Overskriften er genbrug (jeg linker længere nede til teksten), for jeg har før skrevet om Nordic Amber, og blev mindet om det, fordi jeg læste om nogle rokeringer, som ikke har nogen betydning i forbrugerhenseende. Men bag indholdet i denne glimrende danske serie har vi en anden mand, der måske nok ikke er blevet så vidt og bredt berømt som Philip Kingsley, men som også har været besjælet af sin opgave i 40 år. Og Carsten Børge Nielsen har forsket i at udvikle hudplejeprodukter af økologiske naturingredienser med dokumenteret effekt, som det beskrives på bagsiden af de brune emballager. Og mest spændende er jo nok, at han har suget kraften ud af rav.
Nordic Amber er nemlig baseret på det rav, vi higer og søger, når efterårsstorme har sat havet i bølgebevægelse og måske skyllet guldet op. Naturens bearbejdning af harpiks, som træer har udskilt i tidernes morgen. Men til hudplejebrug har det selvfølgelig været omkring laboratoriet, hvor man udvinder ravsyren (succinsyre=amber), der virker anti-inflammatorisk og påvirker cellernes energiomsætning gunstigt. Nordic Amber indeholder ikke vand, men har – som stadig flere – erstattet det med Aloe vera. Det er en rigtig god trend. Cleansing Gel med god pumpe koster 165 kr. for 250 ml og dag/nat-cremen 225 kr. for 60 ml De forhandles bl.a. på nordicamber.dk og her kan man også læse mere om den spændende rav-proces.
Hej med jer.
Jeg vil gerne først og fremmest, sige tak for den fin omtale om Nordic Amber.
Til Stine vil jeg sige at, vi bruger rav i vores Nordic Amber produkter pga. de meget fine resultater man opnår.
At anvende rav er en forskningsmæssig kompliceret proces, rav varmes op til ca.1000 grader og er derefter flydende, det vi anvender hedder succinsyre, som har egenskaber som: Anti-rynke effekt, anti-inflamition, anti-baktiel, hud-opstrammende og helende.
Når du næver det at bruge en ressource der er begrænset, så ved vi egentlige ikke, hvor begrænset den er men vi er enige om at anvendelsen af rav ikke er livsnødvendig, jeg har vendt og drejet det du skriver og kan kun sige min personlige mening er at, jeg syntes vi anvender rav til noget nyttigt, som der kan komme mange mennesker til gode.
Jeg vil også lige nævne at det ikke er de smukke stykker rav, som du ser i smykker, som anvendes.
jeg håber det er et ok svar og ønsker jer alle en rigtig dejlig dag.
De bedste hilsner Gitte Bøgelund, Nordic Amber.
Jeg får en lille smule ondt i maven, når “vi” tilsætter ting i hudpleje, som ret beset ikke kan genskabes som fx her med rav. Også Rodials creme og By Terrys lipbalm med 24k guld. Det er ressourcer som jo ender i afløbet og aldrig kan genskabes. Når der ikke er mere, så er der ikke mere. Og bruger man nu også ædelsten til at komme i fjæset? Vi er altså for langt oppe i behovspyramiden. Det bliver også spændende på den ufede måde, når vi har pumpet al olie op af undergrunden. For når der ikke er mere, er der ikke mere… Tror ik, vi kan ringe til Kina og sige, goddag vi vil gerne bestille en millionmillard tønder råolie. I bedste fald siger de, ja tak, vi kan levere om 150.000 år… Vi er virkelig ikke rigtig kloge… Men det er en smuk historie og fine produkter med Nordic Amber krøllen. Jeg får bare ondt i maven…
Stine Sommer: Jeg er så enig i dine betragtninger, jeg læste netop i Weekendavisen, at et amerikansk firma nu vil – og måske får tilladelse – udvinde ressourcer på månen. Med hensyn til Nordic Amber sender jeg et spørgsmål om, hvor de får ravet fra, men jeg forestiller mig, at det kunne være ‘affald’ fra andet, som rav anvendes til. Og måske kan succinsyre genskabes kemisk. Jeg spørger…!
Haha, hallo hvor mange ressourcer koster det ikke lige at flyve frem og tilbage til månen – og bygge fartøjer, som kan fragte andet end astronauter? The sky is your limit er vel et amerikansk udtryk. Det tager de åbenbart meget bogstavligt. Jeg er jo skolet i genbrug og genanvendelse big time og desværre også meget reflekterende, så derfor min mavepine og apokalyptiske refleksion… Sorry.
