Solføljeton #3

Fakta og myter om sol og solbeskyttelse

Jeg har hørt og set en del, indlysende nok efter så mange skriveår, men for nylig blev jeg blæst lidt bagover af overlæge og PhD Stine Regin Wiegell fra Bispebjerg Hospital, som Avène havde inviteret til at gøre os skrivere klogere i forbindelse med lancering af nye solprodukter. Ingen steder er de så meget inde i hud/sol/solbeskyttelse som på Bispebjerg, hvor professor Wulff for flere år siden var den første til at undersøge, hvor meget solcreme, folk bruger.

♦ En af de ting, som det glædede mig, at Stine RW gjorde opmærksom på, det var, at solens lys målt i lux*  er ekstremt i forhold til alt andet. Ikke bare de indendørs lamper men også overskyet vintervejr og mobiltelefonen, som skræmmer så mange. Man må således forestille sig, at der er en mening med solens generøse lys. Vi mennesker har jo også en slags fotosyntese.
* direkte sol=120.000 lux,  overskyet vinter=7.500 lux, lampelys=300 lux, mobil=500 lux

♦ UVB er aggressiv stråling og der skal meget højere dosis UVA til at give skader, men de ælder lige som synligt lys.

♦ Soleksem var også på agendaen. Det udløses af UVA, UVB og formentlig det blå lys og man kender ikke årsagen men formoder, at det er en form for allergisk reaktion, fortalte Stine RW.

♦ Så kom vi til et større mysterium, som jeg måtte spørge til. Sol dæmper immunreaktion i huden, fortalte Stine RW. Huden ville normalt reparere skader, men denne svækkelse af immunforsvaret medvirker til hudkræft. Hvorfor, spurgte jeg? For det er jo umiddelbart uhensigtsmæssigt, så der må jo være en mening med det! Man ved ikke hvorfor svarede Stine RW, men man udnytter det i en fototerapi-behandling.

Så blev et par ting skåret ud i pap:

♦ Der er ingen UVB om vinteren i Danmark – altså fra cirka september til marts. Og ifølge Stine RW skulle man måske overveje om SPF er nødvendig.

♦ Der er meget mindre UV, når det er overskyet.

♦ Mørk hud får aldrig hudkræft, men det synlige lys penetrerer bedre i mørk hud og gir rødmen.

♦ Tager du til Spanien på solferie i to uger, så får du lige så meget UV som en hel sommer i Danmark.

♦ To gange indsmøring med solcreme om morgenen med 15 minutter imellem er tilstrækkelig beskyttelse til hele dagen med mindre du bader eller sveder meget.

Og SÅ blev der løftet øjenbryn:

♦ At opnå solcremens angivne SPF, altså UVB-beskyttelse kræver 2 mg solcreme per m² hud. Det er den mængde, man anvender ved test/fastsættelse af SPF, og den kan ikke gennemføres med mindre mængde, fortalte Stine RW. Og vi har gennemført utallige tests tilføjede hun.

Bruger man halvdelen, altså 1 mg per m² hud, af en faktor 50, så får man beskyttelse svarende til 7.  Altså kvadratroden.

Bedre bliver det ikke af, at der i de fleste tilfælde kun bruges 0.5 mg, for så falder SPF 50 til 2.6 in real life. Og smør man sig med SPF 81, så vil det svare til 3. Der er altså ikke meget at hente ved at gå op i SPF, hvis man bruger for lidt.

Men der er rigtig meget UV-beskyttelse at hente ved at tage tøj på og især tæt bomuld. Nogle eksempler: acryl mindst med SPF 5-7, bomuld/polyester SPF 11-30, silke SPF 18-125 og så ren bomuld SPF 11-1000 alt efter hvor tæt stoffet er. Tæt bomuld dækker 100% svarende til faktor 1000 – ettusinde. Soldragter til børn beskytter ikke bedre end bomuld, beskyttelsen afhænger udelukkende af tæthed.

♦ Summasumarum: Skygge (mindre UV), solhat (både fysisk beskyttelse og skygge og mindre UV) og tøj til nok den mest effektive beskyttelse.

♦ Og så blev jeg korrigeret i det, jeg har skrevet, for Stine RW sagde, at solcreme ikke gør nogen forskel for dannelse af D-vitamin, og det forstås jo bedre nu, hvor jeg ser, hvor lidt den reelt holder UV ude. Men hun nævnte også, at stort set alle i DK har D-mangel. Vi kan kun lagre til kort tid, der er ikke UVB, som er nødvendig for dannelse i huden, om vinteren og livsstilen er mest indendøre også om sommeren.

♦ Lad os lige tage filtrene med. Her har jeg dog informeret korrekt, men det er ikke altid tilfældet ‘derude’ og slet ikke fra brands, der satser på ‘fysiske’ filtre, altså inorganiske filtre som zinkoxid og titaniumdioxid. De er nemlig ikke kun reflekterende, som det hævdes, de absorberer hovedparten af strålerne og er de i nanopartikelform, så absorberer de kun. De organiske filtre, som mange kalder ‘kemiske’, absorberer UV. Farvet solcreme med jernoxid og titaniumdixod reflekterer og absorberer UV + synligt lys. Makeup er dermed også god solbeskyttelse, som reflekterer.

♦ Vi slutter lige med hudkræft, den ‘almindelige’ hudkræft, som skyldes den opsparede mængde UV-påvirkning. De mennesker lever længere, sagde Stine RW, for de har et aktivt liv. Og her må hun jo mene et aktivt udendørs liv. Skaderne er sket og kan ikke ændres, for vi bliver dårligere til at reparere med alderen.

Tak til Stine Regin Wiegell og Avène for at gøre mig solklogere og give mig mulighed for at dele viden med dig.

Og så krydser vi fingre for en dejlig solrig weekend, så vi kan leve det sunde udeliv. Jeg skulle meget gerne ud med træbeskyttelse til det solstegte træværk. GOD WEEKEND ♥