Foto: Jurlique
“Hvad mener du i øvrigt om at blande diverse serier – eller, det ved jeg, du synes godt om, og det gør man meget i dag. Jeg mener, mon ikke de fleste produkter fra en Helsekostbutik er ret gennemsigtige og relativt simple på ingredienslisten…i forhold til det der med, at man blander på kryds og tværs af serier, kan man vel næsten ikke komme galt afsted med en kombination med måske et lidt mere avanceret produkt og så fx et relativt simpelt sammensat? Og igen, så er for eksempel Bioeffekt jo noget af det mest simple…var det en ide til emne, eller har du skrevet om dette før? Du har og er ihvertfald ofte indover, men måske nogle overordnede køreregler, man kan have med sig i det indre excelark når man igen beautyshopper. Et temmeligt stort emne, kan jeg da svagt fornemme…”
Sådan skrev Eva i kommentarfeltet i går! Og ja Eva, det er et stort emne, hvis jeg skal lave en produkt til produkt mix-og-match (smil). Du har også ret i, at jeg synes, at det er helt ok at mixe produkter fra forskellige serier. Det kan endog være win win i forhold til at opbygge allergi over for en ingrediens, man har på huden dag ud og dag ind i lange tider. Men, som jeg før har skrevet, hvis man har et specifikt problem, man vil have løst, så er det en god idé at mixe og matche noget, der har samme mål. Pst! Joe Lewis ville hade det her, for han siger no go til at mixe, for – som han siger – man kan risikere at blande ting, der aldrig skulle have været blandet.
Manden har selvfølgelig ret, ingen af os har den højere biokemigrad, man kan jo risikere at spolere et genialt ingrediensmix. Som hvis man kommer olie over Bioeffect!!! Så min opskrift for at få balance på excelarket ville være 1) mist og/eller toner/essence/lotion (gid de kunne blive enige om betegnelsen!) som Mizon Hydra Tox eller Clinique Turnaround Revatilizing Lotion, der ikke er ruinerende dyre og holder længe. De beskytter hudens gode bakteriebalance og modvirker hyshud (=inflammation) OG giver den gode fugtbase, som gør huden villig til at slubre mere.
Og det mere skal være det, man har forventning om skal forandre-forbedre-reparere-forny i den retning, man nu ønsker det. Og derfor skal det tæt på huden. 2) Altså typisk et serum, som så måske er det, der skal fylde tre linjer på excelarket, fordi det måske er et af de dyre af slagsen. Men huden har også andre behov, de helt basale – og på sin vis vigtigste – nemlig 3) fugt og fedt.
Og så kommer vi til anden del af Evas kommentar i forbindelse med Jurlique-omtalen i går med den tilføjelse fra mig, at fordi man er naturserie, så er man ikke nødvendigvis simpelt sammensat, her finder vi også peptider og stamceller og – som Jurlique er eksempel på – labskabte supermolekyler…..
“Flere dele fylder for dybt i pungen min, men så kan man jo nuppe en enkelt supergod ting som natcremen og så måske supplere for resten med gennemarbejdede og imponerende prisvenlige sager som Weleda, Urtekram, Lavera og lign. Faktisk finder man mange cool cremer, mists m.m. i helsekostbutikken til få penge, men med masser af attitude på badeværelseshylden. “
Listen er heldigvis meget længere i og uden for ‘helsen’……Avivir, Juhldal, Zinobel, Dr. Hauschka, Annemarie Börlind, Olive All, Argandia, Yves Rocher, Dr. Scheller, Avène, SW Basics, The Body Shop – for bare at nævne nogle. Fantastiske produkter har de – f.eks. den gode barrierebeskyttende creme her til vinter eller en olie. Et par eksempler på det sidste: Dr. Scheller Wild Rose hybenkerneolie, Zinobel Intense Repair Oil, Argandia Precious Opuntia Oil, SW Basics Oil Serum. Og lige om lidt skal jeg fortælle jer om en serie, der er tilbage med så meget attitude, at jeg tror, den ryger på excelarket øjeblikkelig.
Og hvis jeg ikke fik det hele med, så spørg løs! God fredag og weekend lige om lidt, jeg holder mig måske ikke helt væk fra skrivefeltet <3
Fin inspiration og forklaring, Lise.
Idag har jeg fået over en halv time (!!!) til REN selvforkælelse og dermed blandet dyrere og billigere produkter Som en indpakning-pre-wash til håret af Zens wood olie 50/50 blandet med eminente svanemærkede balsam fra Cien (Lidl), som er et virkelig ikke fancy produkt (koster 11-12 kr?) men det har bare en cremet formulering af condition ingredienser som fungere og er uden duft. Køber altid et par af dem ad gangen. Mint schampoo fra Zenz efterfølgende fik al olien ud (den schampoo er fantastisk opfriskende og rengør godt og er mild på samme tid). I badet en lidt skør olie fra Kneipp som duftede lidt myggeolie, fra et teste-set jeg købt på aporot, skulle være antistress og gjorde vandet helt orange… (Entspannung pur, bliver nok ikke et genkøb, men heller ikke dårlig som sådan-jeg er nok bare til andre æteriske olier)
Efter det en helkrops-tur med rønsbøls mist, derefter matas beige bodybutter fra naturserien og så Zenz olien (wood) ovenpå, godt nok en rimelig ‘fed’ tur men når det får suge ind så får man babyblød hud man skal bare passe på med at ikke tage det fine tøj på (fedtpletter risiko).
