det er foreløbig den bedste oplevelse. Fordi jeg kan skrive nøjagtig det, JEG har lyst til og finder relevant. Der er ingen redaktør, der har en mening om, at ’det gider folk ikke læse’. Så jeg nørder videre. Læser og lytter. Tester. Møder kloge mennesker. Og skriver. Nu som blogmutter!
PS: Jeg kan ikke rigtig huske, hvornår foto blev taget….men jeg vil skyde på, at det er noget med 25 år siden. Ak ja, det var før V-form blev til U-form….og det skylder jeg stadig at skrive om! I øvrigt er det Jørgen Frandsen, som jeg fotograferede ALT for damernes skønhedsstof sammen med, der tog det, og han er såmænd stadig min mand.
LAD JER IKKE SKRÆMME VÆK af al denne me-snak, den stopper her….. og det et er i dag, Malou fra Origins kårer vindere af Three Part Harmony sættet. Og så skal vi i den grad tilbage til fremtiden med noget om stamceller! Jeg håber, I stadig er med i BeautyBlog-klubben.
Jeg har været inde og nyde dette indlæg og ikke mindst billedet flere gange de sidste par dage. Nu er det vist på tide, jeg får lagt et par ord.
Først vil jeg lige sige tak til Eva for at stille de spørgsmål, som jeg selv ofte har tænkt på. Vi har jo hørt det meste hist og her gennem tidens løb, men skønt at få et overblik og en uddybning. Og til stor glæde for de nye læsere, der strømmer til.
Og har man først kigget ind, bliver man afhængig af din ivrige og nørdede pen, som du svinger som ingen andre.
Jeg vil egentlig gerne takke din far. For uden dine omveje var du måske ikke endt netop her. Så havde du – sandsynligvis – siddet foran drejeskiven med ler under neglene i en lille fransk forstad i stedet.
Eller vimset rundt i tyl skørter på det Kongelige. 🙂
Eller hvad med skuespillerinde? Du minder mig så meget om ‘noget’ fra en film. Det blændende smil og de smukke øjene, der stråler af blidhed, men også beslutsomhed – tilsat noget finurligt og uforudsigeligt.
Jeg er ganske enkelt V I L D med det foto! <3
Vi – blogmutters disciple – takker dig for, at du ville give en bid af dit spændende liv. Samt et resumé over eventyret:
"Sådan blev Grosmann til ein sehr grosse blogmutter". 🙂
Christina: NU kan jeg vist ikke tåle flere roseord. Meeen ingen grund til at takke min far, for det var i den grad ikke i trit med tiden, at døtre ikke skulle have den erhvervsuddannelse, de brændte for og måske havde den fornødne begavelse til. Bum! I øvrigt var det reklamebranchen, jeg ville ind i….lige som min onkel var og min bror senere godt måtte komme!! Nå, men skæbnen førte mig ind i mediebranchen, og det ligner jo lidt.
Jeg kan jo ikke helt tilslutte mig al din søde ros til billedet, men jeg kan godt selv lide det, fordi det repræsenterer en fantastisk tid i mit liv. Sådan har alle sikkert et foto, der i særlig grad får dem til at mindes noget godt.
Sehr grosse blogmutter når jeg næppe at blive, dertil kom jeg for sent i gang, men rækker oplag ikke til at gøre det til business, så må det være con amore til søde jer, der gider læse, hvad jeg skriver. Det er slet ikke så dårligt brændstof (;
Tak og kærlig hilsen til jer alle sammen!
Spændende med baggrundshistorie! Tak til med-læser Eva for spørgsmålet og tak til dig for at dele svaret med os allesammen. Jeg bliver gladere og gladere for at følge med i dine skriverier her – det er selvfølgelig altid super-informerende og med masser af aha- og nå-sådan-hænger-det-sammen-øjeblikke, så jeg bliver klogere på en masse spændende ting, men det er også fordi det bliver leveret på en måde der virker passioneret, levende, ægte og ærlig. Så – tak for det!
