Sol, solprodukter og spørgsmål

Så er der hul igennnem, og jeg håber, det holder….uvejret rumler stadig derude i det fjerne, men here we go med noget solforklaring…..

Jeg tror, at I fik klaret de fleste problemer med solcreme i kombination med makeup (og lidt til) takket være HeLene, så tak for det! Som jeg skrev, så er det sjældent aktuelt for mig, men i dag lavede jeg en lille test. Jeg smurte solcreme (Comfort Zone) over fugtpleje, spiste så morgenmad og herefter smurte jeg foundation på den ene side af ansigtet og min Green People Age Defy+ farvede dagcreme SPF 15 på den anden. Ikke noget fnuller.

Man kan eventuelt blande noget foundation i, som jeg tidligere har skrevet om eller vælge solbeskyttelse, hvor producenten har tilsat farve. Korres har f.eks. denne, som jeg ikke har prøvet….

Så havde HeLene et meget relevant spørgsmål om UVA, og det er helt rigtigt, at disse stråler giver stort set ens stråling over dagen og over året. De passerer ozonlag, vand og glas samt går dybere i huden (helt ned i dermis/læderhuden) end UVB, som ‘kun’ passerer epidermis/overhuden. Det er også UVA-strålerne, der er skurke i forhold til  solintolerance eller ‘solallergi’.

UVA-strålerne udgør 95% af uv-strålerne og man plejer at sætte A’et synonym med ‘alder’ (=pigmentpletter, slap hud, rynker) og ‘allergi’. Men nyere forskning viser, at de ikke bare øger hudkræftrisikoen i forbindelse med UVB-strålerne, de udgør i sig selv en risiko for hudkræft. De bruner huden, men de gør den ikke rød, som UVB-strålerne (B=brændt), og dermed kan man, hvis man tilbringer en dag på stranden og pænt smører sig med solcreme få rigtig meget UVA-stråling uden rødme-advarsel.

Som I sikkert ved, så siger SPF-tallet kun noget om beskyttelsen mod UVB-stråler. Står der 15 og man normalt ville blive rød efter 10 minutter, så vil det tage (SPF)15 x 10(min), altså 2½ time. HVIS man smører de 2 ml per cm2 hud på, som SPF-tallet er udregnet efter. Og alligevel skal man gentage indsmøringen cirka hver anden time! Fordi UV-strålerne nedbryder solfiltrene og ydermere udvikler frie radikaler i huden. Så husk altid under alle omstændigheder at lægge en god bund med antioxidanter og også gerne Aloe vera gel, og ellers husk den efter sol. Aloe vera styrker hudens immunforsvar, og det er på overarbejde, når vi har fået sol. I det hele taget er det vigtigt dels at fjerne UV-filtre efter solbadning og være klar med fugt og nødhjælp.

UVB-strålerne er kraftigst midt på dagen, hvor vi tilrådes siesta. At holde skygge og bruge let tøj er, som ovennævnte jo kunne argumentere for, i det hele taget en god idé, som også sparer penge. For hvis nu, man virkelig er ude den der hele dag, og gerne vil beskytte med solcreme, så skal der jo bruges op mod 200 ml per voksenperson (40 ml per indsmøring, børn ca. det halve). Og der er stadig det med UVA-strålerne. For man kan kun regne med en beskyttelse mod dem, som svarer til en tredjedel af SPF-tallet. DET kan så være et argument for at bruge de høje faktortal. Men til gengæld får man så også gevaldig mange flere filterstoffer på huden, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Skulle man lade sig friste til at bruge den halve mængde af SPF 50 og tro sig sikker, så skal man vide, at man i så fald ikke får SPF 25 men nærmere SPF 5 (=0,8 mg/cm2). Mængde er og bliver det vigtigste. I har sikkert læst det, men lad mig lige gentage….SPF 15 filtrerer 93% af strålerne og SPF 30 97%. Læs evt. mere her på skincancer.org, hvor der også er en oversigt over filtre (USA). Og ellers er den i dansk udgave HER.

Vi har været inde på det før…. der er fysiske filtre, som er dem, der bliver på overfladen og reflekterer UV-strålerne. Det er også dem, der har en tendens til at hvidte. Og så er der de såkaldt kemiske, som kommer ned i de øverste hudlag, hvor de absorberer UV-strålerne, så de ikke trænger dybere i huden. Det er også dem, der kan være problematiske i forhold til allergi. Og især for børn, hvis hud er tynd og har nedsat immunforsvar. Derfor er der ofte kun fysiske filtre i solcremer til børn. Men tjek. Og husk, at solcreme skal på 20 minutter før, man går i solen og vent med at tage tøj på helst lige så længe.

Ifølge Ewa Daniél, Allergy Certified giver solfilterstoffer isoleret set forholdsvis sjældent allergi, men dels er det jo mængdebestemt og dels bruger vi solcremer oftere end tidligere. Og har en forkærlighed for at have dem i alle hudplejeprodukter og makeup året rundt. Hun nævner dels kontaktallergi, altså eksem der, hvor huden smøres med solcreme, og dels fotokontaktallergi. Ewa Daniél gør også opmærksom på, at både permanente og midlertidige tatoveringer indebærer en øget risiko for solskoldning og fototoksisk reaktion, når UV-lyset rammer farvestofferne.

Problematikken i forbindelse med fotokontaktallergi er, at kemiske solfiltre ændrer karakter og bliver allergifremkaldende, når de udsættes for UV-stråler. Ewa Daniél nævner Octocrylene, Benzophenone-3 og Benzophenone-10 som problematiske. Og Ethylhexil Triazone (UVB), Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine (UVA og UVB), Diethylhexyl Butamido Triazone (UVB) og Diethylamino Hydrobenzoyl Hexyl Benzoate (UVA) som sikre i den kemiske gruppe.

Fysiske filtre er bortset fra nano*, vurderet sikre. Hvilket ikke betyder, at nano ikke er sikkert, de har bare ikke været gennem godkendelsesmøllen. De fysiske filtre er Titaniumdioxid og Zinkoxid. I forhold til børn er fysiske filtre at foretrække, dels fordi deres hudbarriere ikke er fuldt udviklet og fordi de i forhold til størrelse har meget hud om man så kan sige. Tøj og skygge er stærkt anbefalelsesværdigt, så man minimerer deres kontakt med solfiltre. Og måske skulle man selv overveje den løsning og slippe for de mange (dyre) indsmøringer og deraf store mængde UV-filtre på huden.
* I forhold til allergi er jo større jo bedre, fordi småt bedre gennemtrænger hudbarrieren.