Lad os forlade den her betegnelse

Der er alt for meget, der betyder mere for hudens tilstand

Jeg har egentlig alt taget i betragtning – ikke mindst tiden – en fin hud. Jeg bilder mig ind, at den kvitterer for god behandling. Dens betydning taget i betragtning. Man prøver jo at undgå at mishandle sine øvrige organer, så de kan holde en i livet længst muligt.

Det begynder så småt at blive andet end det sædvanlige ’huden er vores største organ’-snak derude. Det glæder en gammel skønskriver, for det skal jo føre TIL noget. Forståelsen af, at hud ER et organ og fuldt så livsvigtigt som andre organer. En ’utæt presenning’, som den gode hudlæge Milling kalder konsekvensen af overgreb på huden, går dybere. Via et aktiveret immunforsvar, inflammation, et mikrobiom i ubalance og alle de receptorer i huden, der signaler og får alt til at reagere. Udvendig som indvendig. Hud, hjerne, tarm har bevist sammenhæng.

Det får mig til at genoverveje det, jeg tidligere har nævnt. Kan vi overhovedet tale ’hudtype’ og er en hudanalyse ikke mere en diagnose af tilstand? Stress i hjernen, ubalance i hormoner og mangler i tarmens mikrobiom går ikke ubemærket hen i huden. Lige så lidt som sol og slid.

Foto: Jeg er lidt flov over at sætte mig mig mig på igen (;

Vi fødes alle med et genetisk udgangspunkt, og det gælder selvfølgelig også for hud. Nogle af os bliver for eksempel leveret med disposition for en hudsygdom. Og i dag er der rigtig mange børn med eksem og allergi. Så vi skal nok til at kigge på andet end gener i traditionel forstand. Fordi det vi gør ved os ikke bare sætter sit præg på os selv, det nedarves, og ikke kun fra mor til barn men også fra far. Epigenetik er med god grund et stort og vigtigt forskningsområde.

Kosmetikbranchen har jo i mange år benyttet argumenter om miljøpåvirkning som salgsfremmer. 80 procent af det, der påvirker huden til det dårligere skulle således være miljø, hævdede man, men det kunne et givent produkt rette op på. Det afhænger unægtelig da af, hvad vi taler om. Er det solskader eller er det smøger, sprut, sukker….eller måske sygdom! Der er trods alt begrænsninger for selv de mest potente kosmetiske ingredienser.

Foto: Det var en stor ære at få lov at skrive om de enkle hudplejevaner i Børsen Pleasure

Jeg ved ikke, hvilke tal epigenetikere sætter på, og de vil formentlig variere for hver enkelt, men faktum er det, at gener og det, de har skrevet ind i os, sætter stadig mindre præg på os, som vi bevæger os gennem livet. Og så er der jo det helt ‚banale‛, at på vore breddegrader spiller årstider meget ind på hudtilstand.

Vi står altså med gener, livsstil, alder – herunder hormonstatus lige fra teenår til menopause for kvinder, men stress er jo også hormoner plus miljø/klima/årstid og måske allermest de behandlinger, vi får og selv laver samt hudpleje. Og jo, det vil påvirke forskelligt alt efter medfødt disposition til tør eller fedtet side og selvfølgelig hudsygdom.

Det, jeg vil frem til, det er, at det hudtypebegreb, som jeg selv lærte hudpleje efter som kosmetolog, det træder mere og mere i baggrunden som vi får andre mere invasive plejevaner og produkter med ingredienser, der meget mere end fugt og fedt, kan påvirke hudbalance. Og så er der rensevanerne og det med eksfoliering. Der er jo forklaringer på, at stadig flere oplever sart hud, og som hudlæge Johan Milling Holk Poulsen sagde til et møde, så ses der i den forbindelse en påvirkning, der øger et mix af hudsygdomme. Man trigger det immunforsvar, som hud jo også har.

Og så er der tidens brandvarme emne, overgangsalder, for selvfølgelig påvirker (enhver) ændring i hormonbalance hudstatus. Hvordan huden ser ud og føles. Selv om den altså ikke synker  som man somme tider får indtryk af. Min egen hænger da nogenlunde stadigvæk selv om jeg er godt henne i post-menopause. Men der sker væsentlige ændringer i årene der følger.

Ingen i moden alder bryder sig om udtrykket afvikling men taler om, at vi skal udvikle os. Det gør vi forhåbentlig også livet igennem, men rent biologisk er retningen sat fra bløde fugtspændte babykinder mod ikke bare tab af fugt og spændstighed men hud, der er svækket i celleenergi, immunforsvar og sin fysiologiske opbygning og funktion. Manglende spændstighed betyder for eksempel også, at huden er fysisk mindre robust. Og man kan ikke pine hudens celler til fordums præstationer.

Så passer hudtypebegrebet egentlig ind i dag. Man kan jo sagtens konstatere, at ens hud er tør, men det behøver ikke være en hydtype i gængs forstand. Det er en hudtilstand lige nu måske som følge af noget, huden blev udsat for. Selv om udgangspunktet var fedtet hud eller såkaldt normal hud, og er man så heldig, så vil man alligevel have mere fedtede partier på midtansigtet, fordi der er flere talgkirtler.

Men i min optik er en hudanalyse i dag meget mere, det er en konstatering af øjeblikkets tilstand. En diagnose. Måske burde hud indgå i det samlede billede, når lægen skal vurdere en given diagnose. Den sidder jo udenpå og fortæller en masse, hvis man kan læse symptomerne.