Jeg blev ofte passet hos min farmor, da jeg var barn, og det kan meget vel være så langt tilbage, at mine kosmetologdrømme blev vakt, for farmor var meget omhyggelig med sit aftenritual. Først masserede hun med en rensecreme og efter grundig servietaftørring, smurte hun lige så omhyggeligt sin lanolincreme i ansigtet. Desværre smagte æblebådene, hun lavede til vores aftenhygge, af lanolincreme….puha, jeg kan huske smagen endnu. Men det gør ikke massageritualet mindre hudnyttigt og så er det cremebesparende. Og hvis du bruger en tyk og lækker butter/balm, så er det nødvendigt. Det må forklares…..
I kan sikkert ikke huske, at jeg skrev om mit besøg hos Heidi Maltby på hendes klinik NaturligSMUK og gik derfra med et hudvelvære, der holdt til dagen efter. Tro mig, Heidi kan noget med sine hænder og laver i øvrigt skønne produkter, som hun selvfølgelig brugte ved behandlingen. Men jeg blev også mindet om, hvorfor huden føles så fantastisk efter en professionel behandling. Der bliver brugt tid på at forberede huden og produkterne masseres ind.
Heidi indledte – efter omhyggelig rens (med massage) – med at lægge min hud under dampvarme vaskeklude. Når huden er varm, så er den totalt klar og parat til at modtage produkter optimalt. Og det kan man jo nemt efterligne derhjemme på de dage, hvor der er tid til lidt ekstra. Massagen var dels en klassisk ansigtsmassage og så sluttede Heidi med akupressur/lymfedrænage, som vi må tage en anden gang.
Selvfølgelig vil selvgjort aldrig føles så godt som professionelt velgjort, men dels tror jeg, at huden nyder den sparsomme berøring, den får, og dels – og nu kommer vi frem til det – så giver massagen optimal optagelse af de dyrt købte hudplejeprodukter. Huden bliver varm af massagen, den bliver lidt mere åben i overfladen som efter en maske, blod- og lymfecirkulation øges og produkterne kommer simpelt hen ned i hudens overflade i stedet for at fordampe eller risikere at blive tørret af. Ekstra bonus: Makeup’en lægger sig smooth og holder.
Faktisk var min hud i så stort velvære om aftenen, at jeg ikke rensede af (jeg havde jo heller ikke makeup på) og næste morgen føltes den stadig fantastisk godt, så jeg tænkte, at jeg ville se, hvor længe det holdt. Godt nok var jeg tilbage i rutinen om afenen, men jeg tror, det er en god idé ind imellem at give sin hud en pause. I weekenden f.eks. Hvis du har Adina Grigori’s bog, så giver hun opskrift på en produktdetox.
Mist, toner, essence, lotion….kær for-fugter har mange navne
Hele ritualet hos Heidi kan omskrives til DIY. Efter de varme vaskeklude eller et lille gæstehåndklæde, der lægges under hagen og op på siderne af kinderne, vil jeg foreslå en grundig omgang forfugt, hvor fugten klappes og varmes ind i huden. Og hvorfor så ikke opgradere cremen eller den olie, du bruger til massagen med hybenkerneolie, antioxidanter, ceramider eller f.eks. en kapsel vitamin A.
Hvis du mangler inspiration til ansigtsmassage, så se Lisa Eldridge vise, at det mestrer hun også. Man bliver simpelt hen afslappet af at se og høre hende.
Og NU nærmer vi os, at I kan vinde creme og sera og alt det, der gør en vintertræt hud godt.
