Men bakterier styrer os også mentalt og følelsesmæssigt
Jeg ved ikke, om I kender de små Tænkepause-bøger fra Aarhus Universitetsforlag. Jeg er ret vild med dem og har flere. Forleden købte jeg ‘bakterier’ af mikrobiolog Kai Finster, og jeg ved da lidt om emnet og har bl.a. læst ‘Magtfulde mikrober’ af Oluf Borbye Pedersen, men du milde, jeg spærrede øjnene op, for det er vildt, hvad der sker inden for den her forskning.
Vi er ikke, hvad vi tror. I hvert fald er celler ikke det, vi har mest af. De er undersåtter for de billioner af bakterier og andet småskidt, der styrer, koordinerer og kommunikerer på tværs af organer fra tarm til hjerne til hud. Alt blander de sig i, fysisk og psykisk, indvortes og udvortes.
NU bliver det meget lidt glamourøst….vi skal på toiletbesøg med Kai Finster, og vi taler number two! Engang var det noget, der bare blev skyllet ud, men nu opdager man til stadighed nye værdier ved vores afføring. Takket være tarmmikrobiomet. Alene vores tyktarm, som kan rumme fire-seks kilo afføring, indeholder cirka halvandet kilo bakterier, skriver Kai Finster, og fortæller, at det omregnet i celler giver 100 billioner bakterieceller fordelt på mindst 400-500 bakteriearter.
Og de hænger sig ikke i at blive kaldt tarmmikrobiomet, for de har så stor betydning også psykisk, at man i dag kalder tarmen for vores anden hjerne. Tidligere mente man, at det var hjernen, der var boss og styrede tarmen, men det har vist sig, at langt den største del af kommunikationen kører fra tarmen. Via tarmbakterier og de signalstoffer, de producerer, som hjernen reagerer på.
Tarmen er ikke den eneste, der har fået ’hjernestatus’, for neuroforskere har døbt huden vores udvendige hjerne. Og vi andre kan konstatere, at sammenhænge og gamle talemåder nu har fået en forklaring. Tynd mave når man er stresset og har ’sommerfugle i maven’ for eksempel. Ligesom stress også kan få huden til at rødme og kalde sveden frem under armene.
Foto: New Nordic – Har du mistanke om, at din tarm har behov for assistance, så læs om Wild Biotic™, det eneste produkt af sin slags i verden og sammensat med mange mikroorganismer og naturlige levende bakterier fra rå honningbi-produkter herunder bi-pollen.
Måske skal vi følge Kai Finster’s opfordring og udvise større respekt og (forsknings/sundhedsmæssig) interesse for, hvad der er i det, vi skyller ud af toilettet, for indholdet kan betyde meget for, hvem vi er og hvordan vi har det, skriver han. Han går så vidt som at kalde bakterier en slags dukkeførere, der måske ligefrem kan påvirke vores beslutninger alt efter, hvad vi har spist forinden. Livserfaring kan man ikke tage fra bakterierne, som har befolket kloden i fire milliarder år.
Med det i tankerne – at hvad vi har spist og påvirkningen af bakterierne i tarmen også kan påvirke tanker og beslutninger – er det ekstra uhyggeligt at læse HER, at flere unge får tyktarmskræft, og at E-coli-bakteriestammer er involveret. En ubalance, som mistænkes at være provokeret af ‘kostvaner præget af ultraforarbejdet mad.’ Det skal gå stærkt nu med at få klarlagt de her sammenhænge, når man tænker på, at epigenetiske/livsstilsmæssige forandringer kan gives videre til børn både fra mor og far.
I øvrigt spiller bakterier også en vigtig rolle inden for teknologi og ikke mindst i den grønne omstilling. Et eksempel er enzymer, som vi kender det fra Novo Nordisk’s enzymer i vaskemidler, de stammer nemlig fra bakterier. Man arbejder også med enzymer, som jo er baseret på bakterier, til lagring af CO2 og produktion af biogas. Og inden for forskning i forbindelse med udvikling af hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt og Alzheimer’s sygdom bruger man i dag afføring til at kultivere bakterier, det gør det nemmere at finde nålen i høstakken i forhold til traditionel laboratoriemetode, siger forskerne.
Og så er der jo vores hud og den betydning, mikrobiomet har for balance….
DET ER SÅ GODT, at mange i hudplejebranchen interesserer sig for hudens mikrobiom=økosystem af mikroorganismer. Fordi ubalance i småskidtet kan føre til alskens problemer fra akne til eksem og alt derimellem. Øget risiko for allergi for eksempel.
DET ER SÅ SKIDT, at nogle har en tendens til at vildlede. Måske ved de ikke bedre. Eller måske greenwasher de sig med ord, som deres produkt ikke kan leve op til.
Ser du ordet ‘probiotisk’, så kan du roligt blive mistænksom med mindre det følges af ord som ekstrakt eller fraktion, der indikerer, at der ikke er tale om levende bakterier men en afledt ingrediens, altså inaktiverede bakterier.
FAQ!
Præbiotika – er for huden, hvad seks af de sunde fiberrige er for tarmen. Det er næring for ’de gode’ og styrker deres vækst og overlevelse. Ofte planteekstrakter og olier men man tilsætter også ingredienser som for eksempel inulin, en slags fiber i visse planter, og fruktosemolekyler/alfa-glykan-oligosakkarider for at gøre livet lettere for den hjælpsomme mikroflora. Huden spiser sig til bedre balance i sit økosystem. Ingredienserne er i mange produkter i dag.
Foto: The Ordinary Natural Moisturizing Factors + Inulin Body Lotion – noget så ret sjældent som præbiotika til kropshuden. Tjek også de HER med havreingredienser, som er styrkende for hudens mikrobiom
Postbiotika – man kan godt være hjælpsom selv om man ikke er en levende bakterie men hedder noget med ferment eller lysate på ingredienslisten og er en probiotisk fraktion eller et ekstrakt, hvor bakterierne er in-aktiverede. De kan blandt andet hjælpe med at spærre for patogene mikrober, danne antioxidanter og styrke cellesammenhold. Der er rigtig mange produkter, der har de hjælpsomme fermenter eller lysater.
Esse er den eneste serie med probiotiske produkter på danske hylder. Tidligere havde vi også danske BAK, men de solgte deres teknologi til L’Oréal og foreløbig er det ikke resulteret i produkter herfra. Produkterne på foto er Esse’s serie til akne.
Probiotika – her er tale om levende bakterier, der er i stand til at kolonisere og udbrede mængden af hudens egne gode bakterier så udefrakommende patogene bakterier får sværere ved at etablere sig. Og kun produkter med levende bakterier kan kaldes probiotika. Hudpleje med levende bakterier kan ikke indeholde vand, for produktet vil ikke kunne holde sig uden konservering, som ville dræbe de gode bakterier i produktet. Derfor er probiotiske produkter baseret på olier.
Står der vand på ingredienslisten, så kan du roligt gå ud fra, at uanset, hvad producenten kalder det, så er produktet ikke probiotisk. Hudpleje med levende bakterier kan ikke indeholde vand, for produktet vil ikke kunne holde sig uden konservering, som ville dræbe de gode bakterier i produktet. Derfor er probiotiske produkter baseret på olier.
Hvis du har læst til ende, så kan jeg måske glæde dig med, at der er læsefri fra mig i morgen <3
Skriv et svar