Med andre ord, så kan fedtet hud godt have fugtproblemer, for fedt er heller ikke på og i huden bare ét fedt.
Kender du bogen Skin Type Solution af celebrity hudlægen Leslie Baumann? Jeg tog den frem igen for nylig. ‘Tog den frem’, fordi jeg så ofte har lagt den væk mere forvirret end informeret. For det faktum, at hud er forskellig er i min optik unægtelig ikke blevet nemt at finde rundt i med Baumann Skin Type Questionnaire. Fire hudtype-hovedgrupper bliver til 16 undergrupper, der angives i bogstavkombinationer som DSPT for dry, sensitive, pigmented, tight osv osv. Indlysende og nyttigt for en hudlæge men rigtig svært vil jeg mene at manøvrere efter som forbuger på jagt på hylderne efter produktet.
Men inspireret af @leafysmoothie alias HeLene’s kommentar i går om hud, der glinser i varmen, kom jeg i tanke om et afsnit i introduktionen, som jeg tror kan være rigtig nyttigt for forståelsen af det mere enkle tør vs. fedtet. Og det har at gøre med hudens barriere og dens forskellige typer fedtstoffer.
Stik mod hende HER, så mener dr. Baumann, at talg danner en film på hudens overflade, der hjælper til at holde fugt i huden (og meget andet i øvrigt, red.). Talg er altså en del af hudens barriere og ikke et levn fra dengang vi var aber. Er talgkirtlerne meget flittige, så får man fedtet hud og dermed øget tendens til uren hud og akne.
Men talg er ingen garanti for, at resten af barrieren fungerer optimalt. Alt fra gener til kost, stress og hormoner, hudpleje og vejr, som det, vi oplever nu er afgørende for, om ‘murens’ lipidbarriere er porøs eller har sammenhængskraft. Og er den ikke, så er risikoen for sensitivitet større. Sparsom talg kan give mere tør hud, men utæt lipidbarriere øger risikoen for at irritanter kommer ind.
Talg består af lipider, der er unikke netop for sebum, som vores overfladelipider også kaldes. Det er squalen, kolesterol, forskellige fedtsyrer og voksestere. Mens selve hudens barriere har membranlipider. Om dem skrev jeg HER bl.a.:
Membranlipider. Nogle af de vigtigtigste for vores hud, for de er, som det ofte kaldes, den ‘cement’ mellem cellerne i overhuden, der kitter dem sammen som et stærkt murværk og gør hudens barriere modstandsdygtig over for tab af fugt men nok så vigtigt også indtrængen af alt uønsket. Og for at udfylde både den og andre roller kan ceramider kommunikere. Man kalder dem lipid second messengers. Ceramider består af komplekse sphingolipider, som derfor ofte benævnes ceramide-precursors, og som sådan kan de altså sætte skub i hudens produktion af ceramider. Ser du derfor ‘spingosine’ ‘sphingolipid’ på ingredienslisten, så er du også på vej til bedre hudbarriere.
Og der er ingen garanti for, at de er til stede og fungerer optimalt i en fedtet hud.
OG SÅ ET LILLE OPRÅB….eller flere faktisk!
For nogen tid siden spurgte Anna i kommentarfeltet, om nogen har erfaring med Nuface Trinity. Jeg tænker, at ferietid er ved at blive hverdagstid og lidt flere måske kigger med og kan hjælpe Anna, for jeg har ikke haft fornøjelsen af Nuface på min hud. SÅ ????
PS: Efter udgivelse har jeg fået den information, at man på Arden’s stande i Magasin og Salling har mulighed for at teste NuFace (professionel version) i en 30 minutters såkaldt Tone it Up behandling. Den koster 150 kr., som refunderes, hvis man køber noget.
Og jeg har et par hængepartier, emner, som I har bedt mig tage op – pigmentpletter, brug/effekt af forskellige dufte terapeutisk, microneedling, rynken mellem øjenbrynene og den slappe kæbelinje/underansigtet der synker. ER DER ANDET, så vil jeg være taknemlig for nogle indspark, så jeg skrive om det, der interesserer jer. I er også selv velkomne, hvis I har noget på hjerte, som I mener kan have interesse for andre i dette forum. Det her er VORES blog.
Psstt! Jeg kan fortælle, at vi lige om meget snart har et par tests, som jeg tror, vil interessere rigtig mange af jer.
Og i morgen tror jeg, vi skal have noget VIND. Så husk at kigge ind.
FOTO er, som mange af jer sikkert kan se, af Greta Garbo, men jeg kan ikke kreditere fotografen og håber, at hvis nogen har rettigheder, så vil de se med milde øjne på mit lån.
@Hej Lise. En meget varm sommer hilsen fra mig. Nu er 4 ugers ferie snart slut og hold op jeg har været helt væk. Så dejligt og nu er tankene ved at være overfyldte og klar til arbejde mandag igen. Jeg lyver lidt, for jeg kan sagtens klar en måneds ferie mere 😉
Billedet af Greta Garbo er flot og viser tydeligt for mig, at ansigtets halvdele er forskellige. Jeg prøvede for mange år siden at lave 2 kopier (normal og et spejlvendt), sætte venstre sider samme og højre sider sammen. Yderst spændende at se hvor forskellig man så ser ud :-O Rigtig god aften
Helle Rick: Dejligt med varme hilsener. Husk det nu, når du starter igen, at du godt kunne klare fire uger mere, så måske skal du gå overvejet til værkt, når jobstarten lyder.
Ja, det med to ventre/højrehalvdele kan somme tider vise nærmest to forskellige mennesker. Jeg er selv meget uens i mine ansigtssider. God dag kære Helle