Personalized, customized, skræddersyet – forskellige ord for få adresseret lige nøjagtig vores personlige plejebehov er allerede og bliver i fremtiden endnu mere et ønske, der kan tilfredsstilles. Sammen med probiotika er det det, der allermest vil forandre vores tilgang til og forståelse af hud og dens pleje.
Jeg husker et pressemøde år tilbage, hvor udviklingschefen havde den vision, at de skulle lave helt personligt tilpassede kosttilskud efter blodprøver. Nu er DNA tests her og der og allevegne fra tidsbestemning af oldtidsfund til forudsigelse af fremtidige sygdomme. Og efter mikrobiomåbenbaringen i 2012 er det det, alting handler om og her løsningen på alting ligger. Og så er der jo teknologien – scanninger, apps, gadgets. Videnskab og teknologi i skøn forening for at matche vores helt personlige behov. Det er faktisk en realitet.
Min mangeårige vision om at få mixet et helt personligt serum – som når vi får blandet den perfekte nuance maling til væggen – er foreløbig opfyldt af Skinceuticals D.O.S.E i samarbejde med LÓréal. Hvad var det, jeg skrev i går om gamle brands knowhow og økonomiske muskler! Så vidt, det kan læses HER, skulle denne service være en realitet i USA (perfekt for hende HER) og ifølge mine informationer kan en worldwide lancering forventes næste år. Læs også mere HER.
Det er vildt spændende og Skinceuticals D.O.S.E er altså foreløbig i hudlægehænder, og jeg tvivler på, at det bliver i min tid, man går i Maga eller Matas taster sin kode ind, betaler med app og får fyldt flakonen. Men indtil da er der jo rigtig mange muligheder for DIY med autoriserede boostere eller ingredienser ens hud viser særligt behov for. Dog skal man vare sig for at mixe ingredienser, der aldrig var skabt til at blive mixet.
MEN det er min overbevisning, at vi altid vil holde fast i/vende tilbage til naturen og dens generøsitet af alt. Hudforbedrende vitaminer, antioxidanter, æteriske- og alle de andre olier og dykker vi i havet endnu flere ingrediensmuligheder, der har potentiale til at lære vores hårdt plagede hud at overleve. Og hvem kan forestille sig en fremtid uden den HER
Fik I lyttet til Michael Fischbach/Stanford i går ellers er link til artiklen HER igen. I skal ned næsten til slutningen, hvor der står Stanford Radio og klikke her. Det er utrolig spændende og en virkelighed, der venter os. Hør bl.a. Fischbach tale om en fremtid, hvor det er sandsynligt, at man afleverer en fækal prøve til lægen og de fækale transplantationer, man allerede har lavet med succes (gennem næsen!) og en fremtidig programmering af mikrobiomet med specielle labfremstillede bakeriegrupper og og og…..
HER noget mikrobiota-transplantationsskriv fra Ugeskrift for Læger. Man har faktisk donerfæcesbanker!
OG SÅ…..god weekend alle sammen <3
FOTO: L’OREAL/SKINCEUTICALS
Hej Anneka og Lise
Tak for svar. Jeg vil huske på Body Silk Power fra Dr Hauschka, som er et mærke jeg har tillid til. 🙂
Jeg er enig i at “kogt kollagen” og andre former for kontrolleret hudskade på en måde ikke er særligt hudvenligt eller selvkærligt. Jeg har stort set ingen rynker selvom jeg er sidst i 40´erne – bl.a. takket være alle de gode hudfif jeg har fået af dig og Anette – men ansigtshuden/kinderne begynder at synke nedad. Jeg har i en længere periode brugt Nuface, men jeg har været i tvivl om jeg egentlig kunne se en forskel eller ej. Så kom jeg tanke om at Anette i sin bog refererer til Peter Bjerring, der siger noget i retning af at strøm skal kunne mærkes og man skal blive en anelse rød lige efter brug for at det virker. Jeg har aldrig kunne mærke Nufacestrømmen fordi jeg pøser for meget primer-gel på, men på det sidste har jeg brugt mindre primer-gel og så kan jeg finde et niveau, hvor det lige bider en anelse og hvor jeg bliver en anelse rød nogen steder. Og herefter er jeg faktisk ikke længere i tvivl om at jeg kan se en opstrammende effekt. Nå, men søde Lise, jeg vil lige tænke mig om en ekstra gang inden jeg betaler en bondegård for at få kogt mit kollage og se om jeg istedet kan stille mig tilfreds med Nuface-resultatet. Tak for dine kloge ord og dine fine holdninger.
Anna: Det er et frygteligt billede, jeg ved det, men den ekstreme varme får fibrene til at trække sig sammen og når jeg tænker lidt videre – og det er stadig min personlige holdning – så er spørgsmålet, om disse behandlinger er lavet længe nok til, at man kan afvise en risiko for arvæv. Huden vil jo fortsætte med at ældes og synke. Jeg har selv oplevet, at ar ved min næse, som ikke kunne ses, da jeg var ung, med tiden er blevet synlige – lige som trukket længere.