Nøj hvor er den skøn den African Botanics Pure Marula Oil! Jeg kan ikke leve uden fremover og er begyndt at spare op til en ny flaske. Heldigvis er den stor, den som jeg vandt hos dig i julegave 🙂 Og jeg var så heldig at få en SMUK jaderulle i julegave også. Jeg spurgte dig i efteråret om du mente den eller The Bodyshops massagerulle ting var bedst. Jeg valgte altså Jaderullen til min ønskeseddel (den er så smuk, og måske har de ret, de som mener jade har fantastiske egenskaber ;)) Og Marula olien og jaderullen er min hud SÅ glad for. Og jeg spiser meget gerne mandler og tager oliekosttilskud (det har jeg gjort længe pga min eksemhud – som det seneste år har været så pæn, og jeg er sikker på at det er aloe veraen, som hjælper) så jeg vælger altså fortsat valnødderne fra 😉 Tak for din blog og dine gode tips, Lise. Min hud har det bedre efter jeg har fundet dig i blogland 🙂
Stine Nygaard: Hvor er det skønt at høre, at gaven gjorde så god gavn og glæde.
Mht. jaden….rygtet har unægtelig overlevet i utallige generationer, så måske har den særlige egenskaber. Det er faktisk svært at forestille sig, at ikke alt har en ‘egenskab’.
Nu, du skriver det om jaden, så husker jeg, at Heidi også brugte små flade sten – kolde og varme – som hun lagde på huden. Der er jo i hvert fald en effekt på cirkulationen og bestemt også for velværet. Og jaderullen kan også afkøles, som du sikkert allerede har prøvet.
Os med eksemtrængsler, vi skal være ekstra påpasselige med gode fedtsyrer og de er heldigvis mange andre steder end i valnødder (; Og Aloe vera er bare et af naturens genier til hud.
Slugte det hele rådt ? skide go ide med den varme vaskeklud ? det må jeg prøve
Yvonne i: Jeg siger dig, at det føles virkelig dejligt og totalt afslappende.
Produkt-billede-bonanza, I love it. Der som slik for min øjne. Jeg ønsker mig det hele, thi, hi, hi…
Jeg er også glad for den massage video og har set den mange gange, godt du spreder den videre, hun har virkelig en skøn attitude. Hvis man holder sig til dig, Beautyspace og Lisa E så er man altså godt og fornuftig dækket ind i sin videre beauty-uddannelse =)
Jeg har forrresten lige ryddet ud i linned skabet (nytårs rydde op) og fandt nogle dejligt tykke bløde gæstehåndklæder jeg aldrig bruger. Nu har jeg lagt dem i en stak i badværelset og skal bruge dem som du beskriver. Mmm glæder mig allerede ved tanken på at ligge med sådan et over ansigt og hals og tænke på slet ingenting. Håber jeg får tid i aften (søndag). God søndag, hvis det måske er andre end mig der er inde og læser om kap på sin fridag! <3
HeLene: Åh, hvor det lyder godt med den søndagsopskrift, jeg kunne gøre det lige nu….bare ligge og tænke på ingenting og mærke sjælen svæve. Ikke sove, ikke vågen, bare svæve.
Du har ret, det blev lidt vildt med produkter. Flere af misterne er nu tomme, men jeg gemmer dem, fordi jeg hele tiden vender tilbage til det der forfugter, og så har jeg ‘fotomodellerne’. Men det var også fordi, jeg huskede, at en af jer på et tidspunkt efterlyste flere eksempler på forfugter, og der er med K-beauty trenden unægtelig rigtig mange nu.
PS: Nøjs endelig med Anette, mig og Lisa <3
Tak for denne information og en skøn video ♥♥♥.
Jeg får nu nye hudpleje rutiner ♥♥♥
Anette: Det tager jo i virkeligheden ikke ret lang tid i det daglige, og så kan man en gang imellem gi’ den som Eldridge…..og ja, det er en skøn video, man går lidt i meditations mode af at se og høre hende.
Jeg er også startet med ansigtsmassage, har set mange af Lisa Eldridge’s videoer hun er skøn og rigtig god til at formidle, ikke bange for at gi’ noget af sig selv.
Er man forkølet er punktmassagen omkring næse ud på kinderne god det løsner op.