PS.: Jeg synes sgu du er smuk på det billede!
Sisi: Kan man ønske sige mere end læsere, der skriver, at de får både aha-oplevelser og føler sig informeret. Tusind tak….og en ting er i hvert fald sandt, det om passionen, det er ren con amore for mig at skrive blog.
PS: Det er sgu smukt sagt/skrevet i hvert fald ((;
Jeg syntes, vi er både er heldige og priviligerede, fordi vi har mulighed for, at nyde godt af din engagement, erfaring og store evne til at videregive viden m.m. her på BeatyBlog! ? Der er ikke mange med så stor en viden og baggrund, der også forstår at videregive skøn-skrivning, så man både bliver inspireret og orienteret, og som også formår at formidle lidt sværere (og mere spændende) emner!
Du har før fortalt lidt om baggrunden for dit skøn-skrivning, men mange tak for denne spændende tur ned af memory lane og for BeatyBlog! ?
P.S. – Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår du startede BeatyBlog? ?
Carina C: Jamen, kæreste hvor er det overvældende. Og så utrolig sødt af dig at skrive alt dette. Det er jo ikke bedre fat med mig, end at jeg labber det i mig (; TUSIND tak.
Den allerførste tekst, jeg lagde på var 1. juni 2012. Næste år må jeg da huske at fejre det ordentligt! Kærlig hilsen Lise
Jeg takker også for spændende baggrundslæsning :)! Jeg har fået bekræftet af at læse din historie at man skal huske at følge sin mavefornemmelse – det har jeg ikke været særlig god til de senere år, og det har givet bagslag, men det er jeg ved at få rettet op på igen…
Dejligt billede af dig, i øvrigt!
Jette V: Somme tider kan man være heldig at være et sted på samme tid som nogen, der vil én det godt…..det var jeg. Men knubs kom der også mange af. Jeg tror, vi må konstatere, at livet er lidt af det hele….som regel (; Tak kære Jette, fordi du skrev!
Kære Lise.
Wauv! Tak for din spændende livshistorie!
Håber jeg må sige at jeg synes du var vildt smuk. Og det er du garanteret ikke holdt op med. Uanset U- eller V form el.a.
Du ser desuden meget intelligent ud!
Tak fordi vi må følge dit ‘nørderi’! ?
Mange hilsener,
Anneka
Anneka: Åh, hvor sødt skrevet, tusind tak kære. Smuk var jeg ikke, men når jeg ser på foto i dag, kan jeg se visse træk, som jeg burde have ‘trøstet’ mig med var fine. Hvor mange af os har mon ikke været hårde ved os selv og senere sandet, at det var ikke så slemt endda. Og det gentager sig værre end nogen sinde i dag, hvor de sociale medier virkelig kan lægge ved på bålet til komplekser.
Jeg nørder ufortrødent videre nu med U-form og som blogmutter for de dejligste læsere. God aften søde Anneka!
Tak for baggrundsinfo, jeg har nydt bloggen meget, og det var interessant at læse historien bag, og hvordan du altid været så passioneret. Ka’ li’!
HeLene: Tak (((:
Kære Lise 🙂
Tak for oplysningerne 🙂
Jeg er rigtig glad for du er her!
Knus Karin
Ps.: du kan tro det går godt med min a-vitamin creme kur!
Karin V.Sørensen: Det gør mig glad, tak for at skrive det. Kærlig hilsen Lise
Tak, Lise. Det var dejlig og personlig læsning.
Ikke fordi jeg er nyfigen ( hedder det ikke det ) men har nu fuldt dig så længe, og dels er din viden simpelthen så imponerende som en dermatologs, dels kommer man jo til at interessere sig for, og ligesom holde lidt af folk, man ‘kender’ selvom det er virtuelle bekendtskaber. Nu er du vist også en rigtig rar sjæl udover dit åbenlyse skrivetalent.
Ku da være, jeg skulle tjekke dine bøger ud. Du gør aldrig reklame for dem ?