Stine Sommer: Det er faktisk helt konkret, jeg forsøger at linke senere…..artiklen hedder ‘En tankstation på Månen’. Den indleder med at fortælle, at et amerikansk firma, Moon Express, som første private aktør har fået tilladelse til at sende et fartøj til Månen….firmaets medstifter, Naveen Jain, udtaler, at man ikke tager til Månen, fordi det er svært, men fordi det er en god forretning. Og her kan man jo så i den grad sige, at man er sorry ):
Du skal ikke bruge tid på at finde artiklen, Lise. Lad dem bare flyve derop. Så vidt jeg kunne se på Wikipedia, er de med i en konkurrence om mange penge, og de skal vist bare lave nogle billeder og sår’n til en start. Mon det når at blive big business, inden der ikke er mere olie at lave benzin af på dette himmellegeme 😉 Vi er sgu vildfarne ift. hvordan fremtidens problemer kan afhjælpes!
Stine Sommer: Ja, i første omgang er det som du skriver, men artiklen fortæller, hvordan man har fået travlt på lovsiden med at få udbygget et gammelt skriv om hvem og hvordan himmelrummet må udnyttes. Det formuleres p.t. som til hele menneskehedens gavn, og det kommer nok til at holde hårdt med at opfylde det. Mennesker har det med at løse problemer efter taktikken ’tisse i bukserne for at holde varmen’..
Den tanke fik jeg også, flygtigt, da man ikke ser rav mere, som når jeg var lille. Men så slog jeg den væk med begejstringen af at forstå hvordan det lavedes og over sjældne ingrediensers mystik. Det er dig virkelig vigtige synspunkter du tager op Stine!!! Følger med interesse diskussionen.
HeLene: Nej, det er ikke ofte, man støder på rav….men jeg kigger nu heller aldrig efter det, må jeg indrømme. I hvert fald er det ikke Nordic Amber, der på et par år har tømt strandene, men lad os høre, hvad de svarer.
Godt at få det forklaret, det har aldrig rigtigt gået op for mig hvad de rav-produkter var for noget og hvordan man fik “stene” ned i krukker, nu giver det mere mening. Og aloe baserede produkter er jo bare <3 Kommer på arket med det samme! Fine priser med!
Der er jo også det her dyre hypede mærke som har ædelstene i sin produkter, måske er det på samme måde med dem? Har glemt navnet og finder det ikke lige via google, men de er dyre og meget hypede blandt kendisserne… Spændende område er det.
HeLene: Du er ikke alene, jeg forstod det heller ikke før jeg fik denne forklaring. Og ja, det er ikke bare en fin serie, det er også nogle bekvemme priser. Dem er der heldigvis en del af, så der ind imellem kan blive til själ Saphir Concentrate, for jeg tror, det må være den, du tænker på.
En helt vidunderlig olie, jeg havde flasken stående med bunden i vejret for at få det sidste med. Men safirenergien er tilført af en krystalhealer og ikke ‘udtrukket’ som ravet i Nordic Amber.
Og nu har du inspireret mig og fået mig på afveje, jeg er simpelt hen nødt til at skrive noget om det her NU, for der er jo også La Mer, som er med healende energi OG fermenteret længe før andre tænkte i de baner.
Så ved jeg ikke helt om jeg skal klappe mine små hænder, eller sige undskyld og rødme all over for at jeg fylder op i dit allerede tykke skrive-excel ark?
Og ja, det var själ jeg mente, og det viste jeg ikke at det var healing involveret… men pæne og hypede er de.
La Mer er også spændende og har vel, hvis jeg husker ret, en spændende historie. For vist er universet ikke lavet af atomer, men af historier som jeg hørt et sted?
Og heldigt for mig var det jo en anden sød kommentar-kone som skrev noget om at en gennemgang af gode salicylsyre produkter ville være dejligt, så det har jeg jo aldrig skrevet noget om… vel….
Nu, kaffe, kaffe stiller ingen spørgsmål og stiller ingen krav. 😉
HeLene: Det var så meget med smil på læben og fryd i sjælen, at jeg skrev det….og jeg er allerede begejstret i gang med at skrive. Med hensyn til salicylsyre, så synes jeg, at Clinique fortjener at blive nævnt. Rodial nævnte jeg også, de kombinerer salicylsyre, glykolsyre og probiotisk teknologi. Arden PRO kombinerer også salicylsyre og frugtsyrer.
God kaffepause og endelig masser af inspirerende spørgsmål….
Tak kære, og Clinique har vist kommet med en ny, nu uden alkohol-toner-eksfoliater tror jeg at en lille fugl har hvisket i mit øre. Har du måske fået den til test?
(jeg savner altid den der emoticon med den løbende terrier (ja en grå hund er det som ser helt oven i hatten begejstret ud, sådan som nok kun hunde kan), fordi det sådan lige hvordan jeg ser ud når vi snakker beauty nyheder og mystiske og mindre mystiske ingredienser)
HeLene: Ja, vi jagter beautyfangster som en terrier (;
Du har ret, der er netop kommet en uden alkohol, men jeg har den ikke.