Til ansigtet brugte jeg masker fra renm origns og biotherm, samt cremer og fugtmaske fra Beaute Pacifique, og deodorant med kokos fra urtekram. Tror det var en ret harmløs blanding, da det meste er plejende 😉
Jeg vil gerne høre hvad I andre (inkl Lise) har af supermarked eller andre mindre dyre favoritter der går igen og igen?
Ej et godt spørgsmål, Helene. Lise, kunne det ikke komme med som hovedtekst?
Jeg bruger Weledas skin food igen og igen; en fed creme med neutral duft, der har ry for at ligge i supermodellernes tasker:-) 75 ml for 84kr hos Ren-velværeshop.
Og et andet billigt genkøb: Rømers “naturlig Creme allround”, 450 ml fantastisk god, fed bodycreme. Knap 90kr. Prøv den, søde.
Rønsbølls mist er selvfølgelig et andet genkøb!
Anbefalelsesværdig er også Bodyshops nye kokosprodukter. Ummm…!
Jeg er ikke så meget til Matas, men køber da neglelakfjernere og vatpinde og den slags i Matas.
Om Lidd har jeg godt læst, at de har gode hudprodukter til superbillige penge. Jeg kan bare aldrig huske hvilke…jeg skal altså huske den balsam du nævner. Svigermor ville også blive glad, hvis hun så den på badeværelset. Hun har engang sagt om mig: Eva er en dyr dame.
Hmmmm….!
Ja, men Eva, svigermødre er jo noget man ALDRIG skal blande med sin hudpleje! De skal bare have smil og blomster og så må man tænke hvad man vil inde i sit eget hoved…. 😉
Tak for at huske mig på den fra Rømer, den har jeg engang købt, endog flere gange måske, og været glad for men glemt igen. Den dufter af lavendel ikke? Må få en med helsekosten næste gang. De har også rigtig god ren mandelolie fra det mærke som kan bruges til alt. Og jeg må ud efter Bodyshops kokosserie, det hør jeg. Mange tak!
Eva B: Fortælle aldrig svigermor om BeautyBlog, jeg risikerer, at hun hacker den ((; og I har fundet ud at at tippe hinanden, så dejligt.
HeLene: Jeg skal da love for, at du fik udnyttet den halve time. Milde kineser, hvor blev du smurt og blødgjort, det var godt nok en fed kur, som du skriver….du må være smuttet mellem hænderne på børn og mand (; Men det har været godt for både krop og sjæl – og hud forstås.
Jeg håber, du finder ny inspiration til Kneipp i teksten i dag, for her er jo fine ting, så man kan spare på kropsplejen, hvad man bruger på dyrere ting til ansigtet – uden at huden lider nød.
Jeg ser, at du mister på kroppen, det gør jeg også ind imellem med Cattier Soothing Beauty Lotion, som ikke er så dyr. Så det kan være et at mine bidrag på dit spørgsmål….og ellers tror jeg, du kender flere af dem, Avivir f.eks., Yves Rocher som jeg fornemmer, at I ikke rigtig vil vide af. Men der er jo, som jeg svarede Eva forleden, rigtig mange fine ting, som ikke er ruinerende.
Hej Lise
Tak for at tage det op.
Jeg synes faktisk, det kan være helt svært(stramt, som de unge her ville sige)at navigere rigtigt i køb af hudpleje, og præcis derfor er jeg så utrolig glad for jer hudkloge damer.
Jeg ved godt, naturserier kan indeholde peptider, antioxidanter og alt det andet, vi gerne vil have, men jeg tror fejlagtigt stadig, at en ikke-naturlig serie liiige er lidt mere effektiv på fx et område som afsyring. Det er altså ikke tilfældet, kan jeg forstå.
Tak for info, det er så fedt at blive mere hudplejeklog og især at få rettet forkerte opfattelser. Er det bare mig, eller er det ikke et utroligt stort område, hvis man også gerne lige vil holde sig opdateret på resume fra de nyeste videnskabelige produktioner, som dig & Anette ofte er en sveske til at nævne?
Stort knus til dig ?
Eva B: Det er jo en gave at få et hint om, hvad I gerne vil have, at jeg tager op, så det er mig, der takker <3
Jeg forstår godt, hvad du mener med din skelnen mellem 'et avanceret produkt' og naturproduktet med alle naturens blide olier og ekstrakter, men som med mennesker er det også svært at sætte kosmetik i båse. Bortset fra, at de ofte selv vælger 'side' ved at kalde sig noget, der giver de associationer, de ønsker....clinical og nature f.eks. Men det er mere end sjældent, at naturen ikke er med eller udgangspunkt for noget 'clinical'molekylebullit.
