Jeg plejer at sige, at der er intet i verden så stille som mos. Så blødt og velduftende, at man får lyst til at lægge sig i det. Eller gå barfodet i det. Men nu fortæller en at de største ingrediensudviklere, Mibelle Biochemistry, at mos bliver det næste, vi skal have på huden. Nærmere betegnet MossCellTec™ No.1 baseret på mosarten Physcomitrella patens. Mos på huden lyder ikke særlig antiage-agtigt, men det er det, de lover.
Forklaringen minder, må jeg indrømme, om så mange andre, især dem om ekstromofiler, altså særligt overlevelsesdygtige planter. Sandt er det i hvert fald, at mos har været på denne klode betydelig længere end os og altså har bevist en utrolig tilpasningsevne. Og det er så denne indbyggede modstandsdygtighed, som Mibelle skulle have overført til den nye mosbaserede ingrediens. Huden bliver, skriver de, bedre til at tilpasse sig miljøet, bedre til at holde på fugt og i det hele taget fungere bedre også under stress.
Nu har vi jo her tillagt os en ‘what the bleep do we know’ åben holdning, og jeg tror, at naturen er en stor genbruger og hvorfor også spilde millioner af års udvikling af tilpasning. Mibelle hævder således, at deres MossCellTec-ingrediens både in vitro og in vivo har vist at aktivere to gener i cellerne (Lamin A gene og RanBP17), og netop disse to gener er ikke særlig aktive i ældre keratinocyter, altså overhudsceller. Men når de bliver det, så styrkes huden mod ydre miljø, får stærkere barriere og bedre fugtniveau. Nu er det så bare at vente, for mig bekendt står der endnu ikke en moscreme på hylden i Matas.
Men vi kan jo starte med en tur i skoven og nyde synet og duften, der som bekendt er hyppig ingrediens i parfumer. Oftest dem med træagtige noter som for eksempel klassikere som Estée Lauder Private Collection, Miss Dior, Kouros by Yves Saint Laurent men også i mange Kate Moss dufte.
GOD WEEKEND ALLESAMMEN <3
Det blev jeg så alligevel. Overrasket, altså.
Men alt imens jeg studsede lidt over, at grøn er det nye sorte, slog det mig, at jeg selv har et koreansk renseprodukt fra Make P:rem stående indeholdende Black Peat Water. Hvilket jo rent faktisk ER sort.. 😉
Selve renseproduktet har et sølv/sort skær og er super fugtgivende. Minder meget om rensen fra Philosophy. Dog lidt mere skummende, men følelsen bagefter er identisk.
Mibelles MossCellTech-ingrediens lyder meget interessant – det ventes i spænding!
God søndag <3 ☀
Christina Hansen: Du, holdets Korea-beauty-ekspert, er da ellers vant til noget af det specielle. Tørv fortæller HeLene også om og ler, som jo egentlig også er meget lidt beautyagtigt, har været brugt siden tidernes morgen.
Med det grønne mos, som er så smukt og blødt, er det mere associationen fra vores talemåde om, at der gror mos på noget, når det er gammelt. Det harmonerer ikke rigtig med antiaging, men det ord bruger vi jo slet ikke mere (;
God søndag til dig også kære <3
Dejligt at du også har tillagt dig en “what the bleep do we know”-holdning.
Jeg lærte “where the focus go, the energy flow” af den 😉 xxx
Daniela: Jeg kan ikke huske, om jeg delte link i sin tid, men citatet passer mig så godt, fordi der er så mange skeptikere (IKKE i dette forum) og så meget, der hele tiden viser sig ikke at holde med vores påstande. Mikrobiom/probiotika for eksempel, som du ved en hel del om.
Mos! Jo Lise, jeg blev altså lidt overrasket, men spændende lyder det.
Rigtig dejlig weekend !
Ida Østergård: Det gjorde jeg jo også, selv om snegleslim slår alt (;
God søndag, sikke en sol….åh, det er dejligt <3
Mos 🙂
Du ønskes en smuk solrig weekend.
Tina: Ja, den er god nok, men det giver nogle associationer (;
God søndagssoldag
Naturen er så fantastisk, tak for altid at huske os på det. Vidunderlige billeder.
Det snak om mos i hudplejer fik mig i tanker om Sosar tørv masken vi fik en gang i goodiebox, den var virkelig et spændende og naturlig produkt.
HeLene: Tak <3 Det kan jo også være lige dyt, om man henter ingredienser i en blomst, en alge, tørv eller mos , det er mere associationen i forbindelse med 'gro mos på' (;