Nu er I forhåbentlig blevet nysgerrige, og bortset fra, at det måske er en kedelig afsløring, så er den ikke desto mindre sand. Jeg har ofte nok fortalt, hvor glad jeg har været for min Kalahari Sunset, den skønneste balm, som også giver læberne farve. Den er helt i bund.
Jeg har masser af ufarvede sticks, som fungerer glimrende, men jeg kan godt lide lidt farve på læberne, for jeg er noget så træt af alt det nude, der stiller krav til huden, som jeg ikke kan opfylde. Så nu mødes mine læber hver dag med Korres Mandarin, som jeg opdagede på kosmetologmessen, da jeg besøgte standen for at se de nye solprodukter. Der er i øvrigt SPF 15 i den.
Der er ikke brug for håndspejl eller pensel eller andet besvær, den giver ikke mere farve, end at man snupper den op af lommen og smør, når der føles behov. Og ud over lidt naturlig farve, så er det, man smør med den hudgodeste sheasmør, solsikkevoks og mandarinolie.
Og hvad er det med mig og nude? Misundelse, fordi jeg ikke har ungdommens glatte rene hud længere? Næ, bare en konstatering af, at når man så ikke har den længere, så smitter farve på læber (og kinder) positivt af på huden ved at give indtryk af gløden, der mangler – og i øvrigt fjerne fokus. Blege læber går i ét med huden (eller endnu værre, er blegere end huden), og hvis den er træt og trist, så er det unægtelig ikke nogen fordel, hvis I forstår, hvor jeg vil hen. Jeg ved, at mange ikke er klar til at give den gas med læbestift, men f.eks. Korres Mandarin er jo bare sådan bitten lips fin naturlig farve. Jeg glæder mig i hvert fald til vores møde hver dag!
Jeg følger med i de mange interressante tanker I kommer med både om lip butter (som jeg ikke har prøvet) og om kartoffel spiraler (som jeg heller ikke har prøvet)! Dog vil jeg godt lige indskyde at klister på læberne kan jeg ikke lide. Det der lipgloss som kun sidder på læberne til man drikker en tår kaffe eller tager en mundfuld vin er da irriterende, og derfor har jeg længe holdt mig til de matte læbestifter. Jeg kender ikke Korres stifterne overhovedet, de ser unægteligt fine ud, og den mandarin ser meget indbydende ud!
V.h.
Hanne: Her er vi totalt enige, jeg kan heller ikke med klistret lipgloss, men de her har jo som deres egentlige formål at beskytte og blødholde læberne med plantesmør og voks, de er lipbalms….men bare tilsat en anelse farve.
åh Lise, jeg sidder her og smiler stort over dit herlige indlæg 🙂 jeg er også så meget ovre hele det der nudeness 🙂 og jeg har en kæmpe svaghed for læbestifter i alskens varianter. Desværre har jeg ofte meget slemme udbrud af tørre læber, som revner på kryds og tværs. HeLene og Helle Rick var så søde at råde mig til at prøve DR. Lipp og Cicaplast. Jeg har købt begge dele, som jeg bruger meget flittigt. Jeg bruger en dråbe EA’s Superstart Skin Renewal (som jeg har vundet her og jeg ELSKER den) og så på med de andre balms. Mine læber er ikke perfekt fugtede, men de er ikke revnet siden, jubiiiiii, tak søde tøser på bloggen, for at jeg igen kan bruge læbestift <3 jeg har fejret det med indkøb af et par nye skønne sommerfarver, blid babyrosa, en lidt dybere berry og en dejlig sommerød med glosseffekt. Og de her lyder også lige som noget for mig. Jeg er i forvejen glad for Korres, især deres natmaske og håndcreme 🙂
Lisbeth M: Det er jo lige det Lisbeth, lige som man har flere dufte til forskellig stemning og anledning, så kan man jo også signalere det indre barometer med mundens farve.
Det er så dejligt at høre, at du har hentet virksomme råd i kommentarfeltet, jeg synes, det er en stor styrke ved blogs, at man kan hjælpe hinanden. Dejlig kommentar, tak (:
På tale om kulørte pakker, så må jeg sige at jeg elsker når læbeprodukter giver et finger-peg om hvad farve det drejer sig om, allerede før man tager hatten af. Så praktisk!
