Karl Lagerfeld har lavet en one-off makeup-kollektion for Shu Uemura, SUKL hedder den, som ikke overraskende står for Shu Uemura Karl Lagerfeld. Og, og, og….hvornår kan man få den, spørger du sikkert? Den lanceres i flere lande her i august – Belgien og Frankrig blandt andet. Kommer du ikke lige forbi, så shop på f.eks. shuuemura.fr (har tjekket, den er der ikke endnu….).
Spøjst, at denne strengt sort-hvide mand laver noget så kulørt som en makeup-serie. Og så alligevel ikke. Karl Lagerfeld har jo vist en enorm lyst til at lade sig udfordre, og han havde lyst til at skabe sin egen personlige version af den japanske “manga”, som betyder tegneserie. OG så bruger han Shu Uemura’s øjenskygger til til ALT, hvad han tegner. Han manglede en rød farve, og den fik han i sin egen makeup-kollektion. Det manglede bare.
Produkterne er prydet med Karl Lagerfeld’s charmerende Mon Shu tegning for Shu Uemura – et ordspil med det franske udtryk for “lille skat” “mon chou” (egentlig betyder chou kål). Der er 17 produkter ialt i serien plus to ikoniske Shu Uemura produkter, nemlig cleansing oil fra 1960 samt Uv Under Base. Plus et mini-brush-set, to sæt snydevipper (det ene rød/sort) og en skøn makeup box. SAMT selvfølgelig Shu Uemura eyelashcurler, costumized til Karl Lagerfeld med rød silikonepude i stedet for sort og et lille Mon Shu vedhæng.
I Frankrig kommer en eye-cheek palette til at koste € 69, læbestiften € 29,50, neglelak € 22, makeupboxen € 300 og eyelashcurleren € 35
Fotos WWD.com
Skriv et svar