Jeg tænker det som aromaterapi for øjnene

Nu har videnskaben set lyset, og det vil få betydning

Jeg har en gammel bog. Dem har jeg mange af. Men den her er særlig. Kontroversiel i de flestes øjne i 1991, hvor den udkom. Den hedder ‘Light Medicin Of The Future’ (Jacob Liberman, O.D., Ph.D). Men han fik ret, for det bliver det, lyset, fremtidens medicin. Bogen er HER, hvor det ser ud til, at man kan downloade. HER er også et link, hvor man kan læse anmeldelser.

Det er en fantastisk bog og jeg er glad for, at jeg kom i tanke om den, for den passer på alle måder til tiden, hvor man har det ene ben i krystalterapi og ayurveda mens videnskaben raser af sted for at heale, hvad livsunoder påfører os. Jeg har skrevet mange artikler i tidens løb med reference til denne bog. Og i en af dem, en artikel i 2006 til Femina, er det, at jeg kalder farver aromaterapi for øjnene.

Liberman refererer til Dr. Gabriel Cousen, forfatter til bogen Spiritual Nutrition and The Rainbow Diet, der hævder at ikke bare påvirker lysets farvespekter os, men at det, der kaldes the rainbow diet, altså farverne i frugt og grønt, korresponderer med kroppens chakras. De tre første chakra = rød, orange og gul og det fjerde til det syvende = grøn, blå, indigo og violet.

Også døgnet har en farveskala, og i bogen foreslår dr. Cousen en fuldspektret vegetarisk kost med rød, orange og gul mad om morgenen; gul, grøn og blå mad ved middagstid og blå, indigo, violet og gylden mad om aftenen. Men det her er jo stærkt forenklet, Dr. Gabriel Cousen har skrevet en hel bog om det.

Fakta er, at naturen prioriterer farver rigtig højt, for de er alle steder – i planter, dyr, mineraler, årstider og de præger hele vores liv på et dybt plan. Farvet lys adskiller sig kun fra røntgen i bølgelængde, så det er svært at forstå, at det ikke skulle have en dybtgående effekt på os, skriver Jacob Liberman.

Men lad os så komme frem til nutiden og hvorfor denne gamle viden/påstand ser ud til at blive fremtidens medicin. Man (= University of Washington Helath Science/UW Medicine) har fundet frem til, at lysets bølgelængder ved solopgang og solnedgang har størst indflydelse på de hjernecentre, der regulerer vores cirkadiske ur og vores humør og alertness, altså hvor opmærksomme og hvor klar til handling, vi er.

Vores døgnrytme handler altså om mere end søvn og vågen, for vores fysiologi og hjernefunktion varierer meget over døgnets 24 timer, som de skriver HER. Hjernens globale signalflukturering (= graden af signaler mellem hjernens dele) falder som dagen skrider frem. Hvor forskerne altså antog, at hjernefunktionen ville være lav fra morgenstunden, høj midt på dagen og faldende i løbet af dagen.

What the bleep do WE know, men så er det godt, at naturen altid har vidst det, og at man nu forstår – men der skulle altså hjernescanninger til – at vores øjne og hjerne snakker farvefølsomt sammen. Det er noget med fotoreceptorer og et pigment i øjets retina.

Og man har altså konstateret, at vores farvesyn har en langt dybere betydning end ‘bare’ at se farver. Og på basis af det vil man selvfølgelig udvikle en lampe, for ingen tror jo på, at vi for alvor vil følge naturens indbyggede sans for ret meget. Læs mere HER og HER

OBS! En meget væsentlig ting at udlede af det her, det er, at solbriller er noget skidt, for de blokerer og forvrænger det lys og altså dets farvevariation over døgnet, som er så vigtigt for vores sundhed og humør – og søvn. Solbriller er på sin plads, når man generes af stærkt sollys og i ekstra høj grad i sne og på hav, hvor reflektionen gør lyset nærmest blindende.