Det var lang tid siden jeg havde korres læbepomader, men jeg husker de var gode, også de i krukker med kulørte låg.
Idag ville jeg under alle omstændigheder vælge stik formen dog. Er det Illum man skal gå i for at få dem IRL eller har Magasin korres endnu? Nogle gange flytter de om i sine afdelinger så man kommer til at tro at de stoppet med et brand, bare fordi hylderne er forskellige steder fra gang til gang…
Jeg har heller aldrig lykkedes med nude, men beundret det meget på andre. En make up artist sagde til mig at det er meget sværere med nude hvis man i forvejer har ganske røde læber, og jeg tror det passer-som med alt andet er det vel individuelt på den måde. Så jeg bruger ofte de der berry farver også. Clinique black honey stick læbestift, er min favorit blandt mange. Den kan bygges op fra hverdagsgloss til næsten ‘red-party-lips’ og den er en klassiker fra 1900 tallet! Dog uden faktor.
HeLene, jeg tillader mig lige at springe ind. Nu er jeg godt nok jyde, men Magasin i Århus fører det og det gør samtlige Matas butikker jeg har været i også 🙂
Tak Lisbeth for at skrive, jeg syntes mest at jeg ikke lige fået øje med dem i et stykke tid. Godt at de er der og ikke forsvundet. Jeg synes især deres kropsprodukter er fine og udgør desuden, smukke værtinde gaver og lignende.
HeLene: Ja, det er en rigtig god idé, men godt den ikke overføres til alle produkter….Korres pomaderne i de små krukker er så fine at se på, men de har ikke SPF, hvis man gerne vil have det, og jeg foretrækker også stick i stedet for fingre-i. Og ja, de fås i Magasin, men jeg kan se, at Lisbeth allerede har svaret dig.
Mht. nude læber, så tror jeg, at mange undgår farve, fordi de synes, de har smalle læber og de bare bliver smallere med farve. Men nu er der jo en hel del nuancer mellem nude og ‘red-party-lips’, som du skriver. Jeg er en af dem, der har ret mørk læbehud og smalle læber, men jeg tror ærlig talt, at hvis jeg dæmpede dem ned i farve, så ville mit ansigt virke endnu længere…..sådan bare nogle øjne og så hudfarvet for resten ((;
Vil bare lige takke for den søde pommes fritter opskrift HeLene! Lyder bare lækkert, glæder mig til at smage dem ?
Selv tak, smukke, det var så lidt!
Jeg brugte ikke kun salt og peber, lidt andre krydderier som hun også anbefaler i videon, altså lidt karry, garam masala, gurkemeje og spidskommen, og så salt og peber der når man gnider dem.
Det er min nye obsession, er helt vild med dem, efter at længe have spist de søde kartofler rå som spiraler (lign pasta men rawfood) med forskellige sovs.
Dèt lyder også lækkert, du skønne! 🙂
En sund obsession! Bedre end min hang til mørk chokolade og nødder. Har lige prøvet Urtekrams Kokostern i dag. Men spiser jo over halvdelen af posen bare lige sån! … :/
Jeg var en af de heldige vindere af Kalahari Sunset hos dig for et godt stykke tid siden, og jeg har været stoooooor fan af den lige siden. Den giver nemlig lige læberne det lille kick, som ikke virker for “læbestiftet”, og det kan jeg også rigtig godt lide.
Den nude bølge er jeg heller ikke hoppet på. Den gør absolut heller intet for mig, så jeg tror også, at jeg vil kigge lidt nærmere på Korres lip butter – tak for tippet! 🙂
Helle Dannemand: Det glæder mig, at jeg fik lokket dig, når du blev så tilfreds. Og hvis du er frisk på nye læbemøder, så tror jeg heller ikke, at Korres skuffer dig.
Hvor er den lækker…..den må jeg prøve.
Anette Waaben: Den er ren naturlige læberlækkerhed og fås, som du kan så på øverste foto, også uden farve og med ganske lidt farve, hvis man heller vil det.