Lad os tage et par eksempler...... Sisley med masser af naturlige ingredienser men ikke 'naturserie'. iS Clinical er måske et endnu bedre eksempel, for den serie er vel i kassen 'avanceret' og ikke desto mindre er ingrediensudgangspunktet ekstremofile- og andre planter (også til peeling). Hvis du kigger på ingredienslisten på din Beauté Pacific Clinical Super3, så støder øjet på en hel del natur.
På den anden side kan man vende Annemarie Börinds nye Energy Nature System Pre-Aging Anti-Puff Eye Serum om og tro, at man læser et ikke-natur produkt. Ydermere i en avanceret emballage. I Zinobel finder man både peptider og betaglucan og masser af naturlige antioxidanter, så hvor hører den til!
Sådan noget som stamceller optræder i begge grupper og købes de samme steder, fordi udvikling og produktion er krævende, men udgangspunktet er planter med æbler og Edelweis som et par af de mest kendte.
Det her er ikke helt svar på det, du gerne vil have grønt lys til (; at blande 'avanceret' med 'natur' for at få lidt bedre balance på excelarket. Men det er der jo ikke mere i vejen med end at blande natur med natur eller avanceret med avanceret. Det er jo mere, hvad man blander. Bioeffect har det jo ikke bedre med en Sisley olie end en Weleda olie, dens EGF bliver spoleret under alle omstændigheder.
Kan du få en god peeling og mist og/eller toner i en naturserie til rimelige penge, så snup den. Og måske skal jeg lige tilføje her, at nogle af de serier, der står der med deres attitude på hylderne i Helsekosten, det er firmaer, der har været på banen i mange år og sælger rigtig mange produkter. Der er ikke noget køkkenkosmetik over det og deres laboratorier følger helt med i, hvad der sker på det teknologiske område, tro mig!Dér, hvor du skal satse hudkrudt, det er på din serum, og så er der mange gode barrierebeskyttende cremer at slutte med. Måske passer det med planen at sætte ind om natten med det dyre hudforandrende og så nyde naturseriens dagcreme med antioxidanter.
Dog skal man være opmærksom på, at hvis man nu har læst og hørt f.eks. om, hvad A-vitamin serier som Environ kan gøre for huden og stræber efter netop det, så er det jo rigtig dumt ikke at tage hele pakken og bruge produkterne som det anbefales.
Det blev langt og måske lidt rodet, men man kan ikke rigtig sætte i bås og slet ikke dømme nogen ude, det afhænger jo af, hvad man forventer at opnå. Blogmutterknus (;
Klapper hænder over dette!
Klapper også hænder! Omend jeg godt kender forskel, og det var dig selv, der brugte udtrykket “naturserie” igår 🙂
Men alligevel fedt at få det skåret ud i pap.
Som sagt, jeg synes det er svært at blande serier, og være sikker på, du får det bedste fra alle verdener.
Tak for teksten, Lise!
Eva B: Jamen, der er jo serier, der selv markedsfører sig som naturserier og som indlysende er det. Natur er bare svær at undgå (; selv når et produkt signalerer high-tech-clinical. Man sakser og klipper i molekylerne og kalder det kompleks dit eller dat, men udgangspunktet kan have været natur….inspirationen er det i hvert fald ofte. Naturen er stadig i førertrøjen.
Lone H: Det afhænger af, hvad du blander. Jeg vil foreslå dig peeling i stedet for scrub, fordi ikke alle skrubbekorn er af slagsen, der ‘smelter’ og dermed ikke når at kradse i huden. Og en fugtmaske efter peel og rensemaske er jo nok en nyttig ting og bagefter en creme eller olie til at holde på det gode resultat i huden.
Tak??. Glæder mig
Hej Lise …. Lidt uden for program. Jeg har vundet en toilettaske med indhold ??? Men den er ikke kommet endnu… Er sikker for utålmodig .” Men øv hvis den forsvinder i tågen ?????
Anita Christensen: Det tog lidt tid at få alle adresser hjem, men toilettaskerne er ifølge Sisley sendt den 5. ds. og må være lige på trapperne.
Må indrømme at jeg er en af dem der blander. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke altid men hvis det fungerer godt for mig vælger jeg at tro på det er ok. Dog syntes jeg det med masker godt kan være lidt tricky. Måske du kunne skrive lidt om det ? Jeg tænker ikke kun på at have flere masker på samtidig (det er altså smart) men også på om jeg bør skubbe før den udrensende maske eller bliver det for meget ? Og hvad bagefter skal jeg så smøre mig ind i fugt maske eller skal det hellere være en anden dag ? Beklager det lange skriv men svært at gøre kort.