Knus, og tak 🙂
NB. Og sikke et smukt billede. Får tanken, om du allerede var forelsket der sådan som dine øjne stråler ❤️
Eva: Der var ikke noget nyfigent (; ved din kommentar, blot en sød og venlig interesse, som jeg kun kan blive glad over….og er glad over. For det er jo, som du skriver, at når man er i sådan en slags virtuel klub, som vi er, så kommer man til at holde lidt af. Og tak for dobbeltros, det er rigtig sødt af dig at skrive. Jeg gør mig i hvert fald umage på begge fronter.
Bøgerne er nok ikke værd at søge efter, de er for længst antikvariske, men de må stå på nogle biblioteker stadigvæk, for selv om biblioteksafgiften sidst var for lille til udbetaling, så fik jeg da en oversigt.
Dog finder du ikke Matas Skønne Bog (1992), den er forever gone på nær de par eksemplarer, jeg har. Den er såmænd rigtig sød stadigvæk. Jeg lavede kun tekst, og det er sjovt at se, at Henrik Haue, Helle Møller og Kirsten Kjær Weiss stod for hår og makeup, de er jo sidenhen blevet rigtig kendt. Af hjertet og kærligt tak fordi du gav mig denne lille rejse ad memory lane.
PS: Det er ‘manden’, som dengang var kæreste, der har taget foto. Der er ikke mange andre end ham, der har ‘fået lov’ at fotografere mig, for jeg hader det. Derfor har jeg altid sagt til ham, at han skulle sige noget til mig, så jeg ikke sad og skulle agere model….Han har sikkert sagt noget morsomt, men jeg var nok også forelsket ((;
Kære Lise
Det var da en god idé den læser dér fik, det var interessant læsning. Jeg kan faktisk godt huske dit billede fra et eller andet dameblad (kan ikke huske hvilket) med en kort frisure der var lidt bredere om ørerne og gik ind ved kæben, med rød læbestift og røde negle og du skrev om tips og nye produkter inden for skønhed. Jeg huskede dig pga. dit lidt usædvanlige efternavn og du så så elegant ud på billedet, og da jeg så faldt over din blog for et par år siden, fandt jeg det lidt sjovt/pudsigt, at jeg igen kom til at læse stof igen skrevet af dig, for jeg holdt egentlig op med at købe de blade for mange år siden. En anden ting jeg finder interessant er det faktum, at du blev ansat af en MANDLIG skønhedsredaktør på et DAMEblad, i dag tror jeg da at jobbet kun bestrides af kvinder.
Maria L: Nej, hvor hyggeligt at høre, tak fordi du tog dig tid til at skrive. Tænk, at jeg har set elegant ud (; Det var nu en mandlig chefredaktør, der ansatte mig, meeen her er kvinder heldigvis også rykket ind, for vi må alt andet lige være bedst til at vide, hvad kvinder gerne vil læse om.
Dejligt billede Lise og meget fotogen 😉 Spejlbilledet har ændret sig en smule, med dine øjne og smil kan ingen tage fra dig. Tak fordi du er dig, hele vejen igennem 😉
Helle: Joe, spejlbilledet har sandelig ændret sig, men det allerbedste for os alle er jo det, du skriver til slut…..vi vedbliver at være os. Vores personlighed og gåpåmod behøver jo ikke krakkelere sammen med huden. Og så er erfaring inden for et fagområde jo en god ballast, når man vil vejlede andre. Og som jeg plejer at skrive, jeg har været 20, men hende på 20, hun har ikke været 50 ((;
Spændende at læse om din baggrund 🙂
Sissel: Tak kære Sissel!
Kære Lise.. Spændende at få det så detaljeret og dejligt vi kan nyde godt at din store viden og din enorme fordybelse i stoffet. Tak for helt igennem skøn skøn blog og blogmutter – Kh Jo
Jo: Ja, det blev lidt langt….sådan er det, når man først kigger i mindebogen. Og tak for din søde kommentar kære Jo, Kærlig hilsen Lise