Det er meget betegnende for den tid, vi lever i, at det ikke er god attitude at flashe designer-mærker, når uligheden er stor. For selv om de rige er blevet rigere og stadig godt vil bruge penge, så vil de ikke vise, at de gør det. Og tiltrækningen daler også, når mange pludselig har ‘it’tasken og skoene med de røde såler. Det betyder, at den ægte elite forlader de traditionelle huse af ren og skær logo fatigue. Det giver krise i huse som Prada, Gucci og Vuitton, der oplever svigtende salg. De arbejder sig ud af krisen ved at eksponere mindre og producere for lidt, så der kun er til de få. De rige og dem på den røde løber, vi andre må drømme og alt er tilbage ved det gamle.
Andre mærker går det strålende for, for de passer ind i det billede, vi forsøger at skabe omkring os selv og vores livsstil som bevidste og ansvarsfulde mennesker. Ikke mindst øko har det godt men også fair trade mærkninger og miljømærkninger. En dansk mærkning, som jeg har nævnt nogle gange før, Allergy Certified, rykker det ganske godt for. Således skrev de for nylig i en begejstret opdatering på facebook, at YES, YES, YES and YEAY Coop, Dansk Supermarked, Lidl og Rema 1000 har registreret deres private labels til denne certificering. Du kan se HER, hvad de skal leve op til og i øvrigt læse om de to danske kvinder, Lene Stiil og Ewa Daniél, som arbejder mod ‘one world one label’.
Andre brands under Allergy Certified er bl.a. IDUN, Zenz, ByK, Derma, Decubal, Organic Circle, Nilens Jord og HEVI Bodysugaring. Se flere HER.
Der var et par stykker jeg bruger en del af, idun, organic circle og Nilens Jord fx. Det er igen det der med at ville bruge mange forskellige produkter, også en del med parfume og æterisk olier, men samtidig holde parfume og irritations-risiko-niveauet så lavt som muligt, om det giver mening?
Godt at det går fremad med de mærker som ikke giver risiko for allergi.
Samtidig som jeg har sat aromaterapi i hele stuen med apelsin og rosmarin… Mmmm, nødt til lidt solskin idag. Det er megagråt og tåget her. Need to lift them senses, og så gå i parfume frit bad senere 😉
HeLene: Det er afgjort en god idé at undgå for meget parfume direkte på huden, det er altid klogt ikke at overdosere lige meget, hvad det er. Jeg har dog svært ved at sætte æteriske olier = parfume bare fordi de dufter. Den hele ægte rene æteriske olie indeholder hundredevis af molekyler, mens en syntetisk parfume godt nok kan give en duftoplevelse med sine få molekyler, men den har ikke naturens terapeutiske effekt på huden, i kroppen og to lift them senses (;