Tak for dine gode oplysninger som virkelig går i dybden.
Anne Sofie Arildsen: Ja, hun er skøn Lisa Eldridge, det er et scoop, Lancôme har gjort. Tak for snudetip, det er nyttigt i denne tid.
Endnu en skøn artikel. Elsker at der bliver brugt tid på beskrivelser og forklaringer, som går i (hud)dybden, så man kan forstå det!
Jeg skal helt sikkert til at indføre de varme vaskeklude i min aftenrutine (det er vist lidt for tidskrævende til min morgenrutine). Duftende soyalys, varme vaskeklude og en kop Pukka Night Time, YES! Glæder mig og vil holde skarpt øje med hudforbedring i mit zoomspejl 🙂
Lisbeth M: tak søde, jeg er jo en langskriver, så det er svært at lade være (;
Du har opskriften Lisbeth…..duftlys, Pukka Night Time og ansigtet pakket ind i varme klude. Jeg gætter på, at du skal vækkes (;
Omg! Et syn for guder! <3<3<3
Ikke så sært, de kalder dig 'mistmoster' ude i byen. 😉
Christina hansen: Nå, billedet….mists bør man aldrig gå ud for (;
En ansigtsmassage er så dejlig afslappende. Man svæver hjem og sover SÅ godt bagefter. Jeg bruger faktisk allerede de saksebevægelser hun laver i videoen samtidig med jeg smøre mine forskellige produkter ind i ansigtet – serum, cremer etc. De produkter, der tagere længere tid om at trænge ind, er rigtig gode til et par af øvelserne fra videoen. Det er en win win. Det booster min hud. Ja, hvorfor ikke bruge TV-tiden fornuftigt med en gang massage 🙂 God weekend
Helle Rick: Ja, det er aldeles vidunderligt og siger noget om, at der er for lidt kommunikation mellem vores hænder og hud, for de kan noget fantastisk.
Og du rammer ski da plet….hvorfor skrev jeg ikke det, selvfølgelig bruger man TV-tiden til at massere. Risikoen er selvfølgelig, at man segner om i sofaen og slumrer (;
også et mist spørgsmål, jeg lader det bare sidde og trænge ind eller fordampe eller hvor det bliver af, mens jeg børster tænder, burde det arbejdes ind i huden ? god weekend Kh Pernille
Pernille: Jeg mister om morgenen…..rigeligt…..børster tænder, og så klapper/stryger/fordeler jeg lige det sidste vand på huden, før jeg for-fugter, som jeg kalder det. Og så følger den øvrige hudpleje med serum og creme….eller creme alene, hvis serum er overflødig eller sparet væk (;
Er blevet ret god til at huske den daglige ansigtsmassage efter jeg er begyndt at afrense i karmamejus muse balm, den indbyder jo til det 🙂 et lille spørgsmål omkring forfugter, bruger du en forforfugter også ? Her mener jeg en mist spray inden Ling Dual moisture, jeg synes den (Ling) vander ud selvom jeg kun bruger et ganske fint mist. Gør jeg det mon forkert ?
HeleneR: Om morgenen bruger jeg mist OG forfugter/toner/essence, hvad det nu hedder. Det vil sige, at jeg mister før jeg eventuelt bruger Dual Moisture, hvis det er den, jeg har. Du skal lige lade misten sætte sig, så huden ikke er våd i egentlig forstand, bare fugtig. Hvis jeg ikke har svaret på dit spørgsmål, så vær sød at skrive igen.
Du har besvaret meget fint 🙂 jeg forsætter som jeg plejer, men venter måske lige et sekund mere imellem 😉
HeleneR: Og ellers dup med håndklædet lige før, du går videre. Det gode er bare, hvis overfladens forhornede celler ikke når at lukke af, før de gør det omkring den fugt, du har i sinde at bidrage med (;
Tak, denne dialoge kunne jeg også bruge til at stramme op i min rutine! *thumbs up*