Den vinter, der har valgt at udfordre os mens vi gik og var så glade for det sidste gyldne løv på træer og buske, den er perfekt til netop at lysne solens pletspor. Enten det nu er med power A eller force C, der som bekendt er navnet på et af produkterne. Faktisk havde Helena Rubinstein på et tidspunkt også en Power A serie. Jeg har længe efterlyst dens genkomst lige som jeg har opfordret til en Energy B. Det ville da passe perfekt, men jeg tror ikke helt, jeg er den, de lytter til i Paris.
Men lad mig supplere igangværende tema med Dr. Murads nye extra power hjemmebehandling med en stærk duo bestående af 10% glykolsyre samt C-vitamin OG lakridsrod, der sit brune udseende til trods faktisk er en hyppigt anvende ingrediens i kampen mod pletterne. Så de får kamp til stregen med doktorens pads – både pletter og andet aldersværk.
Jeg har ikke haft peelingen på huden, men jeg har tillid til den gode huddoktor, der faktisk også er farmaceut og dermed har egenhændig styr på formlerne. Der er 16 pads i pakken (299 kr.), de anvendes på ren hud 2-3 gange om ugen. Produktet skal have tre minutter til at virke, før man følger efter med fugtighedscreme – altså ingen afvaskning af peelingen.
En anden mester i peeling og C-vitamin er vor egen Ole, og jeg skrev HER om Power Peel.
Og så blev førnævnte Force C3 fra Helena Rubinstein nylig suppleret med et øjenprodukt, jeg skrev om duoen HER.
Ferulic acid er lige som E-vitamin en stærk partner for C-vitaminet, der tales om, at ferulasyre fordobler antioxidantkapaciteten. Perfekt mixet i Skinceuticals CE Ferulic Combination Antioxidant Treatment med 15% ascorbic acid, som er den rene effektive ingrediens og en pH på 3, så C’et får de sure omgivelser, der også hjælper det effektivt ned i huden (5 stjerner og dermed højeste rating hos Paula Begoun!). Hyaluron og glycerin til hudens velvære er der også. Billig er Skinceuticals-geniet ikke, der skal en af de store sedler til.
Der er tænkt over farven Der er ingen tvivl om, at produkterne ikke bare er orange for at signalere citrus/C-vitamin men også fordi farven signalerer energi – underforstået ny energi til huden. Den stærke rødorange (som HR herover) regnes for den mest synlige farvetone af alle og på positivsiden repræsenterer den livlighed, munterhed og spontanitet, mens den på negativsiden repræsenterer ilterhed, utålmodighed og dominans. Min yndlingsfarve – eller en af dem – den lysere gyldenorange, som skallen på en appelsin, signalerer stadig ilterhed men er mere glad og varm i sin farveenergi. Alt ifølge Farveordbog af Lene Bjerregaard.
Og da vi er ved en årstid, hvor naturen har lukket ned for farveorgiet og der spares så meget på lyset, at mange mister energi og humør, så er det måske værd at overveje at anskaffe en orange sofapude og i øvrigt være udendørs så meget som muligt de få lyse timer, der er. Hvem ved, måske opdager man lige pludselig, at vi har farvereceptorer all over, lige som man har fundet lugtreceptorer inde i os. I hvert fald er det helt uafviseligt, at farver har dyb indflydelse på os psykisk og følelsesmæssigt. Det tages meget med i overvejelser, når man indretter steder/rum, hvor mange mennesker er samlet.
Karin VS: Ferulasyre er en antioxidant (polyfenol), som findes naturligt i korn og i majs men også i kaffe og kakao m.fl. Fås også som kosttilskud.
Hej Lise.
Dette er måske lidt et sidespring i forhold til dagens blogindlæg, men jeg tænkte på hvad din holdning til syrepeeling og graviditet er? Jeg har googlet rundt, og det er meget blandede svar jeg finder.. jeg ved jo at du er tidligere kosmetolog, ogjeg vil gerne hørende holdning. Jeg har en meget mild peeling med 0.5% syre. Kan jeg fortsætte med den under graviditeten?
Anne: Umiddelbart vil jeg sige ja, men hvis det ikke er vigtigt og andre siger nej, så vent til bagefter <3
Oh, hvilke skønne produkter!?Murad’s C-vitamin behandlinger hjalp mig meget i kampen mod pletterne. En behandling jeg så, klinikken brugte, da jeg forsøgte mig med en ansigtsbehandling. Den var nemt selv at købe og blande, så fremover kom behandlingerne til at foregå på mit eget badeværelse. Det nye produkt fra doktoren må næsten prøves, samt en rød, lokkende genistreg hvor det sarte C først aktiveres, når det kommer på huden og 5 stjerner til Skinceuticals fra Paula..? Jep, her er bestemt noget til min ønskeseddel.! ?
Carina C: Jeg synes også, at den nye Murad lyder effektiv – og dejlig nem at gå til. Og ja tak også fra mig til Skinceutical CE ferulic, men hos N’Age koster den 1.200 kr. ):
Kære Lise 🙂
I den c-vitamin serum jeg bruger, er der også e-vitamin og ferulic acid. Men hvad er ferulic acid egenlig? Og kan man, som man kan med c-vitamin, indtage det og forstærke effekten?
Knus Karin
Det undrer jeg også!