I dag er jeg til afskedsreception for en kær kollega i beautybranchen. Den bedste af dem alle. Rie Munk har været pressechef på alle L’oréal’s luksusserier alt inklusive. Hun har været der altid, vi har kendt hinanden altid.
Rie lavede i 24 år de mest fantastiske bankospil for alle os beautyskrivere. Det var en CD med billeder derfra, jeg faldt over i søndags, og foto herover er fra den.
Smukke fantastiske Rie, du er klog, kompetent, kærlig, indsigtsfuld, trofast, overbærende og besidder et servicegen, som er gået ud af produktion i dag. Hold k*ft nogle ture, vi har været på og hvor du svingede makeuppenslerne sublimt på ‘damerne’ i de gode dage. Det bliver en rigtig svær dag, men en ting er sikkert – der skal krammes igennem ♥
PS: På et tidspunkt fik vi alle et stort rødt velourhjerte med satinsløjfe og bånd at hænge i, og det har jeg gemt i alle årene (det er på foto på forsiden). I dag har jeg tænkt mig at ‘tage det på’ som skuldertaske. Jeg glæder mig til at se Rie, når hun opdager det!
God dag til jer med en kærlig hilsen fra mig
Tror jeg kan huske hende fra noget med Lancome. Måske fordi vi er navne søstre.
Rie Viola: Det er højst sandsynligt, for selv om Rie havde alle luxe-brands under sig, så var hun nok især indbegrebet af Lancôme <3
❤️
Gitte Bøgelund: Ja, Rie er stadig simply the best. Jamen, de presseevents hun har sat op…ufatteligt. Det er et tab for dem og for hele PR-begrebet, selv de bedste i dag måler sig ikke.