Strøm som Nuface kan jeg meget bedre acceptere, og jeg har i sinde at prøve Ardens professionelle Nuface i Magasin på et tidspunkt. Man har brugt strøm i så mange år, at man også kender langtidseffekten. I huden/cellerne er der en elektrisk ladning naturligt. Og hvor er det godt, at du nu har fået syn for effekten, for der var jo ingen tilbagemeldinger. Jeg vil glæde mig ekstra nu til at prøve behandlingen og måske investere i en hjemmeudgave.
Og tusind tak kære Anna for din søde afslutningsord.
Jeg kan se at det gik igennem – med stavefejl og det hele;)
God weekend fra Anna
Spændende med Michael Fischbach/Stanford – tak! Og ja, spændende hvad der kommer af muligheder for hudplejeskræddersyning i fremtiden. Ved du noget om radiofrekvensbehandling-RF Lise? For mig lyder det umiddelbart godt at overhuden ikke skades (som ved fx. laser), men at behandlingen går ned i underhuden/dermis og opvarmer det kollagene væv og skaber en kontrolleret nedbrydning der efterfølges af celleheling/kollagenopbygning. Jeg synes at den form for behandling ser ud til at være længere fremme/bedre i udlandet end her i Danmark. Det er vist ret afgørende hvilken maskine/teknik man bruger. Men måske er det mig der er uvidende, så kan du sige noget om den form for behandling og er der i så fald en bestemt klinik eller en bestemt form for radiofrekvensbehandling du kan anbefale?
I øvrigt har jeg tidligere flere gange forsøgt at skrive en kommentar, men når jeg trykkede på “skriv kommentar” (= send) forsvandt det hele. Måske er der andre der har haft samme problem? Jeg krydser finger for at det ikke forsvinder denne gang:)
Anna: Ja, der er flere typer behandlinger, der springer overhuden over og opvarmer kollagenet. Jeg må indrømme, at jeg lidt får associationer til ‘kogt kollagen’. En ting skal man i hvert fald huske uanset om det er laser, microneedling, peeling eller ultralyd m.m., og det er, at man sætter sin hud på overtid. Stresser den, for den er pokkers nødt til at reparere for hele kroppens skyld. Hud har mange opgaver og en af dem er jo at holde ude, hvad ude skal holdes og beskytte ‘alt indeni’. Jeg følger ikke helt gængs holdning her, så du må tage det som min personlige holdning. Jeg har således også skrevet om Ultherapy (ultralyd), som nok er en af de mest testede (N’Age laver den), og jeg ved, at flere af mine kolleger har fået behandlingen. Der er også Thermage, som er radiofrekvent energi (den laver de også hos bl.a. N’Age). Jeg har også lovet af skrive om Klereca, og her er det jo lys, og den type behandlinger er også vældig populære.
Jeg er ked af, at bloggen laver numre med at snuppe dine kommentarer. Jeg ved ikke hvorfor, der er ikke andre, der har skrevet om problemet…..men vi kan da efterlyse: ER DER NOGEN AF JER, DER MISTER KOMMENTARER? Jeg har selv oplevet det på bl.a. Facebook og har lært mig at kopiere, før jeg klikke ‘send’, når jeg skriver meget (;
Hej Lise
For nylig efterlyste du nogle emner, som vi gerne ville læse om og i forbindelse med dit indlæg om sved, kom jeg i tanke om brugen af talkum på fugtige områder her i den hede sommer. Jeg har brugt talkum under brystet fordi det føles behageligt, men jeg har læst at det kan stoppe porerne og evt give varmeknopper. Endvidere har jeg læst at noget talkum indeholder asbest – ja du læste rigtigt og at det derfor kan være kræftfremkaldende. Har du gode råd om talkum og brugen af den?
Bente G: Jeg tror, det er den her sag (link indsat nederst), der har startet disputten, og som du kan læse, så er der temmelig delte meninger og det var altså talkum anvendt ved kønsorganerne, der skulle give kræft i underlivet. Der er ikke asbest i det talkum, der er i pudder, men der kan meget vel stadig være asbestfibre i forskellige materialer (læs her https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/arbejdsmedicin/bilag/gruppe-3–helbredsovervaagning-i-forhold-til-eksponering/asbesteksponerede-bilag-2/).
Og så det lovede link om talkum https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/arbejdsmedicin/bilag/gruppe-3–helbredsovervaagning-i-forhold-til-eksponering/asbesteksponerede-bilag-2/ SOM en af lægerne udtaler, så ville man – om talkumpudder er kræftfremkaldende – have set flere uafviselige eksempler efter alle de babynumser, der er blevet pudret.
Bente G og Lise 🙂
Dr. Hauschka Body Silk Powder er et 100% naturligt alternativ. Det indeholder ikke talc, men risstivelse, silke, havre, silicium m.m., og kan også bruges som tørshampoo (ikke for mørkhårede) Ville jeg bare li’ si’
🙂 God weekend
Anneka: Alle tiders tusind tak for at komme til undsætning med så godt et tip. Og jeg husker den godt nu, du nævner den. God weekend kære