IKKE MINDST NÅR DET ER GAVER, og jeg lovede jo, at det nok blev i denne uge, at I igen fik chancen for at vinde skønherligheder. Og vi når det før dagen er omme. Men før vi går videre med det og andre ting, jeg også varslede, så vil jeg lige runde det med selvværd en ekstra gang, for da jeg scrollede facebook her til morgen, blev min opmærksomhed fanget af et citat, som hævdede, at ”Hvis du elsker dig selv, elsker du andre. Hvis du hader dig selv, hader du andre…” fordi ’andre’ ifølge denne påstand ikke er andet end et spejl!
Den køber jeg ikke. Godt nok er verden fuld af alt for meget had og helt sikkert også mange mennesker med svagt selvværd. Men jeg kender eksempler på mennesker, der har al mulig grund til at opleve lavt selvværd – måske endog tendens til i hvert fald hård selvkritik – og dog spreder kærlighed omkring sig. Kærlighed – og såmænd bare et smil – er en stor healer. Også når man er afsender.
Og så tilbage i sporet, for jeg er vist kommet til det yderste af rammerne for en beautyblog. Eller også er det lige nøjagtig essensen. At også hvordan vi har det med ’mig’ indeni er påvirkeligt af, at man påskønner sig med ikke mindst den berøring og omsorg, der følger med at pleje og nusse sig.
Da det begyndte med natmaskers formåen i forhold til selvværd, så er det vel passende også at afslutte emnet med en natmaske. Denne gang til håret. Den nye Elasticizer fra hårdoktor Kingsley, som har fået tilsat dufte, der skal forflytte sind og tanker til intet mindre end havnen i Portofino. Og så er 375 kr. jo ingenting.
Dril til side, Elasticizer er tæt på at være et hårmirakel, og I kender selvfølgelig historien med Audrey Hepburn, som Philip Kingsley skabte masken til. Om hun har overnattet med den, ved jeg ikke, men nu gør duften af lavendel, rose, neroli og geranium den i hvert fald til en ekstra afslappende behandling. Altså god før sengetid eller natten over. Men husk, at medfølgende plastikhætte (=okklsion) ikke bør anvendes natten over men kun i højst 20 minutter. Har du langt hår, så flet det eller hæft det på anden vis, så du ikke ligger og gnider rundt i det og så læg et håndklæde på hovedpuden.
Vi er enige om, at selvværdet nok ikke rykker så meget med en maske, men der er øget sandsynlighed for, at selvtilliden gør, for Elasticizer giver det der særlige feel, som man har efter et frisørbesøg. Og så er det bare ud og svinge med lokkerne og smile til verden.
Lyder helt sikkert, som noget jeg skal have jagtet 🙂 Og når anbefalingen kommer fra dig, må det jo være fri for alle “Adr-badr” ingredienserne 😀
Skønt at du når så langt omkring på din blog. Ville da elske at prøve en nat maske til håret :O)
Rie Dyrnes: Tak, jeg kan nok heller ikke lade være.
Det er ikke Kingsley-masken, der kan vindes men Sensai, og du må skrive kommentar under VIND-teksten, hvis du vil i betragtning.
Det kan være det skal være min næste hårkur, når den jeg har snart er opbrugt 😉 Dejligt med en anbefaling.
Jeg tror lige det er masken, der kan få min knastørre hovedbund til at falde til ro. Den ville jeg godt lære at kende. Det vil nok ikke booste mit selvværd, men mit velvære vil stige ganske betragteligt.
Mange sensommerhilsener
Kære Lise. Rammerne for din blog sætter du jo heldigvis selv – heldigt for os der følger dig, for ellers var vi her måske slet ikke? Fortsæt endelig med at udvide din elastik?
Hanne I: Sig det ikke, man ved aldrig, hvad jeg kan finde på….jeg har jo i tidens løb spændt mere end de fleste elastikker inden for det her felt (;
Lyder som noget mit hår ville have rigtig stor glæde af 🙂 Håber! 😉
Det må vel være en del af den indre skønhed og udstråling, at have et godt selvværd. Men jeg er fuldstændig enig med dig i, at man sagtens kan elske andre alligevel.
Kh.
Anne-Marie
Anne-Marie: Ja, det kan helt sikkert læses udenpå, hvis man ikke plages af en indre tvivl om selvværd. Men selvfølgelig kan man yde kærlighed uanset, hvilket ‘handicap’ livet nu end har givet en at slås med.
Lyder til at være lækkert 🙂 Måske skulle jeg prøve den til min datter.
Jeg ville være HELT enig hvis der stod “accepterer” istedet for “elsker”! Synes ikke det er det samme.
Men åh det med at vi skal elske os selv…kan mindre ikke også gøre det?
Synes nogle gange det er endnu “et krav” i vores priviligerede del af verden.
Jeg har fået at vide flere gange “Du skal kikke dig selv i spejlet og sige “jeg elsker dig” 100 gange (el.lign) hver dag”
Men for mig er “Jeg er god nok!” godtnok!! Og jeg kan acceptere mig selv, endog holde af mig selv på trods af at jeg ikke er perfekt og selvværdet er ikke så højt som det “burde” være.
Men jeg kan da elske alligevel og andre elsker mig. Men kan have svært ved altid at stole 100% på det. At tage imod det.
Men det er jo så menneskeligt 😉
Kh Anneka
Anneka: Enig, man kan være åben, imødekommende, fordomsfri, venlig…men elske og dermed kærlighed opfatter vi jo generelt som noget, der er forbeholdt de nære. Med mindre man har arbejdet sig frem til et Dalai Lama mindset.
Enig også i alt for meget snak om at man skal elske seg selv og tale til spejlet. Hvis det er for at give selvværd, så nytter det jo not en dyt. Man kan højst risikere at blive indbildsk. Men selvfølgelig må man hvile i sig selv og acceptere sig.
Og enig i din sidste sætning om at yde og nyde kærlighed. Kh Lise
Elasticizeren har været en af mine uundværlige i flere år – den er fantastisk. Har ikke prøvet neroliudgaven endnu, men originalen dufter ikke rigtigt af noget, så det er velkomment, at de skønne, cremede “dråber” nu også fås med velvære for duftesansen 🙂